Bæredygtighed

Jeg er forbruger, så er man da noget

En af mine veninder sagde engang, at det at få sit første barn er så identitetsomvæltende, at man skal til at finde ud af hvem man nu er. Hvem er man avec barn? Identitetskrise – Det shit er der penge i.

Da jeg fik mit første barn for 2(!) år siden, fandt jeg f.eks. ud af at Ida Con Kiddo er en rigtig Proenza Shouler type. Og typen der også ræddi godt kan lide smykker fra Ladyfingers. Og tøj fra Stine Goya. Og helst også alt fra Flock. Og skal have stofbleer til sin baby. Og Sana’s jakke i SKAM. Og en espressomaskine i køkkenet!

Ikke at det at blive mor er en undskyldning for mit overdrevne behov for forbrug de sidste par år – Men en forklaring, måske? For hold kæft hvor kan vi (drømme om at) bruge penge hjemme hos os. Med mig on-off på dagpenge bliver langt det meste selvfølgelig ved dagdrømme, men åh de der behov. Som føles så åndssvagt autentiske.

Tag bare de praktiske ting. Indtil nu har vi klaret os fint med vores almindelige cykel og så et cykelsæde, men efter lang tids overvejelse, har vi endelig bestilt en ladcykel. Oh, the joy! Bare en Christiania med det hele, på beløbet tak. Og jeg er overbevist om at jeg vil få mere tid og et bedre liv, så snart vi får cyklen. ÅH, alle de skovture vi nu skal på!

(mit overjeg)

Nå. Men undervejs i cykeldrømmen, faldt snakken jo så på en bil. På at vi jo alligevel på et tidspunkt får brug for en. Og nu føler jeg nærmest, at vi ikke kan undvære en bil: At de 1,5 timer jeg bruger i en bus, på at tilbagelægge den 12 km strækning der er fra mine svigerforældre (og ja. Som jeg jo snart kan cykle på min nye fucking luksus el-cykel… I know, Mufasa), den tid får jeg jo aldrig igen. Hvis bare jeg liiige får en ladcykel, en ny bogreol, en dims til min blender, en bil, en farveprinter, en Celiné taske, et par sko, en gasgrill, et kolonihavehus, en tur til Thailand… Det. Stopper. Aldrig.

Og løbende smider jeg selvfølgelig det hele på Instagram og Bloglovin, så mine bordplader, lyskæder, sko og morgenmad kan agere identitetsmarkører og kulturelle koder. Som så kan få andre til at drømme om de ting jeg køber. Det er så forbandet godt tænkt.

Nye sko, ny cykel, ny taske, ny flæseskjorte (og en gammel cykelhjelm, som man heldigvis ikke kan se)…

Det er her løsningen skulle komme ikke? Opråbet, initiativet. At jeg tager en shopping detox eller noget i den stil. Det kommer ikke. Jeg er der ikke helt endnu. Måske tager jeg engang endnu et år uden shopping. Men så blir det altså først i 2018 😉

Indtil da vil jeg i stedet shut the blog up, som man siger, og gå en lang tur med min 8500 kroners tvillingebarnevogn – Jeg trænger vist til noget Gnags i ørene imens.

Ja, jeg kan gå på mine fødder
Jeg er fodgænger, så er man da noget
Jeg kan gå igennem byen
Koster ikke noget, så har man da råd

Byen strækker sig for mine fødder
Lyde bliver til lyd, dechifrerer:
Fodgænger igennem byen

Previous Post Next Post

You Might Also Like

11 Comments

  • Reply Skalotteløg 9. august 2017 at 15:09

    De der sko…??! De ser dyre ud, så har nok ikke råd, til gengæld har jeg heller ingen steder at tage hen. Så hvor kan de købes?

    • Reply Ida 10. august 2017 at 21:26

      Svinedyre! Og lige liiidt for små, du ved. Så det er bare super. De er fra Pierre Hardy 🙂

  • Reply Sarah 9. august 2017 at 15:57

    Skarpt!

  • Reply Karoline Mathilde 9. august 2017 at 16:11

    Haha, hvor er det godt!
    Og så troede jeg, at jeg var den eneste, der gav den gas til Fodgænger (nærmest dagligt!)

    • Reply Ida 10. august 2017 at 21:29

      Den er _så_ god! Den og så Den Dejligste Morgen arhmenaltså! Tør ikke høre det nye af angst for at det totalt vil fucke up med min ubetingede kærlighed til dem.

  • Reply VenterPaaVinBlog 10. august 2017 at 12:12

    Og så fik jeg fluks Vilde Kaniner på hjernen B-)

    – A

    • Reply Ida 10. august 2017 at 21:29

      Undskyyyyld

  • Reply Pernille | MorMedHjertet 10. august 2017 at 19:32

    Seriøst! Ja! Jeg var en smut hjemme i Århus for en måneds tid siden bare med babyen og min mand havde så de to store i den uge. Da jeg kom hjem nærmest råbte han “JEG FORSTÅR DET NU!” Mht at købe ting i tide og utide. Hans teori er, at man, hver gang man trykker “køb”, føler man ordner noget, opnår noget, gør noget. Og det føles godt når opvasken fra morgenmaden stadig står og venter ud på eftermiddagen, posten ligger uåbnet og hvad har vi. Såååå…. Jeg ordner rigtigt meget, rigtigt ofte i kraft af mine tryk på “køb” 😉

    • Reply Ida 4. september 2018 at 20:54

      Åh, Pernille! Din kommentar havde gemt sig. Men den er GOD! Tusindet tak. Tror du og din mand har helt ret.

  • Reply Kari Nevado 10. august 2017 at 21:12

    Endnu en god blog Ida
    Jeg nyder at læse dem.
    Knus

    • Reply Ida 10. august 2017 at 21:29

      Tusinde tak søde Kari! Jeg håber vi snart ses❤️

    Leave a Reply