Bæredygtighed

Små grønne skridt – hacks til en lettere, billigere og grønnere hverdag for børnefamilier

I er et par stykker som har efterspurgt flere grønne familie-indlæg, og selvom det ikke er min spidskompetence, vil jeg gerne skrive mere i den dur. Så her kommer et par ting, jeg synes har været rare i samvittigheden og samtidig nemme/ligefrem fantastiske at inkorporere i et travlt familieliv. Jeg håber de kan inspirere, selvom de for mange, nok forekommer både indlysende og uambitiøse. Fortsæt gerne i kommentarsporet:)

1. Droppe de små bleposer, og i stedet bede sin familie om at gemme deres Matas/apoteksposer/fryseposer mm. Hav dem i en æske ved puslebordet. Alternativt findes der måske majs/soya/mælkeprotein bleposer, men dem er jeg ikke faldet over. Hit me, meget gerne, hvis du ved noget.

2. Bruge stofbleer (hvis man orker, det ER et projekt). Jeg har skrevet lidt om de økologiske bindebleer, vi brugte til Otto de første 3-4 måneder, og de moderne stofbleer som vi brugte fuldtid frem til hans vuggestuestart og som vi stadigvæk bruger i næsten alle weekender og ferier.

3. Spis rester. Det lyder indlysende, men vi smider nærmest aldrig mad ud. I aftes fik jeg et lillebitte stykke mcs laks fra i forgårs, et stykke kold øko kylling fra i Fredags, en gulerod, en af ungernes fiskefrikadeller fra i går og en halv skive rugbrød, der var ved at være op over. Kedeligt? Ja. Billigt, nemt, sundt og godt for miljøet, at spise mad i stedet for at smide det ud? Også ja. Jeg spiser aldrig mad der er for gammelt, men jeg ser med sund fornuft og skepsis på pakkernes anbefalede brugsdato. Husk at “mindst holdbar til” er vejledende, og ikke det samme som “sidste anvendelsesdato”. Kig på maden og lugt til den. Virker det friskt og okay? Afsti afsted. Småslatne gulerødder og trætte kartofler? Gryderet the shit ud af dem. Hellere skide det ud end smide det ud, ik?

4. Mine drenge bader i Stokkes sammenklappelige badekar og jeg har fra starten vænnet dem til, at de ikke er fyldt op med vand. Max 10 cm fylder jeg i. Og når så Otto går op (de bader sammen, men i hver deres kar) så hælder jeg Otto’s brugte badevand over i Kurts kar og så synes han at det er for vildt. Når det kan lade sig gøre hopper jeg selv i brusebad samtidig med dem – det er noget af det hyggeligste jeg ved. Og så drypper det jo også lidt på d(r)engen der. Jeg bader aldrig mere end 5-10 minutter og for langt det meste kun 1 minut. Jeg vasker hår hver 2. uge eller når det trænger.

5. Vi snakker i det hele taget mere og mere med Kurt (som snart blir 3 år) om at spare. Især på vand og toiletpapir og prøver at forklare, at der ikke er uendeligt meget vand, selvom det godt kan føles sådan.

6. Vores Christiania el-ladcykel! Især i vinterhalvåret var der flere gange, hvor jeg med sikkerhed havde taget vores bilen, hvis ikke det var fordi det er så nemt, praktisk og nærmest behageligt at cruise gennem sne og sjap på den ladcykel. Jeg. Elsker. Den. (Men husk at køb den dyreste lås du kan opstøve og lås den fast til noget, uanset om den står i en privat have, aflåst gård, 2 minutter foran vuggestue osv. De forsvinder på et splitsekund! I hvert fald her i København).

7.1 Bo funktionelt. Jeg tænker en del over min boligsituation for tiden. Tænker på om vi skulle flytte ud af byen i et stort hus med have. Jeg drømmer også om det en gang imellem, og jeg nyder at følge med i andres renoveringsprojekter. Men jeg kan mærke, at jeg har det rigtig godt med at bo lige her. Ved Nyhavn, 10 minutter fra mit arbejde, og børnenes institutioner. Vi bor 2 voksne og 2 børn på 94 m2 på 4. sal. Vi kan cykle til alt, og selvom ungerne ikke kan få hver sit værelse, der er mange turister og endnu flere trappetrin, så er det faktisk ret perfekt for os. Der er den plads vi har brug for. Ikke mere, ikke mindre.

