De bøger skal jeg læse i år (og et par tanker om at være mere læsehest og mindre instalektuel i 2019)

Jeg er helt blæst bagover af jeres vid og læselyst i mit sidste indlæg. De boganbefalinger (både til klassikere som jeg efterspurgte, men også nyere titler) skal ikke gemmes væk i et kommentarspor, så nu har jeg tilladt mig at poste dem i en sort of prioriteret rækkefølge aka Min Læseliste for 2019. Listen er nok lidt optimistisk (læs: lang), men skal en god SoMe-challenge ikke også være det? Der er pt 24 titler, så altså 2 bøger om måneden. Det bliver …spændende:) Planen er at markere titlerne med sort efterhånden som jeg får dem læst og så smide et link til det her indlæg, hver gang jeg er kommet i mål med en bog. Desuden tilføjer jeg lige en enkelt linje om hvorvidt den er læst på lydbog eller papir, hvor længe bogen tog at læse og en enkelt umiddelbar linje om læseoplevelsen.

Et par (indrømmet, ret banale) læsetips til andre sløve SoMe-hjerner

Hvis du nu også har været lige lovlig instalektuel på det sidste og også godt kunne tænke dig at få lidt flere bøger på samvittigheden i 2019, kommer her et par greb, som har været effektive til at nudge min sløve hjerne over i læsemode:

1. Bibliotekernes e-Reolen er en helt igennem god fantastisk app, hvor man gratis kan låne 3 lydbøger og 3 e-bøger ad gangen. Det er dejligt uforpligtende, fordi det er gratis, og de har især mange af de klassiske/ældre titler.
2. Erkendelsen af at det er okay at zone lidt ind og ud af en tekst og at lade opmærksomheden vandre til og fra undervejs i historien. Det er også mega okay at droppe en bog, hvis den bare ikke rocker din båd. Life is too short!
3. Siger det bare lige igen: Lydbøger. Fanme geniale. Jeg lytter f.eks. når jeg: Cykler, vasker op, graver have, vasker tøj, går i bad, strikker, laver mad eller tegner med mine børn. Så tvangsindlægger jeg dem bare. Det er hyggeligt.
4. Jeg har lige skulle æde at jeg ikke (endnu) kan samle mig om at læse de engelske klassikere på originalsprog og på papir. Det kommer desværre bare ikke til at ske, selvom det ser uendeligt meget sejere ud at ligge som en anden Marilyn henslængt med et slidt 1. oplag på papir, end at cykle rundt med hjelm, hovedtelefoner og refleksvest. Men sådan er det. Det er målet og ikke midlet. Og alt det magiske sker jo alligevel inden i hovedet.

Nå. Uden yderligere ophold:

Min læseliste for 2019

Lykkeper – Henrik Pontoppidan (skrevet 1898) – Lydbog – læst på 1,5 mrd. Fangede mig fra første side, men gik dog lidt kold i midten, da Per var en kæmpeidiot sjuft for Gud ved hvilken gang. Bogen kom stærkt igen i sidste halvdel og peakede for mig til allersidst i det smukkeste, eksistentielle crescendo.

Eget værelse / A room of one’s own – Virginia Woolf (skrevet 1928) – Lydbog – læst på 2 dage. Mere feministisk end jeg troede – på den gode måde, altså. Gudesmukke sætninger, og fint søstersolidarisk skud (bag)ud til 1800-tallets kvinder og deres skriverier rundt omkring i de små stuer midt mellem vasketøj, opvask og børnepasning. Denne mommyblogger kan relatere!

