Thailand med baby og småbørn: Vores tips, destinationer og erfaringer

For præcis et år siden sad Niklas, drengene og jeg på Koh Lanta og drak en af de første sundownere og skød dermed vores anden barselsferie i Thailand i gang. Og da jeg mærker stor interesse for emnet, og vi er midt i højsæson, har jeg bestemt mig for at denne gråvejrssøndag er dagen, hvor jeg vil drømme mig væk fra Københavns regnvejr og få skrevet alt ned om hvor vi boede, hvordan vi rejste og ikke mindst: Hvad jeg ville ønske jeg havde vidst, da vi for første gang rejste stævnede ud på babymoon med håbet om hvide sandstrande, chillede strandbarer og smukke naturoplevelser.

Først lidt lavpraktisk om vores rejser:

Vi har rejst i Thailand med børn to gange: Første gang med vores ældste søn, Kurt, da han var 6 mrd. Det var 36 dage i jan-feb i 2016. Anden gang da Kurt var 2,5 år og Otto var 10 mrd. Da var vi afsted i 5 uger i jan-feb 2018. Desuden har jeg tidligere skrevet en pakkeliste til rejse med én baby her og en lidt mere minimalistisk rejseliste til rejse med to børn her (på første rejse opdagede vi, at vi sagtens kunne leve med langt mindre – og at det er 100 gange sjovere at backpacke med babyer, når man har været bare lidt selektiv med hvad man slæber med rundt).

Forøvrigt er det følgende min subjektive og uforbeholdne holdning – Og vi har selv betalt for hele ferien:) Spørgsmål, uenigheder og tilføjelser modtages, som altid, med kyshånd i kommentarsporet.

Vores rejseønsker: Øhop, natur og mangfoldighed (læs: en masse transport)

Der er uendelige måder at strikke en barselsrejse sammen på. Nogle familier keder sig efter 2 dage det samme sted, andre kan ikke udholde tanken om kakerlakker, andre fortrækker at tilbringe hele ferien på et enkelt velvalgt resort osv, osv: Det jeg synes er fedt (og kan overskue med en baby på armen) er ikke nødvendigvis det samme som det du synes er fedt. Og da en barselsrejse er en dyr affære (vores anden rejse endte inkl. alt + fly på ca. 70.000kr) og de fleste af os ikke har råd til udelukkende at bo på lækre luksusresorts, er det ret vigtigt at være tro overfor sig selv og sine grænser, men også vide hvad der virkelig rocker ens båd og bringer lykke – for det er jo hele formålet med at rejse ud:)

Vores ønske var, at vi komme ud på øerne og sejle en masse. Vi havde ikke noget imod at rejse en del rundt i tuk-tuk, færger, longtails og speedbåde og i forhold til vores destinationer vægtede vi afslapning over kultur. Vi undgik de mest mainstream turistområder på fastlandet. Og så boede vi i alt fra meget primitive bambushytter til et par enkelte dage i luksusresort (som vi fandt last-minute-tilbud på, på Booking.com)

Vores rejsedestinationer

Første rejse (2 voksne og 1 baby på 6 mrd)

Bangkok -> Krabi -> Koh Lanta -> Koh Kradan -> Langkawi (Malaysia) -> Koh Lipe -> Phuket -> Danmark

Kort sagt: Vi rejste med en ikke-kravlende baby og valgte en del transport med bagage og over rimelig lange afstande. Til gengæld tog vi ingen dagsture og fik stor forskellighed i øer og stemning.

Anden rejse (2 voksne og 2 børn på 2,5 år og 10 mrd)

Phuket -> Koh Lanta -> Koh Jum -> Koh Phi Phi -> Koh Yao Yai -> Phuket -> Danmark

Kort sagt: Nu med to kravlende børn og derfor prioriterede vi mindre transporttid med bagage, men til gengæld (mange) flere dagsture ud til de omkringliggende småøer omkring Phi Phi, Pha Nga bugten og Koh Lanta.

