Det (mor)somme liv

Børnehave shitmotherfuckerfuckshit

Børnehavestart. Om 2 måneder. Undskyld, jeg lige bander men fuck nu af, hvor er det svært. Fuck! Og undskyld hvis hvis man ikke har små børn er det her nok verdens cirka mest dødssyge blogindlæg. Men okay. Lige nu går Kurt og Otto i den samme integrerede institution (endda på samme stue), og det går rigtig godt. Det tager godt nok lige 20 minutter på cykel at komme derover, men altså. Det går! Der er en stor legeplads og vi elsker vuggestuen. Men. (Og jeg sværger, mit fortidsjeg hånler af det her problem, lige nu. Nå.) Vores institution er tilknyttet en udflytterbørnehave. Og shit, hvor har jeg bare ondt i maven over den der skide bus der skal køre i 50(!) minutter frem og 50 minutter tilbage hver evig eneste dag. De skal afleveres klokken 8.00 og bussen er først tilbage klokken 16.00. Det er sguda lang tid at være væk når man er 3 år gammel, er det ikke?!

Jeg er med på at bålplads og fuglefløjt er fedt. Men er det virkelig fedt? Synger fuglene (okay: duerne) ikke også lidt herinde i byen? Er legepladserne ikke også okay på stenbroen? Eller skal man virkelig ud af byen for at ens (sindssygt aktive og udeglade) dreng, har de optimale betingelser? Årh mand!! Jeg mister dagligt overblikket på pladsanvisningen, når jeg leder efter alternativer – Skal jeg fx. hellere putte ham i en rigtig fin delvis udflytter (hvor børnene er en uge hvert sted), men hvor by-børnehaven ligger på 4. sal inde midt i København? Men hvor busturen til udflytterdelen til gengæld “kun” tager 30 min (og er tæt på hav og S-togsstation). Og så bare tage logistiklorten med at skulle aflevere 2 forskellige steder, med 15 minutters cykeltur imellem, hver dag? Eller er det der, hvor man bare vil hade sig selv hver eneste morgen i det halvandet år det ville vare?

Er det lige så hårdt, som jeg tror det er, at få et helt overtræt og udsplattet mudderpøls-udflytterbarn hjem som jeg så kan fodre, børste tænder på og putte, indtil det så starter forfra næste dag? Eller er det i virkeligheden fedt? Fordi han har haft en mega dejlig dag ude i den natur som bare ikke eksisterer på samme måde, når man nu bor 200 meter fra Strøget? Er det så lige meget at jeg overhovedet ikke er en del af hans lange dag? Og at jeg aldrig kan hente ham tidligt? Og omvendt, ville jeg så være mere en del af hans dag, hvis den foregik indenfor ringvejen, når nu jeg alligevel foretrækker at sidde på mit arbejde? …Fuck.

Previous Post Next Post

9 Comments

  • Reply Anna 15. maj 2018 at 21:08

    Min søn startede i udflytterbørnehave for 1,5 måned siden, og jeg havde så mange af de samme tanker som dig forud for starten. Han går i integreret institution, hvor vi var glade for vuggeren, men synes at legepladsen var/er alt for lille og vesterbro-agtig til børnehavebørn. Så nu kører han i bus 30 min hver vej til Lyngby hver dag hele året. Og det er mega ufleksibelt. Men der er så fedt derude! Og han kommer hjem og har rodet i urtehave og kigget i fuglereder og ledt efter frøer og lavet mad på bål. Og han er slet ikke så smadret som jeg havde frygtet, når han kommer hjem, så han kan sagtens være med derhjemme. Men han sover også stadig lur… Men det stinker at det er så ufleksibelt med tiderne, men så får han en fridag i ny og næ i stedet for korte dage, nu mens jeg stadig er på barsel. Og når jeg er tilbage på arbejde, er det alligevel sjældent at vi kan aflevere meget senere end 8 og hente før 16. Så for os er det den bedste løsning, når nu vi bor hvor vi gør. Håber at I finder det der er rigtigt for jer!
    Kh Anna

