Instagram, Læsehest

Weekend og læseklub.

Bliss. Sådan har min weekend faktisk været. Og det endda selvom mine børn er så SYGT flabede for tiden. At en 3,5- og 1,5 årig kan have så stærkt et provo-game kørende fatter ingen: I dag hvinede og lollede de hele vej ned gennem opgangen og hver gang jeg desperat hvislede “at NU holder i *fandeme* kæft” så skreg de mig op i hovedet af grin fra et rent (og -må jeg lige tilføje- syyygt flabet) hjerte. Shit! Jeg forudser så meget trouble med de to.

Men milde himmel, hvor er de også nutti. Og hvor er det fedt at have weekend og se dem lave deres eksperimenter med vand og modellervoks og “Mor! Jeg skal lige bruge en gennemsigtig æske!” Og “Se mor, nu er Guido blevet taget til fange!”. Og vand ud over det hele og jeg prøver på ikke at tænke for meget på hvor længe indtørret modellervoksvand er om at gå i opløsning og på hvor mange bakterier sådan en bar røv mon afgiver på vores spisebord. Åhmen! Hyg-ge-ligt.

Jeg har bagt et fucking speltbrød, gået tur i solen og læst Lykkeper færdig. Og slutningen var så god at jeg måtte høre den 3 gange, oppe på vores tørreloft, græd og var helt rundt på gulvet af eksistentiel optur. Min næste bog er af Virginia Woolf (A room of one’s own), fordi 2019 skal være et år hvor jeg læser klassikere.

Klassikere er jeg nemlig aldrig rigtigt kommet i gang med. På min boglige bucketlist for i år er også Martin A. Hansen (Løgneren) Simone de Beauvoir (men ved ikke hvilken bog?), Johannes V. Jensen (Kongens Fald), Sylvia Plath (Glasklokken) og Emily Bronte (Stormfulde Højder).

Og således er jeg gået i gang med at indhente de knap 9 år jeg har foræret til Instagram. Ikke at man ikke kan læse og være på insta, det er ikke det jeg siger. Jeg kan bare ikke. Og jeg har brugt så ufattelig meget tid på det medie uden rigtig at formå at få det til at give mig fuld valuta tilbage for den tid, jeg har lagt i det. Og jeg vil ikke mere. Trist, men sandt og bedre sent end aldrig og alt det der. Selvom jeg stadigvæk er på Instagram engang imellem er det på en måde hvor jeg føler, at jeg har kontrol. Det er ok hyggeligt, altid med et bestemt formål og ikke nær så selvdestruktivt og dopaminjagende som før. Rart.

Andre bud på gode bøger modtages med kyshånd.

Previous Post Next Post

23 Comments

  • Reply Denice 7. januar 2019 at 6:17

    John Steinbeck – Grapes of wrath.
    Fuldstændig fantastisk bog, stadig lige så relevant idag som da den blev skrevet i ‘33-ish.

    • Reply Ida 7. januar 2019 at 20:55

      Godt bud! Den ryger i bunken. Tak 🙂

  • Reply Maude // skøreliv.dk 7. januar 2019 at 6:19

    Herman Bangs ‘Ved Vejen’. Så fin! ❤️
    I virkeligheden ville jeg pissegerne gøre dig kunsten efter, men nogle gange bliver jeg simpelthen for opmærksom på, at dialogerne, sproget og beskrivelserne er så markant anderledes, at jeg kan have svært ved at abstrahere fra det. Og hvordan gør du det, bliver jeg bare lige nødt til at høre? Jeg ville som sagt rigtig gerne kunne kaste mig over andet end det, som ligger på bestsellerlisterne.

    • Reply Ida 7. januar 2019 at 20:53

      Åh, ja! Den vil jeg også så gerne få læst! Godt bud!

      Jamen nu har jeg kun helt få ældre klassikere at byde ind med (for nyligt: Den gamle mand og havet, Processen af Kafka og Lykkeper) og jeg må sige at mit trick er at tillade mig selv at zone lidt ind og ud af teksten. Og så at høre/læse dem på dansk som lydbøger (men vælg din oplæser med omhu! Halvdøde, skingre (desværre ofte kvinde)stemmer uden intonation, varme og personlighed blir skrottet på 2 sek) under transport og oprydning og leg med børnene (yup, thats me). e-Reolen er gratis og har ret mange klassikere.
      Jeg har fx forgæves forsøgt med Virginia Wolf på papir og engelsk, fordi det ser så flot og intellektuelt ud at lægge med en gammel 70’er paperback på originalsprog. Men det går bare ikke for mig. Jeg kunne ikke. I dag har jeg til gengæld lige hørt (næææsten) hele “Eget værelse” (A room of one’s own) på en enkelt dag! Blød stemme og SMUK bog. OG jeg fik både ordnet køkken, arbejdet lidt og cyklet 15 km imens. Genialt.

  • Reply Mette 7. januar 2019 at 8:15

    Den bog jeg selv har læst flest gange er “Den gods viljan” af Ingmar Bergman – fantastisk bog, men jeg kan se mange ligheder med Lykke Per. Så måske skal du finde på noget andet. Margeurite Duras “Elskeren” må jeg anbefale. Og Selma Lagerlöf … God fornøjelse.

    Og min dreng på 12 kan stadig finde på at jodle hele vejen ned af trappen, så deeet.

    God kombi med moddelervoks og bar røv hehe!

    • Reply Mette 7. januar 2019 at 8:38

      *Den goda viljan …

    • Reply Ida 7. januar 2019 at 20:42

      Sikke nogle fede bud. Sejt at du har læst bogen flere gange! Det har jeg aldrig helt forstået at man kan/orker/gør. Jeg skriver dem alle på listen. Tak!