På vores første rejse startede vi i Bangkok fordi vi prioriterede direkte fly og tænkte at det var godt at starte med lidt storbyvibe og at så kunne vi gå en tur down memory lane, fra dengang vi begge backpackede som 20-årige og drak spandevis af Mai thai på Khao San Road. Well. Det var …anderledes med en baby. Og pissebesværligt at gå rundt med en klapvogn og i virkeligheden ville vi jo bare gerne ned til vandet. Og så var alle andre turister jo småbitte solskoldede gymnasiebørn! Slet ikke som dengang vi var der sidst for 15 år siden – lol. Dog kunne jeg forestille mig at det kunne være okay at slutte af med et par dage i Bangkok. Købe lidt ting med hjem og få lidt “luksus in the sky”, udsigt og at få skyllet sandet ud af tæerne, på et af de mange hoteller. Men. Vi skulle bare være fløjet direkte eller med transfer til Phuket / Krabi.

Hvis jeg skal vælge mellem Phuket og Krabi, vil jeg anbefale at flyve til Phuket. Krabi er lidt for søvnig til min smag og så er jeg fuldstændig forelsket i kulturen og befolkningen i Phuket Old Town. Området omkring Thalang Road er vidunderligt at strolle rundt i og spise god mad. Men hele byen vrimler med fine caféer, gamle butikker, buddhistiske templer og smukke sino-portugisiske huse. Spis evt på Blue Elephant, hvis man har lyst til lidt luksus.

Vi har flere gange boet på et af mine absolut yndlingshoteller lige midt i Old Town: The Memory at On On. Det er som at bo i et (meget instagramvenligt) sørøver-eventyr i 1920’erne. Herlige medarbejdere og meget smukke og historiske men nyrenoverede værelser. Og hvis man spørger pænt, får man lov til at komme op og se det værelse som Richard (ja, aka Leonardo freaking-Dicaprio) bor på i The Beach, som er optaget her. Vi startede vores anden rejse på On-On og sad om aftenen på værelset med kolde øl, supermarkedsthaimad (eneste nedtur ved hotellet er, at de ikke serverer aftensmad) og så The Beach på vores medbragte computer og havde gigantisk optur over verden og livet og vores kommende eventyr.

Next up: Koh Lanta, åh Koh Lanta. Her har vi godt nok tilbragt et par uger! Det er en vidunderlig ø med børn! Men der er mange af dem (børn, altså) og man må være indstillet på at rygcrawle i danske og svenske børnefamilier. Dem kan jeg heldigvis godt lide, så for mig var det intet problem. Vi har boet på Relax Bay Resort på begge vores rejser. Og begge gange omkring 16 dage. Det var vores første rigtige (og længste) destination. Resortet har nogle år på bagen, men hvad der måske trækker ned på slid, sætter sig til gengæld på charme og sjæl. For det er der. En fin pool, hytter helt ned til strandkanten, en udmærket (men latterligt dyr i fht thai-priser) restaurant, hvor man sidder og spiser helt ud til vandet. Det er især magisk om aftenen, hvor brisen blafrer lidt i de kulørte lamper (og man prøver på at tysse på sine sindssyge og overtrætte børn og nyde et glas vin). De har baby cots (babysenge) og elkedler (til instant grød på værelset) og er i det hele taget bare skiderutineret når det kommer til børnefamilier. Til gengæld skal man være ude i god tid, når man booker. Det er et populært sted! Og på begge vores ophold har vi fået nogle fantastisk søde venner, som vi stadigvæk ses jævnligt med herhjemme. Deres beach bar – og deres medarbejdere – er fantastiske og solnedgangene det samme.

Krystalhvide strande og koraller er der ikke noget af på Lanta. Men der er virkelig gode dags- og snorkleture ud til småøer, hvis man begynder at kede sig lidt i hængekøjen. Vi havde vores børn med og det gik så fint. Vi både snorklede og dykkede og så både bløde og hårde koraller, hajer og en enkelt havskildpadde. Vi var bla. på en endagstur til Ko Ha, hvor vi snorklede på skift (mens den anden blev på båden med børnene). Kurt på 2,5 år, fik også lige lov til at dyppe sig på åbent hav, iført redningsvest selvfølgelig.

Relax Bay Resort – fast sundowner spot

Relax Bay Resort, vores bungalow med A/C, ekstra seng og baby cot

Brystbetændelse gone bad = Drop på Koh Lanta med en lillebitte Kurt i forgrunden

1. rejse – Med en enkelt baby på 6 mrd.

