Det er jo Pride. Og jeg har længe haft lyst til at gøre noget frækt.
Ej… men det handler på en måde om at smide tøjet. Sammen med jer, faktisk.
I kan sikkert godt huske historien om Burberry, der – som så mange andre modehuse – helt rutinemæssigt for nyligt, fik destrueret tøj og tasker for 233 millioner kr (læs om det her). Bare lige for at holde deres markedsværdi høj, ikke?
Eller at vi i Danmark har Nordens højeste tøjforbrug (hver af os køber i gennemsnit 16 kg tøj om året).
Eller hvad med det faktum at vi, hvis alle levede som vi gør i Danmark, ville have opbrugt jordens årlige ressourcer, allerede d. 28. marts i år: Det tager os altså knap 4 mrd at (over)forbruge de 12 mrd’s ressourcer vi har til rådighed her på jorden.
Det er totalt deprimerende og det kan virke både dobbeltmoralsk og meningsløst at skrive om det hele tiden, når man som jeg ikke har haft det store overskud til at handle på ordene, fordi life.
Derfor holdt jeg op med at skrive (så meget) om det her på bloggen, i forhold til tilbage i 2011-13, da jeg først lavede kandidat på designskolen om overforbrug af tøj og efterfølgende ikke købte noget nyt tøj i et år.
Men! I forgårs skrev Frejamay et blogindlæg om hendes ansvar som influencer, om overforbrug og om vigtigheden af at stå imod behovet for konstant at vise vores identitet gennem tøjforbrug, her i vores visuelle kultur.
Og det kor vil jeg sgu gerne hyle med i! For hvor har jeg dog længe tænkt, at det hele var en surrealistisk omvendt Kejserens Nye Klæder. Hvor ingen tør råbe: “Hvad har I egentlig gang i?” hver gang man tæppebombes med shoppe-posts, ønskelister, must-haves og nye køb som man bare lige kan “swipe op og klikke hjem”. Det er virkelig blevet nemt, at forbruge.
Men uanset prisen, koster det stadigvæk 3.000 liter (og det var tretusinde) vand, at fremstille et par jeans. 1500 liter vand, at fremstille en t-shirt. Og det er bare vand-kontoen. Så kommer pesticider, arbejdsforhold og transport osv. oveni (læs mere her, hvis du tør (og har Politiken abonnement)).
Hvis vi fortsætter med at forbruge på den her bindegale måde, så er der altså ikke meget lol tilbage til vores børn.
Jeg kan allerede mærke at jeg kaster lidt op i munden af at høre på mig selv. Sorry. Og netop fordi det ofte bliver virkelig dobbeltmoralsk (jeg stod i Zara og bingede billigt plastiktøj, for under en måned siden!) og (ja) pissekedeligt at høre på, har jeg tænkt mig i stedet, at genoplive min gamle idé. Jeg synes den er sjovere. Mere handlingsorienteret. Og så kan man selv indsætte oplagt spinoff på, at Priden handler om at hylde kærlighed og diversitet.
Det er nemlig en udfordring, der handler om at blive genforelsket i sit eget klædeskab i al dens mangfoldighed. Og jeg håber et par af jer vil være med. Den lyder sådan her:
I en uge, må du kun gå med tøj, du ikke har brugt det sidste år.
Easy, peasy, ikke?
For dem der har lyst til at være med starter vi på mandag – og det gælder altså sko, tøj, neglelak. Hele pivtøjet. Da jeg gennemførte det sidst (i 2012 – man kan finde det i Arkivet) havde jeg tøj nok til 50 dage. I mellemtiden har jeg downsizet en del, så en uge må være nok.
Sidste gang jeg lavede den her “Wardrobe Challenge” (faktisk sammen med mange mega seje damer som fx. Sneglcille og Fredes Blog. Just saying🙋♀️), fik jeg en følelse af at blive genforbundet med mit eget tøj – og historikken i mit “gamle” tøj, som jeg elsker for meget til at sende videre, og samtidig heller ikke synes jeg kan have på, pga nogle normer i vores samfund, om at man skal se ud på en bestemt måde. Vi skal sgu owne vores tøj, ikke? With pride! Og så lover jeg at holde inde med dobbeltmoraliserende prædikener og deprimerende links, ingen af os kan handle konkret på, fordi det hele handler om hvad vi ikke må. Og ikke skal.
