Sommerhus

Vi har købt et sommerhus!! (og fået et skatkammer)

I det tidlige forår, for et halvt år siden, begyndte Niklas og jeg at lede efter et sommerhus. Selvom vores venner (og alle på IG!) flytter permanent ud af byen i lind strøm, har vi indset at det er vi ikke klar til endnu*.

(* jeg flyttede til Århus og Kolding som 20-årig og tilbragte 8 år derovre, så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg endnu ikke er ovre København❤)

For tre måneder siden så vi et hus med en magisk have, som var alt for dyrt for os. Det havde imponerende mange rum og psykomeget nips. Og vi var forelsket. En måned efter blev huset sat ned i pris [ indsæt en masse blablabla om huskøbsprocess ]

Anyhuv! Vi så, vi bød, vi sejrede. For midt i vores første Roskilderus fik vi en mail fra mægleren om at sælger havde godkendt vores bud. Ugen efter blev vores banklån godkendt. Og – jeg kan næsten ikke skrive det – i går fik vi så nøglerne og overtog det fineste sortmalede 1960’er sommerhus i Liseleje. I nat sov vi her for første gang – på den store grund på et lille bjerg 1 km fra stranden.

Det er nærmest for godt til at være sandt, og da børnene sov og vi sad og drak et glas hvidvin, måtte jeg lige knibe mig selv i (v)armen. Men den er god nok: Brombærerne er vores, kurvestolene er vores, græsplænen er vores, det gamle skrammel og alle de fine fund (koklokke, slagbænk, damecykel, plæneklipper, opvaskemaskine to name a few) som gemmer sig under det gamle skrammel, det er fandme bare vores.

Stille og roligt er jeg ved at forstå det: Det er her vi skal være. Det er – helt ægte og alt for fedt – vores nye efterår-, vinter-, forår- og sommerhus. Og jeg vil forbeholde mig ret til at svæve på en lyserød real-estate sky lidt endnu. Ligesom en barselsboble bare med hus – Der kommer masser af tid til sprængte vandrør, uventede regninger, væltede træer og tvivlsom strømføring. Men ikke nu. Nu vil jeg bare nyde, at jeg er blevet husejer.

Previous Post Next Post

10 Comments

  • Reply Rikke Stolpe 31. juli 2018 at 20:23

    Hvor ser det fantastisk ud Kommer der ikke flere billeder??

    • Reply Ida 1. august 2018 at 20:49

      Tusinde tak Rikke! Det lover jeg at der gør. Vi skal bare lige have de-nipse-fied det

  • Reply Lina - SelvSkabet.dk 1. august 2018 at 8:31

    Kæmpe tillykke med erhvervelsen. Det kan kun blive godt 🙂

    • Reply Ida 1. august 2018 at 20:48

      Tusinde tak Lina! Det blir vildt godt:) Tak! Kh ida

  • Reply Sanne 3. august 2018 at 13:16

    Må jeg spørge til prisen? Vi er selv på udkig og liseleje er et af mine favorits steder men som jeg tidligere har erfaret, generelt ret dyrt?

    • Reply Ida 5. august 2018 at 21:37

      Hej Sanne! Det kan du tro – send mig en mail på idaburchardi (@) gmail.com så kan vi tage den der:) En af fordelene ved Liseleje (Halsnæs kommune) i fht Tilsvilde-siden af Asserbo (Gribskov kommune) er at grundskylden er en del lavere i Halsnæs. Mener der er ca 5000kr forskel/årligt.
      Jeg kendte ikke Liseleje før, men tror at vi bliver rigtig glade for det. Der er så hyggeligt!

      • Reply Marie 9. november 2018 at 18:22

        Jeg måtte lige søge på “sommerhus”, fordi jeg mente at have læst noget om jeres køb. Og så blev jeg lige endnu mere glad over, at både vi og sælger skrev under på vores drømmesommerhus i Asserbo (men Halsnæs) i går aftes. Åååååh det bliver skønt.

        • Reply Ida 10. november 2018 at 11:19

          Tillykke! Der er så skønt i Asserbo.

  • Reply Hverdagsramt - og tanker om vores nye hus - Idabida 6. august 2018 at 22:19

    […] aften og jeg er ved at blive sindssyg af det. Men. Vi har jo også weekenderne. Og i de weekender har vi nu et hus. Og DET ER SÅ VILDT! Vi tager derop hver eneste Fredag og hjem hver eneste Søndag og jeg elsker […]

  • Reply God kamp(dag)! Et sofamanifest fra småbørnslandet som det lå i 2019 - Idabida 8. marts 2019 at 20:52

    […] at den hjertebanken jeg for alvor begyndte at mærke i brystet, er i løbet af et år blevet til et sommerhus. En deltidsstilling. Ti givende sessioner med en stresscoach. En afsked med instagram, som slugte […]

  • Leave a Reply