På vores første rejse fortsatte vi fra Lanta til Koh Kradan. Vi sejlede med speedboat og ankom til en af de ødeste øer jeg har oplevet i Thailand, med kridthvide sandstrande og koralrev som vi svømmede ud til fra vores bambushytte som lå helt ned til vandet. Det var magisk, men også lidt utrygt i al sin naturlig- og ensomhed. Husk kontanter, solcreme og is i maven! Vi boede på Kradan Island Resort og det var lige til den skrabede side både service- og komfortmæssigt – især når man tænker på at vi havde en 6 mrd gammel Kurt med. Man skal ikke være sart! Der var ikke meget sjæl (forstået som oprigtig tilstedeværelse af værten) eller service og jeg vil ikke anbefalede stedet til småbørns-rejsende (vi sov på en gammel madras på gulvet i en hytte, hvor væggene ikke nåede helt op til loftet og der var rygter om slanger..). Shit mand. Men hvis man kan leve med kakerlakker på badeværelset og en noget stoned ejer, var der virkelig unikt! Man var meget tæt på naturen og havde nærmest de smukke strande for sig selv. Og så var det relativt billigt. At sidde på sin lille bambusterasse og kigge ud på det turkise hav, svømme ud og svæve rundt i hvad der føles som et kæmpe akvarium og føle at man faktisk er Ib Michael / Troels Kløvedal / i himlen. Magisk.

Opladning level 2000 på vores bambusterasse på Kradan Island Resort.

Efter Koh Kradan måtte vi mere eller mindre frivilligt til Malaysia, på et såkaldt borderjump, da vi var kommet afsted uden det visum som kræves, hvis man vil være i Thailand i mere end 30 dage. Vi var afsted i 36 (yes, vi er officielt idioter). Så vi sejlede med speedboat (hurra for bæresele og zen-agtigt forhold til baby) til øen Langkawi som var et sjovt sted, smækfyldt med asiatiske turister. Jeg har glemt hvor vi boede, men hvis man er på de kanter, kan jeg anbefale at gå en svævende tur over regnskoven på deres Sky Bridge.

Fra Langkawi sejlede vi med færge til Koh Lipe og – Slap – Nu – Af – for en vidunderlig ø! Det er Thailands sydligste ø, men totalt turen derned værd. Ikke længere så uspoleret som for 10 år siden, hørte vi blandt rejsende, men meget smukt hav, bløde koraller med mange slags fisk i svømmeafstand fra hytterne og så var jeg ret vild med Cast Away Resort, hvor vi boede. Dog var det lidt pebret prismæssigt og ens baby skal ikke være meget ældre end 6 måneder, da hytterne er i to plan og man sover på førstesalen, restauranten står på pæle, lidt som en stor træhule ud til havet (det er sååå lækkert!) og rækværk ikke rigtig er noget de gør sig i. Efter 5 vidunderlige dage på Koh Lipe tog vi en speedboat til Phuket, hvorfra vi fløj over Bangkok hjem.

Krystalblåt hav og lysegrøn have på Koh Lipe

2. rejse: Nu med to børn på hhv. 2,5 år og 10 mrd.

På vores anden rejse fortsatte vi, efter de 16 dage på Koh Lanta, til Koh Jum. Det var en tiltrængt øde og forholdsvist uturistet ø. Dejligt efter Koh Lantas mange børnefamilier og turister! I guidebogen er Koh Jum omtalt som den “glemte” ø mellem turistede Lanta og Phi Phi – Det var helt perfekt for os. Her boede vi på Woodland Lodge der er ejet af et ældre ægtepar. Her var meget stemningsfyldt, sjæl og en rigtig god og tryg atmosfære, selvom det ikke er et lususresort, og der ikke var særlig mange småbørn. Men en smule slidt i krogene, meget hyggeligt og autentisk, som når man besøger sine bedsteforældres i deres gamle hus. Og så havde de en rigtig god restaurant lige ned til vandet (man skal kunne lide thai mad og english breakfast – den ene ejer er englænder og den anden thai – Drømmer stadigvæk om deres papayasalat). Koh Jum var en rigtig, rigtig skøn og (i kontrast til Ko Lanta) uspoleret, rural og meget rolig lille ø. Befolkningen var ikke specielt imponeret over os turister og det var faktisk utrolig rart. Et sted jeg godt kunne forestille mig at besøge igen.