7.2 I forlængelse af ovenstående, har vi lige købt et sommerhus. Fordi vi drømte om græs, ren luft, strand, natur og stueplan. Og selvom det kommer til at koste på benzin-kontoen, at køre de 54 km der er til Liseleje og tilbage igen 2-4 gange om måneden, så tænker jeg på, hvor meget benzin jeg højst sandsynligt ville bruge, hvis jeg boede længere fra mit arbejde. Og så håber jeg desuden at sommerhuset (som om to uger får installeret den grønneste varmepumpe vi kunne finde på markedet), kan nudge os til flere ferier herhjemme og færre flyrejser.

8. Med undtagelse af fodtøj er 90% af mine børns tøj arvet eller købt secondhand i Mødrehjælpen og andre genbrugsbutikker. Det er SÅ sjældent vi køber nyt tøj til drengene. Selvfølgelig kommer der en dag, hvor de skal have lov til selv at vælge, og til engang imellem få lige præcis dén der hættetrøje som de ønsker sig. Men helt ærligt. De er 1,5 og 3! Der bliver masser af tid til det.

9. Desværre har vi lige fået en gammel ipad af min svigerfar, som Niklas insisterer på at give drengene når vi kører bil. Kurt blir så skræmmende (og unaturligt?!) gal, når vi tager den fra ham, og jeg har slet ikke lyst til at gå ned ad dén vej endnu – for det er faktisk gået helt okay med at være nogenlunde fri for små skærme. Jeg har aldrig downloadet en app eller ladet mine børn sidde med min tlf, med mindre der var seriøs emergency, eller vi var ude hos venner og trængte til fred og vin:) Til gengæld ser vi Ramasjang 30 min. næsten hver eneste dag.

10. Legetøj, løbecykler, senge, sengetøj, børnemøbler, babyindsatser, autostole, barnevogne… nærmest alt vi ejer er købt secondhand. Selvfølgelig med sikkerhed og funktionalitet som topprioritet. Men der er overraskende meget udstyr, som nærmest ikke har været brugt og både DBA.dk og Reshopper-appen bugner med gode ting. Desuden elsker Kurt når vi går i “legetøjsbutikken” (som er en Røde Kors butik ved siden af hans institution) og han må vælge en ny bil til samlingen. Den koster 10 kr. Vi betaler med glæde. Og han elsker den lige så højt, som hvis den var fra BR. Alt hans legetøj, inkl. komplet brio-togsæt, Thomas Tog toge, Cars-biler osv. har vi også købt secondhand.

11. Taknemmelighed. Jeg nævner det en gang imellem herinde og jeg bliver nødt til lige at skrive det igen. For markedskræfterne er så stærke og sygt gode til at få os til at glemme, hvor godt vi har det. Så jeg øver mig virkelig i aktivt at “elske mit græs” og ikke altid hige efter mere, nyere, større, flottere, anderledes… I stedet for at se på alt det jeg ikke har og alle dem jeg ikke er, så ser jeg på det jeg har. Og på den jeg faktisk er. Og så opdager jeg altid, at jeg har det ret fantastsisk.

Det var 11 ting jeg aktivt har valgt og fravalgt og som jeg synes letter både min pengepung, hverdag og grønne bevidsthed. Hvis jeg virker som en hellig og træls urtemama, så skriver jeg gerne et indlæg om hvor meget hakkekød vi spiser og hvad vores 2(!) Thailandsflyture har udledt af CO2. Omvendt er vi på ingen måde hverken specielt plastikforskrækkede eller specielt øko-radikale. Så forstår godt, hvis mange vil mene at jeg forsøger at sætte mig mellem to stole. Det håber jeg I vil bære over med. Hvis man vil have flere små og store spareidéer kan jeg både anbefale bogen ‘Et år uden overforbrug’ og at følge med, når Linda fra Blogsbjerg poster sine M2018 indlæg 

Moralen er vist bare: Hellere være lidt hykler og prøve, end slet ikke at gøre noget. Og uanset hvor meget vi gør som forbrugere, skal den store forandring drives politisk. Men grønne kryds på stemmesedlen, kan vi snakke om en anden gang:)

Previous Post Next Post

12 Comments

  • Reply Lina - SelvSkabet.dk 5. september 2018 at 10:04

    Jeg synes det er så fint, at du “rammer mellem 2 stole”. Det er virkelig de færreste af os, der kan køre i det helt høje gear hele vejen. Og der er da ingen tvivl om, at vi alle burde leve af øko grøntsager fra baghaven, aldrig flyve og kun gå i øko bomuld (også helst fra baghaven), men det er jo ikke realistisk. Vi er nødt til at arbejde med det vi har, de muligheder der, uden at kæden knækker, fordi gearet er for højt.
    Så nu vil jeg tage min CO2 udledende bil og og spise min kødfrie økologiske frokost 😀

    • Reply Ida 6. september 2018 at 19:27

      Hehe, præcis Lina! Tak!

