idabida

I hate indkøring i børnehave it’s awesome!

Kurt har haft sin 2. dag i sin nye udflytterbørnehave i dag. I går kørte Niklas ham ind – med blandet succes. Både Kurt og Niklas havde vist været smånervøse hele dagen og da vi spiste aftensmad var det på den der hvislende “maybe we should just talk about when he sleeps”-måde. Da han sov blev der snakket. Om hvor få voksne der havde været. Hvor mange børn. Ingen garderobeplads. Ingen velkomst… = Bare generelt: Pissehamrende overvældende / omvæltende.

Da jeg spurgte mit sandhedsvidne aka Instagram til råds og det væltede ind med kloge og kærlige svar, blev jeg bekræftet i at det hele jo er helt normalt. Helt normalt og fucked up svært! Så i dag tog jeg fri fra arbejde og pakkede madpakke og essensen af alle de gode råd med (som var noget a la: Kig på barnet og ikke på dig selv, “sværmer” de andre børn om ham på den gode måde? Kan han afledes af de voksne? Tager de voksne initiativ til samvær og holder øjenkontakt? osv.) og hoppede med min lille store dreng på bussen mod hans nye udflytter. Det gik skidegodt! Fed legeplads, søde voksne, endnu sødere børn og en glad, stolt, træt dreng som jeg flere gange gemte mig for bag diverse hække og klatrestativer, for bare at se ham lege (okay, okay …og nogle gange lede – bare lidt – efter mig) med de andre børn. Kæft, det var fedt! Helt skitzofrent (ligesom titlen på Kanye Wests nye album som jeg har lånt fra i overskriften).

Den gode følelse holder jeg lige fast i. For i morgen skal jeg gå hjem allerede efter frokost. Som i: Efterlade ham. Og jeg forudser allerede nu at det – selv for mig, som er “den hårde” (/optimistiske /”det kan du sagtens skat, det blir pissesjovt”-type) af de to forældre vi kan diske op med herhjemme – så blir det hårdt. Og jeg hyler allerede lidt ved tanken. For der blir sgu tårer. Ikke kun mine. Av.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Marianne 13. juni 2018 at 13:46

    Åh, det vækker genklang hos moderen, der har en dreng, der startede i børnehave for en måned siden. Det er stadig en stor omvæltning og ikke alle afleveringer er lige “happy” – men det bliver nemmere og nemmere, og han rykker en masse, kan jeg mærke allerede. Hæng i og hold ud <3

    • Reply Ida 1. august 2018 at 21:03

      Tusinde tak, Marianne❤️ og i lige måde❤️

  • Reply Marie S 13. juni 2018 at 20:20

    Efter halvanden måned i vuggestue er vi stadig k indlæringsfasen… og jeg tuder stadig på de værste morgener. Er vist mere stresset over det, end min baby er… det er hårdt at være mor, du! God indkøring, det skal nok blive godt, også selvom opstarten er hård.

    • Reply Ida 1. august 2018 at 21:00

      Åhmen TAK! Igen. Og i kæmpe meget lige måde, Marie. ..Og undskyld at jeg først får svaret på dine kommentarer nu – min app har drillet helt vildt oveni min blogflytning, så jeg har kun kunne svare fra en pc (som jeg meget sjældent bruger:))

  • Reply Beyonce & all the married ladies - Idabida 23. juni 2018 at 10:37

    […] er Kurt glad hver eneste gang jeg henter ham ved udflytterbussen. Det tænker jeg umiddelbart er et godt […]

  • Leave a Reply