En more is more types spæde tanker om minimalisme

Jeg er rødsprængt af træthed og voksenliv, men jeg VIL også nå at dele et par tanker om det her minimalisme.

De fleste rejser fylder en masse inden man tager afsted, man læser guidebøger, pakker, rejser. Og så -når man er afsted- fader det ligesom ud efter lidt tid. Lige nu er jeg et sted hvor minimalisme fylder rigtig, rigtig meget. Alle mine (to..) små pauser i løbet af dagen går med at tænke over det. Så her kommer mine spæde, minimale hjernemøl:

Som alle andre, er jeg en sammensat person – Jeg elsker at være på ø-lejr, jeg elsker dyre tasker, jeg elsker et godt stykke kød, jeg elsker grøntsager, jeg elsker at stene serier, løbeture og vinterbadning, at spise Mc. Donalds, være i zen, binge 200 afsnit GIRLS, læse bøger, gå amok på et dansegulv, tilbringe en weekend i absolut stilhed på en lille øde sydfynsk ø… You get it the picture – Alt til sin tid. Bortset fra nej, faktisk ikke alt. Ikke alt. Ikke det jeg føler jeg ikke kan være bekendt.

Nogle ting giver mig instinktivt ondt i maven: Poser fra ASOS, Boozt’s evighedsudsalg, ordet affiliatelink… Den slags. Engang tog jeg mig selv i at tage et selfie i et nyt stykke tøj, kun for at vise at jeg da også er typen der selvfølgelig og helt casual bare lige står her i min rustrøde, oversized velour-kjole. Som i virkeligheden lignede noget fra en Peter Øvig Knudsen 70’er beskrivelse, men i det lille firkantede, instagramformat så lækkert ud. Det er så kikset: Ida 12 år, der prøver at passe ind i klassen og blive set af de populære piger. Jeg får samme følelse, når jeg farer vild i et eller andet modeblogger-feed. Og det hele handler om forbrug. Og samtidig med at jeg får lyst til at eje hele pisset, får jeg også en lille smule lyst til at sætte ild til mig selv.

Jeg tror at jeg langsomt men sikkert er ved at erkende, at det hænger sammen: At det i virkeligheden er en angst for tomhed, at være alene, at dø. For at fylde tomrummet op køber jeg. Spiser ligegyldige kulhydrater, ser 4 afsnit et-eller-andet, scroller, fylder det bare op, så jeg ikke kan mærke at jeg er alene. Jeg klistrer mig sammen med ting.

Både mit købestop og Wardrobe Challenge udsprang af dårlig samvittighed på planetens vegne. Fordi det er så ubæredygtigt, det overforbrug vi har gang i. Og jeg tror godt vi ved det. Men denne gang har jeg et mere egoistisk udgangspunkt. For jeg kan mærke, at jeg simpelthen ikke bliver lykkelig af det. Jo, måske kortsigtet. Men så snart endorfin-rushet er væk, så vil jeg bare have, lave, købe, spise, konsumere noget nyt. Som kan give mig et nyt rush. Og jeg er så træt af at være slave af det sus..

Men mest af alt er jeg træt af at flytte rundt på alle vores ting. Vores BUNKER og BUNKER og BUNKER af rod, tøj, bøger, håndklæder, køkkenredskaber… Det kan simpelthen ikke passe at vi skal have så mange ting. Kan det?

Jeg føler i hvert fald at det stresser mig helt vildt. Og det tager fokus og tid fra alt det dejlige og vigtige.

Nå. Nok om mig (lol). Her er 2 tips, hvis man har lyst til at stikke en lille fod i minimalist-poolen sammen med mig:

Podcasten: Functional Minimalist 

Fin, fin podcast af Sara, i små bite-size 5-minutters længder. Hun bor i Californien og er til tider irriterende amerikansk, men også dejlig, let og med fine, skarpe pointer pakket ind i sukkersød optimisme. Det gjorde det rigtig godt for den her vinterdeprimerende januar-mama.

Dokumentar på Netflix: Minimalism

Jeg mangler stadigvæk at se sidste halvdel, men er ret godt tilfreds. De to hovedkarakterer man følger – og som også har en podcast der hedder “The Minimalists” irriterer mig dog ret meget. Jeg hørte et par af deres podcasts, men det var simpelthen for selvsmagende og mudret ind i deres eget projekt.