  • Reply Lena 5. september 2018 at 10:47

    Jeg hepper på, at man gør det man kan, i den livsfase man befinder sig i. Sund fornuft og en reflekteret tilgang kommer man trods alt længere med end skyklapper! Vil lige indskyde, at vi har samme badesituatiom herhjemme. Og da vi ikke bruger sæbe i badekarret, fylder den 3-årige vandekanden og traver drivvåd gennem lejligheden ud på altanen og fylder vandet i blomsterkasserne og ikke i afløbet. Virker også i stueplanter. Og gulvet bliver vasket-ish (win).

    Dertil kan jeg tippe om, st mødrehjælpen på Frederiksberg har “fyld posen” for 75kr ugen ud, og den i jærgersborggade har 50% på tøj, sko og udstyr (selv tak – vi ses dernede!).

    Kh. Lena

    • Reply Ida 6. september 2018 at 19:28

      Ej, en god idé med at vande planter med badevandet! Tak for det:) Også for genner-tips!

  • Reply Kirstine 5. september 2018 at 17:50

    Super gode punkter. Bare et fif: Har du prøvet at sætte uret på ipad’en, så det ringer når du synes at det er slut med skærmtid? Vi praktiserer både at tælle til fx 5 eller 10 og “ursætning” i stor stil herhjemme med vores treårige, det virker ret godt ift at undgå konflikter og skrigeri om adskillige ting. Jeg siger inden at når uret ringer så skal du slukke ipad’en, eller jeg tæller til fem, så skal du komme og tage sko på, osv (vi tæller rigtig meget til tider herhjemme:))
    Hilsen Kirstine

    • Reply Ida 6. september 2018 at 19:29

      Nej? Det har jeg ikke prøvet det trick, men det skal jeg helt klart. 1-2-3-…-1000 Tak!

  • Reply Anne 6. september 2018 at 7:20

    Naty (svensk mærke, selvfølgelig) laver nedbrydelige bio-bleposer. Selvom ideen med de små pis-poser, der pludselig bliver anvendelige, er god.

    • Reply Ida 6. september 2018 at 19:45

      Ej hvor godt! Tak.

  • Reply Louise 6. september 2018 at 11:44

    Shit. Du rammer lige et ømt punkt med de bleposer. De blir brugt til lortebleerne herhjemme, for ellers kan man lugte dem fra vores “lugtfri” blespand. Men prøver faktisk at gemme de små poser man får grønt i osv. Og nu hvor vi har en til på vej, har vi besluttet at prøve de der stofbleer af på det nye familiemedlem. Håber vi orker det, da der immervæk blir smidt en del til afbrænding, når blespande blir tømt.

    Og så overvejer vi at købe en el ladcykel. Men præmisset er lidt, at jeg gerne skulle bruge den næsten dagligt. Så jeg er lidt nysgerrig på hvor meget I bruger Jeres? Vi har arvet en ladcykel (fra ALDI) uden el, og den er rimelig crappos at køre på, så den står bare. Og vi har en bil, som vi primært bruger når vi skal besøge bedsteforældrene der bor langt væk, og alm cykler. Så derfor har vi også tænkt at det måske er overkill at købe en ny lad til samlingen. Omvendt, så kommer jeg ikke til at transportere to børn på damecyklen.

    Og så vil jeg nu, efter at have læst det her indlæg, stoppe med at tage lange bade. Jeg ELSKER det, men det er spild.

    • Reply Ida 6. september 2018 at 19:55

      Tillykke! Og held og lykke med stofbleerne – hvis det ikke går, så er der nul hard feelings, vel:)

      I fht ladcykel, så har jeg faktisk kun prøvet at køre på christiania og butchers and bicycles, så har ikke meget at sammenligne med. Men jeg vil sige at vi bruger ladcyklen stort set hver eneste hverdag året rundt. Jeg kører somme tider med begge mine børn på min damecykel og det er bare ikke lige så fedt, som når de sidder i kassen. Den ER dyr og ekstravagant og alt det der. Men så tænker jeg på hvad vi ellers ville bruge i benzin og parkering og halløj. Og så synes jeg faktisk det er okay.

      Held og lykke med det hele! Kh

  • Reply Marie 7. september 2018 at 8:39

    Ikke lige så relevant i forhold til denne tekst, men: tusind tak fordi du tager dig tid til at skrive denne blog. Jeg synes du gør det fantastisk godt, og jeg elsker at læse med på alt hvad du skriver!

    • Reply Ida 21. september 2018 at 4:59

      Og tusinde tak fordi du tager dig tid til at skrive den her kommentar! Det blir jeg virkelig glad for. Tak!

    Leave a Reply