I DR dokumentaren, Tillykke I skal have trillinger, siger hende den seje, norske mama på et tidspunkt noget med at hendes mentale helse, helt sikkert ikke havde klaret at være alene på fuldtidsbarsel. Det fik mig til at tænke på mental helse, sådan generelt. Og på hvor lang tid, fra jeg blev mor, til at jeg begyndte at skænke min egen mentale helse en eneste sølle handling. For et halvt års tid siden, cirka et år efter jeg kom tilbage på et fuldtidsarbejde efter min anden barsel, vidste jeg godt, at jeg skulle gå på deltid, med mindre jeg ville en tur ned med stress. Alt for ofte så jeg de mørke stresskrager i horisonten og mærkede hjertet banke i brystet.
Det tog cirka et halvt år at overbevise min leder (og ham jeg deler økonomi og børn med) om, at det var nødvendigt og at min stresscoach (som jeg gik hos på daværende tidspunkt) anbefalede mig at gå ned i tid. Jeg ved godt at det, at være på deltid er et privilegium, som ikke er alle forundt, men hvis man nu har muligheden, og lysten til at gå ned i tid i en periode, kommer her en lille status efter et halvt år, med en ugentlig fridag.
Det sidste halve år, har jeg haft en dag om ugen, som er helt min egen. Jeg prioriterer ret meget at hænge ud med mine børn. Men jeg skriver også, laver ingenting eller tager et modeljob. Det sidste gjorde jeg i går, og det er simpelthen verdens mest priviligerede afveksling fra et stillesiddende kontorarbejde, at stå og få ros og klapsalver for at …stå stille. Helt genialt. Jeg elsker det.
Nå. Mythbuster tid!
“Du kommer til at lave præcis det samme, men får bare mindre i løn”
True. Jeg laver det samme som før, hvis ikke mere. Jeg er godt nok mindre fysisk tilstede på kontoret og går glip af (og savner virkelig) en masse af det sociale. I en sidebemærkning, holder jeg fri om Fredagen, som i det offentlige også er kendt som Store Kage Dag. Og selvom jeg savner den uformelle omgang med mine kolleger, så er det en pris jeg gerne betaler for at være effektiv på kontoret. For med fem dages arbejde, klemt sammen på fire (somme tider for korte pga hente-bringe-show), har jeg virkelig måtte lære mig selv at være effektiv. De første par måneder lå min fridag om Onsdagen, men for mig, var det et irriterende afbræk midt i mit arbejdsflow. Fredag fungerer så godt for mig! Og til spørgsmålet om “hvorfor arbejder du ikke bare fuldtid og så slacker lidt med nogle omsorgs- og hjemmearbejdsdage engang imellem?”, må jeg bare svare helt ærligt: Gid jeg ville kunne det! Men jeg hader at snyde og bedrage og kan ikke finde ud af at lyve. Så vil jeg hellere, med røvsyg, kridthvid samvittighed, vide med ro i sindet, at jeg giver alt jeg har, de fire dage jeg får løn for, og holder selvbetalt og velfortjent fri på min ugentlige fridag. Og den fridag, kan fire effektive arbejdsdage, ikke tage fra mig.
“Deltid er dyrt!”
Well… også ja. Det er dyrt at gå ned i tid (så: Heldigt, at jeg er talblind). Men en ugentlig fridag med eller uden børn, hvor man kan dyrke sine interesser, hobbyer eller udleve diverse drømme (eller bare ordne vasketøj og se en million afsnit SATC) det kan man sgu heller ikke sætte et tal på. For at kompensere, har jeg skåret en del af mit madbudget ved ni ud af ti dage, at have madpakke med, og i det hele taget forbruge ret bevidst. Og ja. Lidt privilegieblind har man vel lov til at være.
“Deltid ødelægger din karriere”
Det ved jeg ikke noget om. Måske? Måske bliver jeg (oh gru!) aldrig specialkonsulent (hvis du også er fuldmægtig/i det offentlige, så kan jeg forøvrigt anbefale Æselperspektivs indlæg om det her). Måske bliver jeg aldrig nogensinde forfremmet. Men efter et halvt år på deltid ved jeg med sikkerhed een ting: Jeg har aldrig været gladere for at gå på arbejde, end jeg er nu. I kid you not, nogle Søndage glæder jeg mig sgu helt til, at det bliver Mandag (I know. Skyd mig). Og fordi arbejdsugen er kort, sætter jeg pris på hver eneste arbejdsdag. Og hvis ikke arbejdsglæde er en direkte forløber for en forfremmelse, så er jeg ret sikker på, at det alligevel ikke ville være noget for mig.
5 Comments
I hear you sister.
Jeg gik på deltid efter første barn for 30 år siden. Kæmpe investering i børnene, mig selv og familien. Først efter de var flyttet hjemmefra fik jeg fuld tid og andet job – og jeg er endt ok højt lønmæssigt og i stillingsindhold ift min uddannelse og at jeg arbejder i det offentlige system – dog dog skete det først efter de 45. Nu som 58-årig (Shit hvad skete der – hvordan endte jeg her !!) overvejer jeg igen at gå lidt ned i tid de sidste 10-15 år af mit arbejdsliv, så der bliver mere tid til mine islandske heste (Ja- flertal ;o)
Jeg har – meget bevidst – aldrig arbejdet fuldtid og kommer heller aldrig til det 🙂
Jeg arbejder fuldtid i det private, cirka 45-50 timer om ugen. Spurgte HR om jeg kunne gå deltid men de sagde at det ville være fjollet, fordi jeg ville arbejde samme timeantal og sandsynligvis blive kaldt i møder på min fridag… godt så. Så har aftalt med chefen, at jeg arbejder flex. Kommer og går som jeg vil, arbejder hjemme et par dage om ugen, til tider til midt natten, og leverer det jeg skal på mine betingelser. Det er lidt kaotisk men det fungerer overraskende godt. Tror virkelig at et fleksibelt arbejdsmarked, hvor man kan arbejde 90% eller 80% eller selv lægge sine timer eller arbejde hjemmefra eller fra kontoret som man vil, er så meget vejen frem i en moderne verden. Især for børnefamilier/folk med mange forpligtelser i privatlivet.
Det kan bare ikke gøres op i penge, hvad det kan give at have en ugentlig fridag. Siger hende, der ikke har prøvet det, men tog 1/2 års selvbetalt orlov (jeg har ingen børn, hvorfor jeg havde råd…), og de penge var well spent.
Jeg tog et kursus/kort udd., som slet ikke har relevans i forhold til mit job, men fordi området interesserer MIG, og jeg kunne fordybe mig uden stress, (mine medkursister passede job ved siden af og var selvsagt misundelige).
Skal selvfølgelig huske at skrive, at det ikke er muligt for alle med 4 dages arbejdsuge eller orlov, men mange kan prioritere anderledes, end de/vi gør.. 🙂
Ej – tak for et super indlæg Ida. Det var nærmest lige det sidste, der manglede før jeg også tager beslutningen om at gå på deltid. Er alene med mine børn 9/5, og den ugentlige alenetid – bare til at gøre lige, hvad jeg vil, den vil jeg gerne betale kassen for! Tak, fordi du deler din erfaring og refleksioner om det❤️ (Også om onsdag vs fredag☺️)