Jeg kan mærke, at jeg har lyst til at vise lidt præsentationsmateriale fra mit afgangsprojekt her på bloggen, så here goes.
Mit projekt hedder ‘Ud af Skabet’, og hvis man har fulgt med i Wardrobe Challenge’en, ved man godt hvorfor 🙂
Problemstilling
Jeg var overrasket over min egen uvidenhed når det kom til konsekvenserne af mit tøjforbrug. Hvordan kunne jeg være så hellig-hippie agtig i forhold til madvaner, uden så meget som at stille spørgsmålstegn ved mit forhold til tøjshopping?
Key insight fra min research
Min empiriske research indebar bl.a. 4 garderobeundersøgelser hos piger mellem 17-25 år, spørgeskemabesvarelser fra 29 kvinder mellem 15-50 år, Voxpop i et shoppingcenter og snak med ca. 20 ekspedienter i tøjbutikker.
Målgruppe
Jeg valgte målgruppen unge kvinder mellem 17-25 på baggrund af samtale med Nordeas forbrugerøkonom og DK’s statistik som pegede på at denne gruppe havde meget høj frekvens af tøjindkøb.
The Fashion Paradox
Jeg nævner også lidt om modens paradoks her.
Jeg besluttede mig for at starte med mig selv. Derfor lavede jeg en udfordring med udgangspunkt i mine store mængder tøj. Jeg optalte alt mit tøj og opdagede at jeg i alt ejer 439 beklædningsgenstande. I 50 dage måtte jeg kun gå med tøj jeg ikke har gået med det sidste år. Jeg skulle have alt mit tøj på mindst en gang. Læs om opstarten her.
Jeg udfordrede derefter 10 bloggere i at gøre det samme, men kun i en uge. Bloggerne var mellem 15-33 år. Det var ikke kun modebloggere der deltog, og det var vigtigt at udfordringen var for alle – Det måtte ikke blive elitært modebloggerfænomen.
Opsamling og kommentarer
Min bloggerstatistik gik amok under udfordringen. Normalt har jeg 500 sidevisninger om måneden, og mens blogger udfordringen stod på, havde jeg 15.000. På deltagernes blogs blev der skrevet mange kommentarer som jeg prøvede at holde styr på så godt jeg kunne.
(læs Betina’s post her)
Formål
Formålet med mit projekt har været at gøre bæredygtighed sjovt og mere handlingsorienteret. Bæredygtighed når det kommer til mode, er for mange af os forbrugere meget abstrakt, og jeg har i min research opdaget et skel mellem respondenternes bæredygtige overbevisninger og deres handlinger/vaner.
Modebranchen gør utrolig meget for at uddanne og udvikle sig selv, og man har arbejdet på at udstikke en mere bæredygtig kurs fra før jeg blev født. Jeg er stolt over at have bidraget til rapporten The NICE Consumer (læs mere her), som netop handler om hvordan man overføre denne viden og udvikling til forbrugerne.
Mit projekt er et forsøg på at gøre netop det.
Fremtidsperspektivet
Jeg forestiller mig at strategien for videreførelse af mit projekt går på tre ben:
1. Kommunikation til den yngre del af målgruppen (<18): En digital tegneserie med en jeg-fortæller som fortæller en historie om at flytte sig mod en mere bevidst forbrug af modetøj. (Designer Mette Nørhede arbejder pt på at færdiggøre tegneserien med udgangspunkt i mine skitser)
2. Kommunikation til den ældre målgruppe udenfor bloggersfæren (>25): Et debatindlæg i et dagblad. (Jeg skal nok sende et link, når indlægget er blevet trykt:))
3. “Call to action” for alle som selv vil tage udfordringen, og dermed blive en del af bevægelsen: En brugerdreven webbaseret platform for alle som har lyst til at udleve bæredygtig mode på en sjov, subtil måde med stor signalværdi både for omverden, men i særdeleshed i de nære fællesskaber. På sitet kan man uploade billeder af outfits, kommentere, bytte tøj mm.
Sitet skal være en slags Vi cykler til arbejde møder The Satoralist.
Jeg har lavet flow-chart, outline format og et groft layout, og arbejder pt. på financiering af programmeringsdelen.
***
Og det var vist det halve års arbejde i en meget lille digital nøddeskal.
Jeg har fået fordøjet kritikken af min kandidat præsentation, som primært gik på manglende illustrering af processovergange (altså noget med at vise transformationen af indsigter).
Min censor var skideskarp og jeg ville bare ønske jeg havde fået hendes spørgsmål lidt før i processen, eller haft hende som ekstern vejleder. Heldigvis fik jeg skrevet alt hvad hun sagde ned, og det er første gang jeg virkelig føler at en kritik har rykket mig fremad (men når det er sagt, måtte hun sgu godt have sagt bare een god ting om mit projekt. Bare sådan rent pædagogisk og for syns skyld).
Efter min bachelor bedømmelse følte jeg mig nærmest too cool for school, og jeg kunne simpelthen ikke forstille mig, hvad jeg skulle bruge en to årig kandidat på. Jeg kunne jo ALT (wtf??! men sådan havde jeg det altså). Denne gang er det helt anderledes. Jeg føler mig på ingen måder færdig med at lære. Der er stadigvæk så mange ting jeg kan blive bedre til, og det føles som at det først er nu jeg rigtigt skal til at i gang.
Hvis man er i Kolding omkring d. 26. juni kan man jo kigge forbi vores afgangsudstilling i Nicolai. Jeg står og blomstrer dernede hele Søndag d. 1. juli. Kom og sig hej! Jeg giver saft.
Designskolens afgangskatalog 2012 kan downloades her. Jeg er på side 32-33.