Solnedgang over Phi Phi på Koh Jum

Indkøb af myggelys, Koh Jum

Akvarel og fred i børnenes lur på Woodland Lodge, Koh Jum

Med kurs mod Phi Phi

Efter ca. 5 dage på Koh Jum sejlede vi med en Longtailbåd til Koh Phi Phi, som ligger en times sejlads væk. Vi blev sejlet direkte til vores resort: Relax Beach Resort. Her fik vi for første gang på begge vores thailandsrejser et kulturchok så stort, at vi var én fesen farang pizza fra at sejle lige fluks tilbage i armene på Ray og Sao, som lige havde vinket farvel til os fra kysten på Koh Jum. Vi havde hørt og læst meget om at Phi Phi var overturistet, men jeg havde ikke troet at det var så vildt: Stribevis af longtail boats, der forstyrrede den ellers smukke strand og forurenede havet, et par uheldige sammenstød med det personale som vi ellers havde hørt utrolig godt om fra en medrejsende (og læser af bloggen, faktisk:)) og en overfyldt restaurant, var mere end vores afslappede rejsehjerter ku overskue efter den idylliske fred og smukke natur på Koh Jum.

Vi trak vejret og besluttede os for at blive og give alle en chance til – og vi endte faktisk for at blive rigtig glade for opholdet. Da vi havde rystet chokket af os var der jo masser af søde børnefamilier, en strandbar ned til vandet (jep – vi vægter alkohol meget højt her i familien), fine hytter – selvom vi lå i anden række – og lækkert, turkisblåt vand. Jeg fik lidt klaustrofobi af at resortet lå så afsides (man skulle gå over en klippeskråning og 40 minutter igennem skoven for at komme til byen). Det gjorde at man var mere eller mindre tvunget til at spise alle sine måltider i restauranten. Det havde helt klart klædt betjeningen, med lidt mere konkurrence og lidt flere alternativer i nærheden. Vi valgte at forlade Relax Beach Resort et par dage inden planlagt og i stedet bo inde i Phi Phis hovedby, Tonsai.

I mine øjne er det som Phi Phi virkelig kan tilbyde – trods slid og jag, stakkels, lille Phi Phi – naturen og de mange fine endags snorkel/dykkerture, som er indenfor rækkevidde når man bor på Phi Phi Don. Jeg kan anbefale dagsturen til Maya Bay på Phi Phi Leh (ja, der er no shame herfra!) Hvis man vil undgå de værste turistperioder, så tag tidligt afsted og list lidt ind i krattet væk fra stranden og forestil dig hvordan det har været at filme en hollywood film (“The Beach”, for de uinviede) på en helt øde ø. Snorkling på bl.a. Mosquito Island er også dejligt. En lille note om turister: Hvis man ikke kan undgå dem, så må man embrace dem som en del af oplevelsen (man er jo selv en del af flokken, så man har vel egentlig ikke rigtig grund til at gå rundt og føle sig hævet over dem). Hvornår får man lige muligheden for at se 5000 glade kinesiske turister i badetøj på een gang igen?

Skulle jeg til Phi Phi igen ville jeg vælge et billigt sted inde i Tonsai by. Jeg ville nok max bo der i 4 dage, hvor jeg ville nyde solnedgangene på den offentlige Loh Dalum beach og de snævre gaders stemningsfyldte trængsel (men skynd dig væk fra hovedgaderne nær kajen og omkring de største pubs) og så ville jeg tage på en hella masse snorkleture.

Når jeg skriver om Phi Phi kan jeg ikke ikke nævne den brand som brød ud på et af vores nabohoteller på vores sidste aften. Mens vi lå og puttede gik al lyset pludselig ud, og da vi kom ud blev vi ramt af en mur af røg og varme. Pænt stressende, med to små sovende børn. Efter at være løbet tværs gennem byen med Otto på armen, sov jeg den nat på to redningsveste under et myggenet, på et skib ved molen. Dagen efter, da chokket havde lagt sig, sejlede vi videre.