  • Reply Anne-Sofie S 16. maj 2018 at 4:31

    Udflytter er den bedste gave at give sit bybarn. Jeg har selv gået i en for tusind år siden og min søn er lige stoppet i sin. Busturen kan du sammenligne med fællessamling på vej op. Hos os skiftes de voksne til at have busradioen og de synger, fortæller historier osv. På vej hjem hører de lydbog lidt og så sover langt de fleste børn en lur. Mange børn, særligt i starten, er noget matte og pjevs, når de hentes, men de har haft de fedeste dage med fuld fart på, skovture, biller og kriblekrablefund osv osv. Jeg er kæmpe fan. Men det er selvfølgelig ufleksibelt ift aflevering/hentning og noget rod, hvis man bare lige skal have dem til tandlæge fx. Men der er i min optik langt mere indhold i dagen for børnene, end hvad mange almindelige børnehaver kan tilbyde. Og færre sygedage!

  • Reply Merete 16. maj 2018 at 7:42

    Hej du,
    I min bog er udflytter så fedt, at det er ulemperne værd – hvis ens barn bliver glad af at kunne løbe vildt, være ud og kigge ud over vidderne, klatre i træer og rode i jorden (og hvis det er en god børnehave). Færre sygedage, ro i krop og sjæl, god motorik, bålmad og ret ofte (bedre) mulighed for at lege børnedefinerede lege (ja, fri 70’er leg på børnepræmisser, sgu!) fordi der er bedre plads. Mine døtre har haft så godt af udflytterlivet, både fordi der har været plads til deres lidt vilde udfoldelse, og fordi de rolige, smukke grønne omgivelser har gjort dem godt.
    Og ja, dit barn vil givetvis være udkørt i starten – og dermed skidesur når du henter. For det er en lang dag.
    Og også ja, det er ufleksibelt. (Tilgengæld bliver alle børn hentet samtidig, så ingen forældre behøver at have dårlig samvittighed over ‘først’ at hente kl. 16…).
    Håber I finder en god løsning.
    Kh

  • Reply Anne R 16. maj 2018 at 8:34

    Jeg forstår dig fandme godt.
    Indtil jeg selv fik børn, syntes jeg, at udflytter måtte være det fedeste i verden for et børnehavebarn.
    Problemet med udflytterbørnehaver er lidt, synes jeg, at de som andre børnehaver rummer børn mellem 2,5 og 6 år. Der er edderstor forskel på at være 2,5 og 6. Jeg synes dælme, det er en lang og hård dag for en 2-3-årig. Urimeligt lang og hård. Det er virkelig mange timer, de er afsted om dagen. Al den kørsel ville også give mig ondt i maven – tænk hvis de kører galt?! Det er mange timer på motorvej hver dag. Eller hvis det bare viser sig, at mit barn hader at køre hver dag? Eller bliver køresyg? Eller falder i søvn i bussen hver eftermiddag, så sengetiden om aftenen skrider, og han derfor er megatræt om morgenen?
    Jeg ville også hade ufleksibiliteten i det. Ikke at kunne hente tidligt. Eller i det hele taget at kunne hente, når det passede mig. Det der med at man så kan holde en fridag i ny og næ……ja, det kan man da. Men gør man det? Nok ikke hver uge, vel? Og så arbejder ens lille barn altså pludselig på fuld tid.
    Nej, jeg synes i virkeligheden nok ikke, at gevinsten ved udflytterbørnehave er ulemperne værd.
    Man kan gå i parken på hjemvejen. Så er man i det mindste sammen.
    For en 5-6-årig er det muligvis det fedeste i verden? Kommer nok an på barnet.
    Mine drenge er i den grad udebørn, men de ville slet ikke have egnet sig til udflytterbørnehave, for de har altid været sådan nogen, der var HELT færdige først på eftermiddagen, på trods af lur. Så selv hvis vi havde boet midt i byen, havde vi valgt alm børnehave.
    Nu bor vi så langt ude på landet, så udeliv har de fået i spandevis. Og er for længst startet i skole.