  • Reply Marie 7. januar 2019 at 8:18

    “Alle mennesker er dødelige” af Simone de Beauvoir. Den bog gjorde noget ok for min dødsangst. Må jeg også anbefale lige at slå et smut forbi “Midt i en Jazztid”, den er så god og hurtigt læst. Ursula Le Guin hende må du også læse (eller måske genlæse), hendes værker har måske ikke helt klassikerstatus endnu, mere kultstatus måske, men det er vidunderlig og aktuel litteratur – og i en helt anden boldgade end Lykke-Per jovist, men kan alligevel noget i forhold til de eksistentielle overvejelser.

    • Reply Ida 7. januar 2019 at 20:41

      Åh, nogle gode bud – tak! Hvis du orker at komme med et bud på hvor man starter med Ursula, kunne det være fedt – hun skal så meget på bucketlisten for 2019!

      • Reply Marie 8. januar 2019 at 8:58

        Min far gav mig “De udstødte”, da jeg var tretten-fjorten år. Den startede jeg med, efterfulgt af “The word for World is forrest”. Men man kan starte mange steder (og måske nok gerne på originalsprog). ‘Sur’ om en gruppe kvinder, der tager på ekspedition til Antarktis i 1909, den er også ret smuk. Dejlige forslag i kommentarfeltet ❤️. God læselyst.

        • Reply Marie 8. januar 2019 at 12:27

          * forest. Den slags fejl kan man jo ikke have siddende på sig… selvom jeg klart burde arbejde.

  • Reply Lene Burchardi 7. januar 2019 at 11:06

    Jeg bliver så glad, hvis det lykkes mig at komme igennem Dostojevski: Forbrydelse og Straf – men by the way: Victor Hugo’s ‘Les Miserables’, på dansk ‘De elendige’ hører også til på enhver litterær bucket list. Bare de 50 sider det tager Valjean at få båret Marius gennem Paris’ kloakker… altså, det er stort. Og musicallen får en helt anden prægnans bagefter.

    • Reply Ida 7. januar 2019 at 20:39

      Åh, det var et godt bud mama <3

  • Reply Anne R 7. januar 2019 at 14:31

    Det syvende møde af Herbjørg Wassmo.

    • Reply Ida 7. januar 2019 at 20:39

      Den er kommet på listen – tak!

  • Reply Marie 7. januar 2019 at 18:53

    Ej hvor godt at du blev færdig med ‘Lykke-Per’. Glemte at smide et hep ind, da du antydede , at du var ved at gå kold midt i. Og som du nu ved kom der masser af juice med Jakobe. Og Nany. Og Inger.. Suk Per, din sjuft! (#teamJakobe) Glæd dig til ‘Stormfulde højder’ – fantastisk kærlighedshistorie.

    • Reply Ida 7. januar 2019 at 20:39

      Haha, jah! Det lykkedes trods liiiidt krise i midten, da han havde været Jakobe utro for Gud ved hvilken gang. Suk altså. Tak!

  • Reply Marie S 7. januar 2019 at 20:45

    Lyder som en skøøøøn weekend! Her blev det til hjemmebagte boller og kakao – og optur over dine to hjemmepasningsindlæg. Har gået og puslet med en kommentar men fik den aldrig skrevet, så bare tak for et par gode, relevante indspark i den der (til tider ret nedladende) debat. Mht klassikere, så afgiver jeg endnu en stemme til “Ved Vejen” af Herman Bang! “De Tre Musketerer” af Alexandre Dumas (masser af action!), “I Capture the Castle” af Dodie Smith (nostalgi og romantik level 100) og “The Master & Margherita” af Mikhail Bulgakov er også værd at lægge i bunken. Skriv endelig anmeldelser/refleksioner, det er så fedt med læse inspiration.

    • Reply Marie S 7. januar 2019 at 20:53

      Nå ja, og Jane Eyre selvfølgelig af en af Bronte damerne. Simpelthen så god – drama, romantik, forløsning, it’s got it all. Og så “Tender is the Night” af F Scott Fitzgerald, hvis du vil have dyster-smuk jazz age. Elsker bare bøger 🙂 Jeg er p.t. i gang med Nancy Mitfords samlede værker fordi hvorfor nøjes med en, hvis man kan få hele bunken (var nok liiidt ambitiøs da jeg begyndte på det projekt).

  • Reply M 8. januar 2019 at 13:46

    de Beavoirs erindringer “En velopdragen ung piges erindringer” – ahh! Personligt er jeg blevet grebet langt mere af dem end hendes skønlitteratur (og jeg er ellers en sucker for kloge franske damers bøger). God læsning!

  • Reply Mette 8. januar 2019 at 18:40

    Jeg hepper på et public service indlæg med en reflekteren/diskussion af Eget værelse. Jeg mangler åndelig hep til at komme i mål – har den fandme endda i vintage version på engelsk og er gået kold i den to gange. Samt i lydbogen på dansk. Det er jo en forelæsning?! Men nu skal det være… måske.
    Reckless daughter om Joni Michel er vist lige kommet på dansk. Og så er Marina Abramovics At gå gennem mure (vægge?) vild. Hun er mit spirit animal når jeg cykler fra børnehaven i mørke og regnvejr og mine børn slås højlydt inde i ladcyklen. Så tager man lige Marina-hatten på og kan lidt mere, fordi hun kan alt.

  • Reply Anette 8. januar 2019 at 20:29

    Hvor er det en god ide med tema – klassikere, eller som en nævnte, et helt forfatterskab. Jeg har også lige læst LykkePer, synes den var svær at komme i gang med, men var meget grebet da jeg kom længere ind i den. Fedt indlæg, tak!

  • Leave a Reply