For tredje år i træk er vi i Alicante i sommerferien. Og i disse anti-flyve-tider: May I just say: Wauw. Her er så øretæveindbydende skønt her på Costa Del Sol hvor solen den danser – Jeg pivelsker det. Vi kører kæmpe danskerstil med imponerende mængder sangria, brød, jamon og ost (min flade stresskrop er blevet erstattet med en hæderlig øl og brød …ting, der nu er fastmonteret på min mave. Aka livsnyderdelle i frit flor.
For første gang i mange år er jeg ikke længere bundet til skyggen af en baby, og har derfor fået freaking tanlines. Havde ellers helt nået at glemme den salige følelse af rød, spændt, solmættet hud. Ahh.
Og så har vi voksne (vi er 6 voksne og 8 børn i alderen 0-7 år) frit slag når børnene (endelig! Putning er stadigvæk en kælling) sover om aftenen og vi har fået skyllet dagen, poolen og faktor 30 af os. Så hører vi musik, snakker, spiser bløde chips og kigger på fuldmånen.
Jeg får næsten læst i min bog (‘Alt må vige for natten’ af Delphine De Vigan) og endda får jeg også skrevet en del på mine små hobbyting. Det er så dejligt efter en hel måneds tanketørke.
Derudover arbejder alle vi voksne os stødt og roligt hen mod et kollektivt mavesår med en kombination af fælles holdindsats, al for meget sangria, cerveca og rødvin. Her på 3. ugen med daglig alkohol (som blev jumpstartet big time på Roskilde), er det begyndt at rive gevaldigt i vores kroppe.
Så måske er det meget godt at vi snart skal hjem til kølige (har jeg hørt? *smiley med solbriller*) Danmark, sommerhus, knækbrød, pil selv rejer og procentfri saftevand.
…Lige om lidt:)
2 Comments
Ser så deilig ut! Det har ikke blitt riktig bikini-temperatur der jeg har vært (blant annet i Danmark, hehe) så har fått tidenes t-skjorteskille i stedet.
Øl, ost og solskin er vidunderligt. Jeg er kun næsten mega misundelig.
God ferie forsat!
– K