Arbejdsliv, Søndag = Selvhjælp

Søndag = Selvhjælp (feat. Brené Brown)

I går havde jeg tømmermænd og trængte til et kram af Youtube. Det fik jeg, så snart jeg faldt jeg over en amerikansk forsker, der hedder Brené Brown, som af en eller anden grund er fløjet totalt hen over hovedet på mig, selvom hendes TED talks efterhånden har et par år på bagen. Bedre sent end aldrig. Hendes motto er noget med ‘The power of vulnarability’ og at være modig nok til at være sårbar. F.eks. lærte jeg at Courage betyder hjerte på latin: At mod er noget man gør med sit hjerte og sine følelser. At lytte til sin skam. Ikke at gå gennem verden og lede efter beviser på, at man ikke hører til, fordi man altid vil finde det. At selvværd ikke er til forhandling. Og noget med at skam og frygt er de onde fætre til sårbarhed. Dét var tiltrængt vand på min mølle. Ikke så meget i mit privatliv, men mere i mit arbejdsliv.

De sidste par år – som jeg vist også har skrevet om før – har mit arbejdsliv været påvirket af, at jeg har følt mig afkoblet fra mig selv: At jeg har følt, at jeg skulle være en anden på mit arbejde, fordi at hvis jeg var mig selv ville jeg nok bare blive fyret igen. Så jeg har en oplevelse af kun i små glimt at turde være mig selv, og at have hele hjertet med, sige til (og fra!) i møder, foreslå nye muligheder osv. I stedet har jeg gemt mig væk og gjort en helt masse halvt, fordi jeg ikke turde lægge den indsats i mit arbejde, som kun kommer, når man har sig selv 100% med.

Sårbarhed. At stå i det åbne rum. At gøre noget jeg virkelig gerne vil lave, uperfekt i dag, i stedet for at at udskyde det til jeg er 100% perfekt, vente på at timingen bliver 100% perfekt (note om at arbejde i det offentlige: Tid er ikke man får, det er noget man tager), fordi det BARE ALDRIG SKER. Jeg bliver aldrig 100% perfekt. Omstændighederne bliver aldrig perfekte. Så fucking simpelt, men også så freaking svært at efterleve. Men sårbarhed – at gå åbent ind i et mødelokale, LYTTE  og se hvad der sker – er jo også dér innovationen sker. Dér kreativiteten og det kollektive geni bliver sluppet fri.

Brené siger det selvfølgelig hundrede gange bedre end mig, så hvis du også trænger til et arbejdskram, så se selv her.

Previous Post Next Post

4 Comments

  • Reply Sabine Storm 14. oktober 2019 at 7:51

    Jeg elsker det Ida – kan vi starte en lounge IRL hvor vi snakker om de her ting?

    • Reply Ida 15. oktober 2019 at 16:57

      Meget gerne! Jeg ville fx virkelig gerne have kendt til Brené for 10 år siden (da alle andre åbenbart opdagede hende)!!

  • Reply Liv 15. oktober 2019 at 11:17

    Brene er klog! Tjek også hendes special på Netflix ud.

  • Reply isabella 29. juli 2020 at 20:02

    Hej Ida.
    Jeg vil bare sig dig et (meget) forsinket tak for at skrive om det her emne. Jeg er service designer, og har altid klaret mig godt i uddannelses-gamet, men så snart jeg skal præstere på arbejde går ALT galt, og jeg er blevet en skygge af mig selv.. jeg tør ikke noget, er bange for ikke at være god nok, og føler mig som i en osteklokke, hvor jeg ikke kan føle passion eller engagement for noget som helst. Jeg kan SÅ godt sætte mig ind i de ting, du skriver om det her emne. Det er på en måde dejligt ikke at være alene om det, for jeg synes ikke der er nogen andre, som italesætter det. Det er ikke bare dejligt befriende at du gør det, det er også SUPER modigt! Det turde jeg ikke – nok fordi jeg skammer mig… Derfor er det vigtigt for mig at sige: Du er for sej! Og du gør en forskel – i hvert fald for mig!

    Alt det bedste
    Isabella

  • Leave a Reply