En god veninde har lige offentliggjort sin anden graviditet. Den her tekst går ud til hende (og lidt til mig selv, så jeg kan huske på det, hver gang jeg overvejer at genfølge x/y/z der slagter mit selvværd på Instagram). Den handler om ting jeg synes har hjulpet mig med at komme igennem den her skitzofrene had/kærlighedsfase, der har været mit liv, det sidste års tid.
Min første tanke er et lavpraktisk vidnesbyrd om mit skrantende selvværd: men unfollow alle (alle!) instagram-kontoer der kun er ude på at livsstilsspamme dig med croissanter, nye flagrende, sygt upraktiske, storblomstrede gevandter samtidig med at de humblebragger taljemål og giver dig mindreværd som forælder/menneske/karriereperson (jeg vil ikke nævne navne, men 80% af mit oprindelige insta-feed er røget på den konto). Nej, jeg blir ikke inspireret af kun at se dig morgenbade 10 gange i timen, lave hjemmespa og DIY projekter og bage bananpandekager med pollen og selvplukket strandkål. Jeg får det faktisk bare psykodårligt med mig selv. Tak, men nej tak.
Man kan også købe sig en fastvikle (eller en bæresele) og lære at bruge den, selvom det stinker de første 200 gange. Det er ok praktisk (næsten) at kunne imødekomme den sælsomme kombination som udgør en seperationsangst 6 mrd’s baby og en 2 årig med krudt i røven.
Og den sidste ting, jeg tænker … Ahem… Er. (lidt svær at blogge om, fordi det blir ret personligt også for en jeg kender, som ikke deler mit behov for at hælde vores fælles liv ud på på internettet. Men here goes). Okay. Prøv hvis det på nogen som helst måde er muligt, at lade være med at gå fra din kæreste. Det her er muligvis det sværeste, men det er nok fordi ingen rigtig vil indrømme hvor meget de i virkeligheden skændes. Og så går vi alle sammen rundt og tror, at det er os der er forkerte. Det er vi altså ikke. Invester i det forhold der, for hvad er egentlig vigtigst for barnet – hvor instavenligt vi bor/spiser/ser ud eller at vi som forældre bliver sammen? Jeg tror det er sindssygt forskelligt, hvad der virker for par – vores parterapi er alkohol, festivaller, musik og tid hver for sig med vores venner. For andre er det alt muligt andet lige så fantastisk og dejligt. Så bare fordi vi synes det er fedt at sove i telt i en weekend er det jo ikke det rigtige for alle andre. Og bare fordi jeg uploader et lykkeligt og nyforelsket billede i løbet af weekenden, betyder det jo ikke, at vi ikke lige har haft et skænderi der var 7 på richterskalaen og som kulminerede i at jeg råbte “Fuck dig!” til min 3-årige og at min kæreste næsten udvandrede i protest over mine ynkelige mor-evner. Nå. Det var en sidebemærkning. Det jeg ville sige, var jo bare, at det er vidunderligt at vi kan spejle os i hinanden på sociale medier, men jeg synes også at det her influencer-show har taget overhånd. Det har det i hvert fald gjort for mig, og jeg føler endelig at jeg lige så stille er ved at lære, at mærke efter i mit eget forhold og livshistorie. Hvad gør egentlig MIG glad og forelsket (for tiden: Når min kæreste giver mig en kold øl hver eftermiddag og at få lov til at spille Mariah Carey på guitar selvom der er nogle børn der skriger på opmærksomhed). Dyrk det. Og hvis man nu har glemt hvem man er, fordi #ammehjerne, så husk på første gang i mødte hinanden. Hvem var du? Hvad havde du på? Hvad lavede i sammen? Den person er der stadigvæk pakket ned et sted i en flyttekasse inde i din morkrop. Find den flyttekasse og find ud af, hvad der kan lokke den person ud i lyset igen. Men først når du selv er klar (jeg er lige blevet det – derfor rambler jeg nu ud over jer. Undskyld). Og indtil da, så hav alt det fedtede baghår, du overhovedet kan magte, med hamrende god samvittighed. Alle forhold er lort det første år efter en baby (og hvis ikke, er jeg ikke sikker på, jeg har lyst til at høre om det).
Alt blir godt og chilleren igen. Og indtil da, er der er masser af lykke i småbitte glimt, hvis man bare husker at gribe dem.
Det skal nok gå.
Peace, love and parterapi✌️
20 Comments
Superrigtigt! Det er så vigtigt at gøre noget for at holde sammen på sit forhold efter børn. Så meget andet er hårdt og tager tid, så den del skal bare have fundament nok til at tåle alle de fesne frustrationsskænderier.
De er så latterlige, de skænderier! Og det er virkelig rigtigt, det der du siger, med at det nærmest er en konto i konstant minus – og så skal der bare intet til at tippe lortet. Puh! Når du finder løsningen, glæder jeg mig til at høre den
Så sandt! Jeg har hørt om folk, der simpelthen på forhånd aftaler, at hvad der end sker, så må de ikke gå fra hinanden før den yngste er fyldt …ja, et eller andet antal år, og det giver faktisk rigtig god mening. Jeg husker, at jeg selv en eller anden nat for mange år siden (efter at have bakset med en unge, der nægtede at sove så meget som to minutter, og jeg syntes jeg blev svigtet for vildt) endte med at råbe min mand ind i hovedet at hvis ikke han mandede sig op lige nu, så ville jeg fandme skilles. Og det blev han faktisk rigtig ked af at jeg sagde… Så godt råd: Prøv at lade være med den slags…. Og så – ja, fuck alle de tåbelige Instagram-profiler, hvad i alverden skal vi dog med dem?!