Leg og hygge på Relax Beach Resort, Phi Phi

Nye venner på Loh Dalum beach

Fine hytter på Relax Beach Resort

Turister på smukke Maya Bay

Kurt på en af hans efterhånden sædvanlige sejlture. Normalt havde han – selvfølgelig – redningsvest på:)

Kærkommen, kæmpe morgenmad på vores sidste morgen på Phi Phi

Vi snakker om gårdsdagens brand med en af de lokale kort inden afgang

Sidste destination på vores anden rejse var Koh Yao Yai, hvor Niklas havde fundet et last-minute tilbud på et luksus resort, Koh Yao Yai Village. Det var himlen! Og fuldendte den vekselvirkning, vi havde håbet på, at øerne ville supplere hinanden med da vi planlagde turen. Fra Phi Phi’s vilde og turistede stemning til fuldstændig fred, ro og luksus. Den ene nat sov vi på to redningsveste og troede hele vores bagage var gået op i røg, den anden nat sov vi i den dejligste luksusvilla, højt hævet over jorden og med udsigt ud over en smuk skov som resortet lå i. Restaurantens morgenmadsbuffet var maaaaaagisk (og inkluderet i prisen) og om aftenen nød vi en lille gåtur, langs rismarker op til vejen, hvor vi spiste (sammen med en masse andre gæster der heller ikke orkede at give 120 kr for en skål nudler nede på resortets restaurant) på en lille lokal familieejet vejside-restaurant med den skønneste mad, betjening og stemning. Koh Yao Yai er en meget lokal, uspoleret og fremfor alt ren ø. Dagene gik i resortet: Pool, leg, afslapning på vores kæmpe terasse og drinks. Vi kørte et par ture rundt på øen, stoppede bl.a. ved et lokalt marked hvor jeg fik købt en håndfuld af de der geniale, sammensyede thai saronger/duge/håndklæder. Vi var efterhånden mætte af at rejse og det var helt okay da vi efter et par dage pakkede sammen for sidste gang.

Vi kunne sagtens have taget en båd direkte til Phuket, men sammen med en anden dansk familie, besluttede vi os for at gøre en tur ud af det og fik en longtailbåd til at sejle os + bagage en tur op langs den vidunderlige og vildt smukke Phang-Nga kyst. Her så vi Koh Tapu (AKA James Bond Island – øen er med i ‘The Man with the Golden Gun’) og nød, nød, nød det vidunderlige område fra longtailbådens tag. Det fungerede godt og idéen kan varmt anbefales. Da vi kom i land i Phuket, kørte vi direkte ud til et lufthavnshotel og tidligt næste morgen, fløj vi hjem til Danmark.

Her til sidst: 3 ting jeg har lært om at rejse med børn:

1. Priorities! Prioriter, prioriter og prioriter. Det er jeres tid og jeres penge. Så prioriter den, så den matcher lige præcis jeres drømme, værdier og håb for jeres rejse. Man kan ikke få det hele, så vælg: Vil du kunne dyppe tæerne i havet fra din hytte, koster det måske en kakerlak på badeværelset og en fan i stedet for A/C. Eller vil du trives bedre med en stille luksus villa tilbagetrukket fra stranden/menneskene, så får du bugfree badeværelsesgulve, ro og overblik, men det koster måske at babyalarmen ikke kan række ned til baren og at baby ikke kan sove alene på terassen mens du bader.

2. Husk at det ikke kun er guld og grønne skove at rejse med børn. For hvert instaworthy øjeblik (og når jeg scroller rundt mellem billederne herover, kan jeg se, at vi trods alt har haft et par stykker), er der 200 øjeblikke der ikke er perfekte: Brystbetændelse, bristede trommehinder, ris overalt, regnskyl, børn der ikke vil sove, nedpakning, logistik, wifi-problemer når man skal booke videre rejse, ulvetimer, overdosis af din familie osv. Det hele er meget intenst og meget ..intenst. Det er både det hårde og det vidunderlige ved at rejse sammen.

3. Mega corny, men grib de små øjeblikke der er i stedet for at jage rundt efter de store forkromede. For der er kun ganske få ALT ER BARE PERFEKT NU! øjeblikke. Men en lille is på vejen. At undersøge de buddhistiske åndehuse (phi bans) der pryder de fleste resorts med fanta, friske blomster og mad til guderne. At løbe efter en vild kat (men pas lidt på dem.. vi fik kæmpe rabies-noia da Kurt blev revet), byg et sandslot, snak med medarbejderne på resortet om deres børn, liv, familie og hverdag når de ikke er på sæson, drik en drink kl. 11.00. Husk at livet er nu, når man rejser. Man kommer som regel ikke tilbage i morgen. Så køb den sarong, bestil den ekstra forret, sæt dig hen på den bænk lidt væk fra stien og kig ud. Alt det der. Og, nåeh jo. Hvis du også vil ud og øhoppe: Så husk at nyd sejlturene for hvad de er: Sejlture på lækkert, åbent hav (okay indrømmet: Nogle af færge- og speedbåd-turene skal bare overstås). Mærk vinden i håret. Dyp fingrene i havoverfladen. Træk luft ind.