Stormfulde Højder – Emily Brontë (skrevet 1847) Lydbog – læst på 2 uger. Helt anderledes end forventet! Troede jeg skulle have sukkersød spøgelsesromantik a la Jane Austin og fik sær og svær men også vildt smuk og betagende gotisk had-kærligheds-historie om død, kulde, mørke, lys, had, glæde, sygdom, hygge, uhygge – Argh! Jeg sympatiserede ikke med en eneste af de komplekse karakterer i historien, og derfor havde jeg lidt svært ved at blive fanget. Men når jeg tænker tilbage, var alle karaktererne meget autentiske – og i en helt anden liga end de flade karakterer jeg normalt lader mig spise af med på Netflix og de andre 30 minutters formater, jeg pt gør mig en del i:)

At gå gennem mure – Marina Abramovic (skrevet 2017) – lydbog – hørt på 2 uger. Havde det under læsningen lidt som med Patti Smiths “Just Kids”: Det er en som-at-være-der-selvbiografi. Den selvforherligende tone tilgiver jeg, dels fordi der også er selvudlevering og -erkendelse. Men mest af alt fordi Marina bare har noget at have det i: What – A – Life! Og sikke et mod. Faktisk er det, der nspirerede mig mest ikke hendes evne til at udholde smerte(!) som det er hendes mod og evne til konstant at forny, og flytte, sig selv og hendes grænser både fysisk og mentalt – og så samtidig være fuldstændig tro mod sig selv og sit kald. “Hun er mit spirit animal når jeg cykler fra børnehaven i mørke og regnvejr og mine børn slås højlydt inde i ladcyklen. Så tager man lige Marina-hatten på og kan lidt mere, fordi hun kan alt” 

Tryghedsnarkomaner – Vita Andersen (skrevet 1977) – papir – læst på 1 måned. Vita var 35 år da hun skrev bogen – og det var så hyggeligt at kunne spejle sig i en jævnaldrendes liv, i en anden tid. Genkendelig og nice hverdagslyrik og samtidig selvudleverende og skarpt og almindeligt og smukt. I en stor, dejlig pærevælling. Hurtigt læst (bogen var i sommerhuset og derfor trak det lidt ud for mig) og et fint indblik i et stort, lille liv.

Gift – Tove Ditlevsen (1971) papir – læst på 2 uger. Spørg mig ikke hvorfor jeg ikke har læst noget af Tove Ditlevsen før(!), for det er mig seriøst en gåde. God, gribende og samtidig skidehamrende hæslig selvbiografisk fortælling om livet som ung, under og efter besættelsen.

Kongens Fald – Johannes V. Jensen (skrevet 1901) – lydbog. Åh, jeg var der bare ikke.. I know at det er landets bedste roman men altså – jeg er nok bare ikke klog nok. Slutningen var vild, dog (og, hey, jeg nåede da igennem!)

Ved Vejen – Herman Bang (skrevet 1886) – lydbog – Læst on-off på 2 mrd(!) Bogen som for alvor cementerede at bad lydbog kills good music. Jeg skulle så meget bare været gået hurtigt over til papir, men en kombi af stædighed – og fordi lydbogen slet ikke fangede mig (historien var kedelig og personerne talte ikke til mig) – gad jeg ikke at købe den på papir. Så jeg kæmpede mig igennem lydbogen. Jo den var da fin og romantisk engang imellem, men hvad nytter det når alle kvindestemmer blir udtalt af mandlige oplæser i høj og sygt krukket, jysk falset, som var de nordenfjords Yvonner..? Suk. Da jeg endelig var færdig læste jeg et par sider i min venindes papirversion og så kunne jeg pludselig godt se at den jo er smuk og poetisk. Så en skønne dag, må jeg på den igen. Den fortjener det.