NU skal jeg virkelig sove. Beklager rambling – håber ikke at jeg fremstår alt for selvhøjtidelig på den der trælse, nyreligiøse og missionerende måde. Det er ikke min mening.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

7 Comments

  • Reply Maude 5. januar 2018 at 7:08

    God damn it, de bunker, altså!… Men jeg vil sige, at hjemme hos os er det de andre, der står for det… Altid de andre, det er skide let at sige, ikke? Nej, jeg er faktisk ikke en skid bedre selv. Og jeg elsker nyt kluns. Men jeg vil gerne give mit tip videre, som er de dersens first class, second hand-butikker. Jeg synes jeg får nogle gode sager med hjem, og muligvis er det very much last year, men altså – fred være med det… Kram til dig, Ida! ❤️

  • Reply Trine 5. januar 2018 at 8:02

    Jamen, jeg er med dig, Ida. Jeg startede for nogle år siden med én regel: Jeg måtte kun købe 12 stykker tøj om året (plus undertøj og strømper). Og jeg elsker ellers nyt tøj, men havde brugt så meget energi på hele tiden at rydde ud, at jeg var træt af det og havde brug for pause. Nu når jeg for det meste ikke op på 12, selvom jeg nu har en garderobe, hvor ting faktisk bliver slidt op i modsætning til før. Det er sådan en god regulering for mig at standse og overveje, om jeg vil bruge et køb ud af mine 12 på et bestemt stykke tøj. Om det er det værd.

    Jeg har længe været i gang med at brede minimalismen ud, og det bliver simpelthen mit fokus for i år. Jeg vil igennem alle bunker, kasser, skuffer og gemmesteder og have ryddet helt ud i alt det, vi ikke bruger og har glæde af. Jeg vil have luft omkring mig og af med det ligegyldige. Og så vil jeg købe (endnu) mindre. Det føles helt rigtigt.

    Skriv gerne mere om dine minimalismetanker. Jeg følger gladeligt med. 🙂

  • Reply Linda 5. januar 2018 at 9:10

    Jeg tror, det er noget cyklisk; noget med en higen efter at vende tilbage til udgangspunktet og til stilheden, der bliver stærkere og stærkere med alderen. Når man mærker det ekstra meget lige nu, tror jeg, det hænger sammen med, at det lægger sig fint i tråd med en spirende bevidsthed i hele samfundet om, at vi skal have sat farten ned og styre os. Og sidst men ikke mindst tror jeg sgu også, at det helt lavpraktisk er noget med at lære sig selv i voksenudgaven at kende. Når trangen til at finde ud af, hvem er man nu bliver stærkere, end trangen til eskapisme, bliver man (det gør jeg i hvert fald) langt mere opmærksom på, hvornår man bruger ydre stimuli til at distrahere sig selv.

    Åh, Ida, jeg er så vild med dig! Godt, du er kommet herud igen <3

  • Reply Mette 6. januar 2018 at 13:09

    Hvordan gør du ift dine børn? Mine er på alder med dine og vi køber konstant vanter, bodyer, bukser, termosæt, sokker, flere vanter, sutsko, tuscher, vendespil, pixibøger, billedlotterier, sæbebobler…. intet vildt dyrt men en konstant strøm jeg drukner i

  • Reply Susanne 8. januar 2018 at 14:07

    Spændende – skriv gerne mere om emnet;-)

  • Reply Jane 16. januar 2018 at 14:35

    Jeg er ganske enig, og måske et lille smule længere i processen, men jeg følger også gerne med her 🙂 Minimalisme, eller bare hav-kun-ting-som-jeg-har-brug-for-og-elsker-i-mit-hus, er det helt rigtige for mig, det giver mig ro i mit hus og i mit hoved 🙂

  • Reply I minimalismens navn giver jeg 30 stykker tøj væk • I carried a watermelon 23. juni 2018 at 6:06

    […] inspireret af det minimalisme-projekt, jeg anbefalede her, plus Idas seneste tekst om (over)forbrug her besluttede jeg i en fredagaftenkoger at gøre noget rigtigt ved mit indbo. Som nager mig. Mængden, […]

  • Leave a Reply