Oh darling! (Hej nye Roccamore sko)

For et par uger siden fik jeg nogle penge udbetalt for et modeljob jeg lavede sidste år. Lidt som når en musiker får royalties, kan man som model somme tider være heldig, at en kunde gerne vil forlænge deres brug af en kampagne man optræder på. Kort historie lang: Jeg fik gratis penge.

Så i dag efter arbejde gjorde jeg det eneste fornuftige: Cyklede forbi Roccamores showroom og købte et par sko. Yiz. Jeg har været lun på Roccamore lige siden Maren begyndte at fable om dem på sin blog for 400 år siden og jeg har decideret ønsket mig et par, siden jeg så hende på bogmessen i et par forrige år (og faktisk også engang dansede en hel nat med hende til et bryllup, hvor hun freaking OGSÅ havde de sko på).

Jeg har kigget seriøst på lige dét her par i et par måneder. Og i dag brugte jeg mindst 20 minutter på at finde den rigtige størrelse i showroomet (fordi jeg seriøst er ekspert i at købe sko for små). Efter en magisk unboxing/ulvetimesituation (nej, jeg kommer ikke så meget ud. Og det er ikke hver dag at jeg køber et par sko til 1900 kroner. Så attention must be payed, ing). Men så snart jeg fik dem på (nu uden tætte sorte strømpebukser) var der kødfrynsetæer. Pis. Kødfrynsetæer i ellers virkelig pæne sko. Se selv.

Så slukøret tilbage i æsken med skoene og sidde og trawle internettet igennem for andre kødfrynsetæer og nå frem til at They Will Not Take Our Freedom, de kødfrynsetæer! Nej. Og så længe man ikke tager de der close up tå-billeder og ligger på instagram(!), så er det altså stadigvæk verdens måske pæneste voksensko – frynsetæer ‘n all. Og på trods af stropperne giver de et laaaaangt flot ben der ender nede i en fin lille smuk ruskindsspids. Altså. Jeg elsker dem allerede og sidder nu her – i mine nye stiletter – og putter i Kurts seng og glæder mig til at danse en hel nat i dem …Lige om lidt.

Previous Post Next Post

10 Comments

  • Reply Anne 8. maj 2019 at 5:54

    Kald det “tåkavalergang”, så er det straks sexy i stedet for noget at have nedtur over. Og de er godt nok pæne, de sko! Kavalergang’n all.

    • Reply Ida 9. maj 2019 at 18:11

      Jeg synes bare ikke det er lækkert Men det er skoene tilgengæld, så jeg må lære at leve med det

    • Reply Ida 13. maj 2019 at 18:01

      Hej igen Anne! Vil bare lige sige at jeg lige har set at mine smileys af en eller anden grund ikke er kommet med i mit svar til din skidesøde kommentar, så det kom til at fremstå virkelig surt. Det var altså ikke meningen! Tak! Og kan altså fortælle at kavalergangen er næsten forsvundet her efter ca 10 timers gåen til/udvidelse af læderet. Så er dén givet videre 🙂 kh Ida

    • Reply Sigga 2. juni 2019 at 21:18

      Mega flotte. Jeg har også kigget på dem, men syntes de var alt for dyre. Til alt held, fandt jeg disse i en genbrugsbutik til kun 45 kr. og de ligner ret godt og er fantastiske at gå i (måske fordi de helt ærligt er et nummer for store, hvorfor jeg har lagt en gel sål ind i ). Vh Sigga (ny læser, som bestemt kommer igen)
      http://siggab.dk/nye-sko-45kr/

      • Reply Ida 3. juni 2019 at 18:09

        Det var sguda smart! Genbrug ftw.

  • Reply Dava 8. maj 2019 at 10:37

    Jeg har aldrig forstået, at alle ikke kan lide lidt tå-kavalergang! Jeg synes, det er flot. Har faktisk engang brugt en hel shoppedag på at afvise samtlige ballerinasko (dengang det var den ENESTE rigtige sko i 00’erne), fordi man ikke kunne se lidt start-på-tæer i kanten 😉

    • Reply Ida 9. maj 2019 at 18:10

      Det er sjovt, jeg har det jo helt omvendt!

  • Reply Mette 8. maj 2019 at 15:13

    Det er SÅ pænt med tåkig i høje hæle!

    • Reply Ida 9. maj 2019 at 18:09

      Ej, hvor er det sjovt! Så mange har sagt dét til mig. Okay, så:)

  • Reply Anne R 11. maj 2019 at 6:39

    Hvor sjovt, jeg bryder mig heller ikke om kødfrynsetæer. Ligesom jeg ikke synes om, når blodårer på foden bulner, når man har hæl på. Det er der også nogle, der synes er pænt, har jeg erfaret.

  • Leave a Reply