Midt i en Jazztid – Knud Sønderby – (skrevet i 1931) – papir – læst på 2 uger. Okay. Kæmpe overraskelse! Den var _virkelig_ god! Har lige slugt sidste halvdel på en eftermiddag. Usentimentalt samtidsportræt af 20’erne med både humor og selvironi. Skal læse noget mere af Sønderby! “Den er så god og hurtigt læst”

Alt må vige for natten – Delphine De Vigan (udgivet 2015) – papir – læst på en måned henover sommeren. Rigtig god autobiografisk fortælling om en både vidunderlig, kreativ og forfærdelig og tumultarisk barndom med en psykisk besværet mor. Man får smukke og grimme billeder af en fransk, excentrisk storfamilie i 30’erne – 70’erne. Hele tiden med et nutidigt metalag om forfatterens proces, anstrengelser og tanker om det at skrive – og det at skrive om sin egen familie. 

De udstødte – Ursula Le Guin – (udgivet 1974) – lydbog – læst på 2 mrd. Tak for denne anbefaling, som jeg aldrig selv havde fundet! Bogen var spændende, men bestemt ikke nem at læse, da den springer en del i tid og rum (bogstavlig talt). Men eddermaneme en smuk, almengyldig sci-fi fortælling om kapitalisme, anarki, at brænde for sit fag, det gode og det onde i at være menneske, samfund og at blive udstødt fra sin flok i kampen for at finde konsensus med alle dem som ikke ligner en selv. Jeg forstår hypen omkring Le Guin! “Min far gav mig “De udstødte”, da jeg var tretten-fjorten år. Den startede jeg med, efterfulgt af “The word for World is forrest”. Men man kan starte mange steder (og måske nok gerne på originalsprog). ‘Sur’ om en gruppe kvinder, der tager på ekspedition til Antarktis i 1909, den er også ret smuk. …Hun har måske ikke helt klassikerstatus endnu, mere kultstatus måske – vidunderlig og aktuel litteratur (…) i forhold til de eksistentielle overvejelser” 

Mit barn – Cecilie Lind (udgivet 2019). Papir – læst på 2 uger. Modtaget i gave fra Gyldendal. Cecilie har skrevet et langt digt om at blive mor, som jeg hylede mig igennem. Gudesmukke metaforer (“jeg græder og græder og uden grund. Mine tårer er mit hjertes mælk, men ingen drikker dem”) og hjerteknugende sande betragtninger om skænderier, at blive til et deprimeret monster og samtidig stå midt i sit livs altædende kærlighedsrus, på kanten til at miste sig selv. Anbefales til alle, der har en mor eller kender nogen der snart blir det.

Løgneren – Martin A. Hansen

Glasklokken –   Sylvia Plath

Alle mennesker er dødelige – Simone de Beauvoir – “Den bog gjorde noget ok for min dødsangst”

Reckless daughter: A portrait of Joni Mitchell – David Yaffe 

En velopdragen ung piges erindringer –Simone de Beauvoir  “Jeg blev grebet langt mere af dem end hendes skønlitteratur (og jeg er ellers en sucker for kloge franske damers bøger)”

Tender is the Night – F Scott Fitzgerald “hvis du vil have dyster-smuk jazz age”  

Det syvende møde – Herbjørg Wassmo

Les Miserables – Victor Hugo – “Den hører også til på enhver litterær bucket list. Bare de 50 sider det tager Valjean at få båret Marius gennem Paris’ kloakker… altså, det er stort. Og musicalen får en helt anden prægnans bagefter”

Jane Eyre – “Simpelthen så god – drama, romantik, forløsning, it’s got it all”

Grapes of wrath – John Steinbeck – “Fuldstændig fantastisk bog, stadig lige så relevant idag som da den blev skrevet i ‘33-ish.”

De Tre Musketerer – Alexandre Dumas – “Masser af action!”

I Capture the Castle – Dodie Smith – “Nostalgi og romantik level 100” 

Den gode viljan – Ingmar Bergman – “Fantastisk bog, men jeg kan se mange ligheder med Lykke Per. Så måske skal du finde på noget andet”

Selma Lagerlöf

The Master & Margherita – Mikhail Bulgakov

Elskeren – Margeurite Duras

Den lange rejse – Johannes V. Jensen

Forbrydelse og Straf – Dostojevski