    Held og lykke med beslutningen.

  • Reply Marie 16. maj 2018 at 11:00

    Åhr, det er svært – og så alligevel…
    Vores 3-årige startede i udflytter for et år siden. Jeg oplevede det som et stort skift fra den tætte, daglige kontakt til pædagogerne i vuggestuen til den noget mere sparsomme kontakt til de voksne i børnehaven. Og jeg savnede at se, hvad og med hvem hun legede og at få de daglige historier om hendes dag. Man er bare længere væk!
    Det er ufleksibelt med bustider. Men selve busturen har jeg aldrig været bekymret for. Der gearer de ned og får en lur, og om morgenen er det en rolig start, hvor de hygger med sidemanden. Jeg tror, de hygger sig.
    Da hun var 3 år, virkede ugerne lidt lange. Vi forsøgte at bløde op på det med flest mulige (men ikke nok) fridage og ved indimellem at hente i børnehaven.
    Det gør vi stadig omend lidt mindre.
    Men – det, der gang på gang overbeviser os om det rigtige i vores valg, er, når vi henter hende i børnehaven og ser, hvor skønt der er, og hvor frit de leger i de megasmukke omgivelser. Jeg er så taknemmelig for, at hun får det hver dag, også selv om det koster os hæsblæsende cykelture for at nå bussen om eftermiddagen.
    Jeg er vild med det, og mit barn er vild med det. Men jeg ville nu stadig ønske, jeg kunne give hende en fridag hver eller hveranden uge.

  • Reply Astrid 16. maj 2018 at 19:20

    Min datter startede i udflytter 1. Maj og jeg er allerede vild med det. De kører kl 0900 og er hjemme kl 1530 så ved os er der potentiale til korte dage. Det er dog meget sjældent vi kan give korte dage me de jobs vi har.

    Busturen frygtede jeg også lidt, men det er en god måde for dem at geare ned og på hjemturen sover de.

    De har det fedeste naturområde i Vestskoven med bål, frøer, heste og masser af udeliv. Min datter har rykket helt vildt, på den positive måde, på bare 2,5 uge. Hun er træt ja, men det var hun også når vi hentede i vuggeren nogle dage. Jeg vil heller at hun bliver træt af at lege med frøer og ponyer end af et alt for højt støjniveau inde i byen.

  • Reply Lene 18. maj 2018 at 13:56

    Arghhh fuck den forbandede beslutning om udflytter vs. ikke-udflytter…men det er dælme også en mega stor beslutning at tage for sine børn. Begge mine børn har gået i en både og børnehave – to uger hjemme i byen i den skønneste villa med de dejligste ture på biblo, teater, museer etc, og så en uge ude i skoven med masser af græs, luft, jord, bål etc. Det bedste fra begge verdener, hvis du spørger mig.
    P.S. jeg ville selv HADE at skulle være ude i skoven hver evig eneste dag, engang imellem – ok. Jeg elsker byen og dens liv og det gør mine kidz så sjovt nok også 🙂

  • Reply Minna 22. maj 2018 at 11:41

    Tak fordi du deler. Jeg står godt nok ikke og skal vælge børnehave, men følelserne kender jeg så udmærket til, for der er sørme MANGE beslutninger der skal tages. Hele tiden. Som regel er der både fordele og ulemper ved de forskellige alternativer, så I sidste ende kan man berolige sig selv med at det hele nok kommer til at gå alligevel – uanset hvilket valg man ender med at træffe <3

  • Reply Små børn, store beslutninger. - Idabida 31. oktober 2019 at 21:05

    […] står der på slaget 15.45, når bussen ruller ind. Så nu prøver vi noget helt andet, end det vi troede, vi ville have: En lille børnehave, som ligger lige rundt om hjørnet fra vores hjem, midt inde i byen, med fokus […]

  • Leave a Reply