Her er noget du til gengæld gerne må i Ud Af Skabet:
– Troppe op på dit arbejde i kæmpe festskrud, du ellers aldrig får gået med.
– Have stilletter på, på en Tirsdag – det er for miljøet jo.
– Hey! Ligne en modeblogger for faen!
Jeg kommer til at poste mit outfit of the day, på Instagram (@idaburchardi) under hashtagget #udafskabet og #stoptøjspild fra på Mandag.
Og jeg håber så meget at vi ses derude i virkeligheden, eller her på nettet (please..? don’t leave me hanging, vel), til fælles kamp mod overforbruget, i alle vores vidunderlige, hengemte, opmærksomhedskrævende, dejlige klæder.
Klædelig Pride. Og glædelig mangfoldighed❤️
8 Comments
Virkelig god challenge!! Desværre er jeg højgravid, det med at få tøj på der passer er en udfordring i sig selv, så det må vente lidt for mit vedkommende, men vil glæde mig til at følge med. Til gengæld læste jeg et virkelig godt tip hos @horderlynyc den anden dag. Vend alle bøjlerne den modsatte vej i dit skab, når du har brugt tøjet, vender du bøjlen rigtigt. På den måde kan du hurtigt få et overblik over hvad du faktisk bruger, og hvad der egentlig bare hænger, så det er jeg begyndt på – preggostyle eller ej 🙂
Du har jo SÅ meget ret. Desværre er der tendens til sure bemærkninger og nedtoning, når nogen forsigtigt spørger til holdningen til miljø og bæredygtighed på blogs, der lever af at reklamere for forbrug. Jeg kan virkelig godt se, at det er ubelejligt, når ens indtægt kommer herfra. Men det ér bare noget svineri at forbruge tøj på det niveau.
Du er sej, Ida! Og jeg vender til stadighed tilbage til dit domæne og tænker, at der er håb <3
50 dage? Jeg er virkelig meget imponeret:-D
Ideen er god, og dejligt at der kommer fokus på netop overforbruget. Os hippie-bloggere ønsker jo ikke at stoppe alt forbi, kun overforbruget – hvad overforbrug så er for hver enkelt er så et andet spørgsmål 🙂 Jeg kan ikke deltage, for som dedikeret minimalist, så ejer jeg kun det tøj, som jeg rent faktisk bruger. Resten sendes videre ud i verden til familie eller venner, men jeg glæder mig til at følge med.
Dejligt med fornyet fokus, Ida! Jeg tror simpelthen ikke, jeg har tøj, jeg ikke har brugt i et år. De sidste 4-5 år har jeg haft en begrænsning på tøjkøb på max 12 stykker tøj, og det tøj jeg har er ved at blive slidt, så jeg begynder at længes efter at udvide garderoben lidt. Til gengæld kæmper jeg lidt med at holde niveauet lige så fint nede på tøj til mine børn, men det skal simpelthen gøres til en vane ligesom det er blevet for mig ikke at købe tøj til mig selv.
Sikke et fantastisk forslag! Jeg faldt faktisk over dig helt tilbage da du gennemførte dit tøjprojekt og blev vildt inspireret! Jeg er med på din Challenge 🙂
Hep! Skønt med miljøfokus. Vi kan sgu ikke blive ved. Jeg ville ønske, at vi deler noget mere, så man ikke skal investere i ny kjole, hver gang man skal til noget nyt. Eller endnu bedre: at det bliver normalt at tage samme kjole på til flere fester. For helvede – når man har købt noget vildt pænt (og dyrt), så skal det da bruges 🙂
[…] går sluttede min lille 1-uges Ud af skabet udfordring. For 5 år siden gjorde jeg det i 50(!) dage og selvom det helt sikkert siger mere om mig, og min […]
[…] så gav jeg, efter at have læst det her indlæg Ida mit ord på ikke at købe tøj i et år, dog med den lillebitte mikroskopiske undtagelse, at […]