Det er dit øjeblik, hvis du tager det.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

20 Comments

  • Reply Louise 15. januar 2019 at 9:51

    Jeg er ved at planlægge “før skole” start tur til Thailand/Malaysia til næste år med min søn i 5 uger. Så tak for det her indlæg med god inspiration.

    Havde i selv redningsveste med?

    • Reply Ida 15. januar 2019 at 10:02

      Nej, vi købte en til Otto på Phi Phi. Vi kunne helt klart godt selv have taget en med:)
      Og Gud hvor lyder det dejligt! Vi boede et rigtig, rigtig dejlig sted på Langkawi, hvis i kommer dertil. Det hed Le Pari Pari – men måske ikke så børneagtigt (vi havde en lille baby med og det var helt perfekt til det;)).

  • Reply Astrid 17. januar 2019 at 15:50

    Optursguide!
    Har været i Thailand en del gange, men aldrig med børn. Overvejer nu at drage afsted med min dreng på 1,5.
    Koh Lipe og Cast Away Resort var virkelig MAGISK for fem år siden, men ved ikke om jeg vil tilbage, hvis det er blevet helt overrendt af turister.. dilemma.
    Anyways, tak for guide 🙂

    • Reply Ida 10. september 2019 at 7:33

      Selvtak! Og ja – Der er virkelig fantastisk. Mit mentale happy place 😉

  • Reply Julie 18. januar 2019 at 22:05

    Hej. Vi skal til Thailand i februar og overvejer at tage fra Phuket til Koh Lanta, kan man god tage en speedbåd/ speedferry med små børn 2 og 5 år?

    Og vil du anbefale Koh yao yai eller Koh Lanta kombineret med Phuket? Vi har 14 dage
    Tak for en fint indlæg.
    Mvh Julie

    • Reply Ida 19. januar 2019 at 10:24

      Hvor lyder det dejligt! Vi tog færge (billigere end speedboat, såvidt vi husker). Det var hmmm… okay – ikke en fantastisk tur, men billig og okay plads mellem rækkerne, hvor ungerne kan løbe. Der er redningsveste, men de var ret smadrede, så overvej selv at have med, hvis man vil være sikret (vi brugte bare færgens). Og så er man jo heldigvis ikke alene om at have unger med;)

      Yao Yai og Lanta er to meget forskellige øer, åhhh…. Lanta har en snert af lidt smadret Thailand kaos og mange turister, som jeg på en måde godt kan lide. Hvor jeg oplevede Yao Yai som meget mere stille og rolig og rural. Men der var SÅ smukt på Yao Yai. Og hele den bugt var vidunderlig og fed at sejle rundt i i longtail. Ved dog ikke hvordan snorkling er omkring Yao Yai.
      Åh – ved ikke om det var en hjælp:/ Men rigtig god tur!

  • Reply Iben 26. januar 2019 at 20:48

    Tak for indblik i det sjove – og knap så fede. Vi skal til Koh Lanta om nogle uger og har faktisk booket nogle overnatninger på Relax Bay på Koh Lanta. Shit jeg glæder mig. Derudover Koh Kradan Det er første gang, vi rejser med begge vores drenge så langt. De er 1,5 og 3 år. Det bliver sikkert både frustrerende og helt vildt dejligt. Lige nu kan jeg godt tænke, at vi måske har været lidt for friske i planlægningen, da vi skal bo en del steder på de uger, vi er der. Det finder vi vel ud af☺️

    • Reply Ida 28. januar 2019 at 21:02

      Gud hvor lyder det dejligt – også med de mange forskellige oplevelser i skal have! Kun lidt misundelig. NYD DET LIGE! Kh Ida

  • Reply Anna 25. oktober 2019 at 8:21

    Tak for et skønt indlæg! Vi skal selv til både Koh Lanta og Koh yao yai til januar med vores to drenge som til den tid er hhv 4 år og 4 mdr.
    Hvordan gjorde I når I kørte i biler? Vi skal køre ca halvanden time fra Krabi til vores båd ud til Koh Lanta, og jeg kan ikke lige gennemskue hvad vi gør med vores mindste.
    Hilsen Anna

