Det (mor)somme liv

Reclaim The Mormordag!

Jeg er gået på deltid for ikke at gå ned med stress. Det gjorde jeg for cirka et halvt år siden, da mine børn var cirka to og tre et halvt år… ikke et øjeblik for sent (tidligt sguda! #godnat). Det er ikke for at være krukket, men jeg fatter ikke, hvordan man kan have små børn og et fuldtidsjob, uden at få stress.

Nu, et halvt år inde i den nye rutine, er den efterhånden ved at være faldet nogenlunde på plads: Jeg har lært at afstemme mine arbejdsopgaver med de færre timer jeg har til rådighed, har lært at arbejde om aftenen, og ikke mindst har jeg lært, hvad det egentlig er jeg gerne vil med den dag.

F.eks. at jeg foretrækker, at holde fri om Fredagen (er gået ned på 30 t/ugen, med en ugentlig fridag). Oprindeligt havde jeg fri om Onsdagen, men det afbrød min uges flow, ramlede ind i vigtige møder og så lå den bare lidt der, som et underligt bump på vejen. Så for nyligt fik jeg lov til at flytte fridagen til Fredag. Og kæft, jeg elsker det! Weekenden blir så dejlig lang, når den starter allerede Torsdag aften. Sommetider kører vi i sommerhus, men jeg øver mig også i at bruge byen og lave børneting herinde. Hvis jeg har modeljobs, ligger de også den dag. Det er skidesmart!

Det her lyder måske nævenyttigt og forkælet, men lige fra starten, har jeg virkelig prøvet, at gøre en dyd ud af at holde fridagene hellige: Altid at holde mindst eet barn hjemme fra institution, at gøre noget virkelig rart med dem. Ikke at have store planer, men heller ikke at hellige dagen til husarbejde (det er ikke for vasketøjets skyld, jeg er gået ned i tid). Bare “do one thing well”-dage. I dag tog vi den nye metroring (okay, kan vi lige hurtigt snakke om, hvor genialt dét er? Safttæskemig lækkert, pludselig at stå på Frederiksberg Allé!) og gik igennem Frederiksberg Have op til Zoologisk Have, for at få brugt vores årskort lidt.

Fredag er, med andre ord, min mormor-dag. For jeg synes sgu ikke, det kun er mine børns bedsteforældre forundt, at have jævnlige forkælelsesdage med mine unger. Og det er fandme rart (og priviligeret, I know) at kunne have sådan en dag med sine børn så tit. En afladsdag, med hvilepuls og varm kakao, for alle de andre dage hvor jeg enten taler i konstant bydeform eller hiver dem rundt til alle mulige arrangementer/fødselsdage/gæster osv, osv.

Bare mig og dem. Og måske, hvis vi er heldige, et par pandaer.

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Trine 5. oktober 2019 at 6:46

    Det lyder som den helt rigtige løsning for dig/jer! ❤️ Vi er begge selvstændige herhjemme (og bliver ved med det så længe, der er arbejde til det), og vi har en arbejdsdag, der hedder 9-15 plus aftener efter behov. Det er så dejligt at kunne have langsomme morgener og få noget eftermiddag sammen også, og jeg er taknemmelig hver evig eneste dag. ☺️

  • Reply Kirstine 5. oktober 2019 at 8:42

    Ej hvor lyder det hyggeligt! Jeg er selv på 30 timer, dels for at kunne trække vejret, lidt fordi alle tre (!) stillinger der var slået op inden for mit fag sidst jeg søgte, var på deltid. Desværre er min ledelse arg modstander af faste fridage “Så kan vi jo aldrig mødes”, hvilket er lige dele sandt og håbløst. Man har *meget’ korte dage, når 30 timer smøres ud over 5, ofte 6, dage … men, jeg sætter mig ned i starten af hver måned og beder om to ekstraordinære fridage og bruger den ene på kvalitetstid med min søn og den anden på glæden ved at gennemføre et elelr andet praktisk uden at blive forstyrret. Altså ikke sådan noget kedeligt som at vaske tøj 😉

  • Leave a Reply