Åh Ida, du rammer lige ned i min virkelighed. Lillebror er 3 mdr og storebror 2.5. Det trækker tænder ud lige nu! Den Stores reaktion kommer max nu, ved at jeg bl.a. er verdens dummeste og ikke længere må putte ham, han skriger på sin far.. Stopper det? Bliver det bedre? Snart? Synes det hele er lidt for meget kaos lige nu.
“Det jeg ville sige, var jo bare, at det er vidunderligt at vi kan spejle os i hinanden på sociale medier, men jeg synes også at det her influencer-show har taget overhånd.”
Jeg lader bare den sætning stå, for hold nu magle, hvor er jeg enig (også selvom jeg selv *engang* var kommerciel blogger)
Word!
TAK! Bare sindssygt mange tak for det mest befriende og bekræftende indlæg, jeg har læst i virkelig lang tid.
Jeg mugede fluks ud i mit insta feed. Det var ren terapi! Desuden vil jeg hellere bruge min fritid på mine drenge (på henholdsvis 34 og 2 år) <3 fremfor at jagte byens bedste crossaint og powerwebshoppe kjoler, jeg alligevel ikke har råd til.
Tak til dig, Ida! Bliv endelig ved 🙂
Vigtigt og rigtigt ❤️
Tak! Bare tak!! Har en baby på 3 mdr og en på 2 år (der virkelig er begyndt at rulle trodsalderspsykoser ud!!) og hold kæft, hvor vi skændes herhjemme. Nogle gange glemmer jeg bare at andre også skændes, for jeg er den eneste af mine veninder, der fortæller om det.
Virkelig godt indlæg….og sagt fra en hvis yngste er 7 år, så ja, det bliver bedre…men det kræver lige et par ekstra dybe indåndinger de første år 🙂
Så relaterbart! Tak!
Min datter er lige begyndt i vuggestue, og der er pludselig blevet lidt overskud til at prøve på at finde den der flyttekasse med mit gamle jeg frem, og pleje parforholdet der var sat på standby.
Me jeg elsker altså DIN Instagram, så den får ikke et unfollow foreløbigt!
…. jeg var ved at pakke en taske og flytte hjem til mine forældre for er par måneder siden – alt sammen fordi min mand ikke ville med på stranden. Jeg ruller med øjnene nu (altså af mig selv), men shit hvor kan man komme ud og skide det her første baby-år.
Ej, men det er jo SÅ rigtigt! Der er i øvrigt også ansatser til oprør mod de polerede (og røvsyge) profiler på Instagram! Heldigvis da! Jeg kan sagtens sortere i overforbruget, men jeg har det så svært med alt det intetsigende indhold, der tales op som ‘indflydelse’ – WHAT?!
Tak for det! Jeg synes efterhånden, at vi er med på at alle mødre flipper ud ind imellem og ingen er perfekte og blablabla… Men! Det med parforholdet passer sgu også her. Jeg bliver mere bare isdronningen af passiv-aggressivitet og sådan “Så klarer jeg da bare de ærter selv, når du tydeligvis ikke fatter en skid!” Og nej, han fatter ikke, at når jeg siger D, så er det implicit forudgående af A, B og C. For han kan tilsyneladende ikke læse tanker. Heldigvis nåede vores ældste at være så stor, at vi lige havde set lyset, før nr. 2 meldte sin ankomst, så jeg ved, at det ændrer sig igen. -Og denne her gang var jeg også forberedt på at jeg sommetider ville synes at min mand var en stor røv. Derfor elsker jeg ham alligevel og vi har aftalt, at ingen går nogen steder.
Tak i øvrigt for indlægget “6 regler der har gjort livet som småbørnsmor lettere”. Bruger lineal-reglen hyppigt og når det er trælst herhjemme kigger min mand og jeg på hinanden og siger: “Det er lige et par cm. Så bliver det nemmere igen.”
JA! Alle burde læse det der! Håber også det gælder, selvom man ikke har børn?
Jeg elsker ALT ved det her indlæg!
Tak for det. Havde en dag i går hvor jeg fik råbe skreget alt for meget af min psyko trodsige 2 årige. Og var så indebrændt over man der bare tager på job og til fodbold. Endte med følelsen af at være verdens værste mor. Og helt fortryde at nr 2 ligger i maven og bager færdig. For hvordan skal vores forhold lige klare det? I dag går det bedre og mand er meget støttende og siger at vi kommer igennem det sammen. Men blir bare så glad og lettet over at andre også kan ha det sådan 🙂
PS ryddede op i insta i ferien og fjernede face fra tlf. Viser sig at det går så fint at undvære det 🙂
Det er det bedste blog indlæg jeg nogensinde har læst – tak 🙂 Hilsen mor til 3 små børn
Det er det bedste svar jeg nogensinde har fået – tak 🙂
Før-børn-mig boede nærmest på uni og drak billigt sprut i spandevis. Hun kommer sgu nok ikke tilbage, for tre små børn og black-out-fuld mor er en dårlig kombi 😉 jeg ved ikke om der er andet der inde. Vi skændes i øvrigt ikke, vi knokler bare videre og sommetider tuder jeg lidt, når det hele igen sejler og alle de andre mødre – dem som kun får ét barn ad gangen – ser ud til at have det så meget lettere. Så skal jeg bare huske, at jeg også syntes det var hårdt at have et enkelt barn før tvillingernes ankomst. Din blog er virkelig god. Jeg æder mig langsomt igennem den i dag. Måske skulle jeg finde min guitar i kælderen 🙂