    • Reply Ida 5. november 2019 at 21:55

      Vi havde vores mindste i bæresele vendt ind mod os, når vi kørte bil. Og så havde vi selen mellem barnet og mig. På ingen måde sikkerhedsmæssigt forsvarligt eller noget jeg kan stå på mål for, men sådan gjorde vi. God tur❣️

  • Reply Mette Pedersen 22. januar 2020 at 13:14

    Hej – tak for en fin beskrivelse. Vi er lige nu i Thailand og skal videre fra Phuket til koh Lanta med en 11 måneder gammel dreng. Kan man sejle? Har læst at speedbåd frarådes til så små børn men hvordan er færgerne? Alternativt er der jo private minivans men fem timer på vejen virker også temmelig uoverskueligt

    Ps. Kan du anbefale nogle restauranter / sights i Bangkok som er duable med baby?

    • Reply Ida 23. januar 2020 at 21:58

      Vi sejlede både med speedboat (satte os i midten/bagerst) og med færger og med longtails… vi sejlede med alt med begge vores da de var knap et år‍♀️ Bangkok tips er jeg desværre helt tom for. Vi så vist et palads som var meget flot…

  • Reply Michael Rygaard 22. marts 2022 at 17:03

    Hej Ida
    Her hjemme kunne man jo aldrig finde på at sætte sin lille baby i en bil uden korrekt autostol med iso-fix – osv. har i gjort jer nogle erfaringer om
    Tuk-Tuk – sikkerhed?
    taxi – uden autostol ?
    færger, uden redningsveste i korrekt størrelse
    osv.
    Venlig hilsen
    Den bekymrede far 🙂

    • Reply Ida 14. maj 2022 at 20:57

      Hej Michael!
      Beklager sent svar – mon du overhovedet ser det her?
      Vi gjorde os tanker om det, men vidste også at det ikke ville være dk standard uanset hvad. I længere taxature havde vi den mindste i bæresele og så sikkerhedssele på indersiden (altså om den voksne og så barn spændt fast til den voksne med bæreselen). I tuk tuk fortrængte vi alle standarder og så havde vi selv redningsveste med som børnene altid havde på ombord på færger/speedboats (nogle gange slækkede vi lidt på det på dags- og dykkerture) god tur! Kh Ida

  • Reply Kristina Bjerre 12. september 2022 at 17:53

    Hey Ida

    Hvordan klarede drengene turen i forhold til varmen?
    Vi tænker at tage afsted til januar, der vil vores datter være 10 måneder og vi overvejer om det er det “værd” at rejse til den anden side af jorden, hvis det er så varmt for de lille, at den ene mest sidder på værelset.

    Tak for et godt indlæg, venligst Kristina

  • Reply Tanja 23. april 2023 at 16:43

    Tak for er godt indlæg!
    Vi skal afsted med vores 8 måneder gamle baby her slut maj! Først Thailand, derefter Cambodja og sidst Bali. Vi glæder os!

    Men Hvordsn gjorde I med bleer, vådservietter, evt. grød og generelt mad til jeres små?

    På forhånd mange tak

    • Reply Ida 29. april 2023 at 21:35

      Det købte vi bare, når vi løb tør. Og så tror jeg altid vi bad om mashed potatoes – det husker jeg noget med, var nemt at fremskaffe og et stort hit😅

  • Reply Melissa 28. maj 2023 at 18:45

    Hvordan havde i det med sol og solbeskyttelse af de små lyse mennesker?
    Vi vil så gerne afsted men jeg stresser maks over et uv indeks på 12 og to midehvide, bløde børn på 4 og 1 år…?
    Altså jeg ved godt der findes solcreme og uv dragter – men man skal jo bare lige overse en plet hud så er de skoldede …

    Hvordan har jeres børn i øvrigt tacklet varmen?

    • Reply Ida 23. april 2024 at 18:29

      Mega sent svar her, men havde simpelthen slet ikke problemer med solen / skoldethed. Altså – der var sol. Men det gik helt fint. Hvordan endte det på jeres tur?

  • Reply Anna Sofie 16. september 2023 at 14:54

    Hej Ida,
    Hvor længe tog det ca. at sejle fra koh lipe-Phuket? Mvh. Anna Sofie

  • Leave a Reply