Monthly Archives

november 2017

Jeg har fået et arbejde!

Engang hørte jeg Leonardo Dicaprio fortælle om hvor svært det var at spille den der scene i Titanic, hvor han står sammen med Fabrizio ude på stævnen og jubler. De forpinte scener var meget nemmere at spille end de glade, sagde han. Det samme har Bono engang sagt, i et interview om Björk: It’s easy to paint black. Pointen var at Björk som en af de få havde en unik begejstring i stemmen – Hun kunne udtrykke glæde i ren form.

Det er ret præcist et år siden jeg støvede min blog af og begyndte at skrive regelmæssigt her på idabida.dk. Det har været virkelig dejligt med en ventil til den tankesump som pt er min hjerne. Men jeg er så meget med på Team Leo når det kommer til at udtrykke glæde. Sarkastisk selvudlevering? I’m your woman! Oprigtig begejstring? Meeeeh.

Det knudrer sammen og bliver helt fladt – Så passer ordene slet ikke til den brus af bobler og taknemmelighed som jeg faktisk føler. Det er som at afbryde et halbal og så bede alle de glade, breezerberusede tweens om lige at sætte sig ned og skrive en stil om deres følelser. Det kan man jo ikke. Jeg kan ikke!

Så. Glade, optimistiske Björk på en lastbil i New York? Det er sådan jeg har det, når jeg skriver næste sætning.

Jeg har fået et arbejde.

Det virker stadigvæk for godt til at være sandt, men ligesom dengang jeg var gravid med Kurt og først turde skrive om det tre uger før termin, må storesøster-pessimisten her nok erkende, at der er en vis sandsynlighed for at det faktisk er virkelighed. For jeg har jo lige underskrevet kontrakten. Og jeg glæder mig så meget til 1. december hvor jeg simpelthen har tænkt mig at tage rigtigt tøj på(!) og gå på arbejde et sted jeg har drømt om at arbejde for og søgt hos i flere år. Jeg er psyko-nervøs og bange og savner allerede Otto og har dårligt selvværd og alt det der. Men jeg glæder mig også. Glæde er også en kæmpe del af det – og det skal alt det andet ikke have lov til at overskygge.

Hurra! Og hurra-argh! Og hurr-(med vild og hæs Björkfalset)M-í-AAW!

12. november 2017

Tro, dåb og kærlighed

Om en lille måned skal Otto døbes. Det bliver en lillebitte familieting, kun med de allernærmeste. Han skal døbes i Vartov Kirke, af den præst som også fik mig til at døbe Kurt. Jeg fik faktisk anbefalet at tale med lige præcis dén præst af min egen gudmor (så hun har gjort sit job godt), da Kurt var nyfødt og jeg vævede rundt i svaret om hvorvidt han skulle døbes eller ej.

Jeg havde sådan en forestilling om at man står der ved døbefonden og får sit barn “godkendt” af en præst – Hvilket jeg på ingen måde havde behov for. Men så inviterede jeg mig selv på the hjemme hos ham præsten og vi snakkede om hvad det egentlig vil sige at blive døbt. Det fik mig overbevist om at Kurt skulle døbes, ligesom jeg selv havde valgt at blive det som 11-årig. Som jeg forstår dåben, er det et udtryk for at barnet vælger verden til og samtidig et fint lille overgangsritual hvor forældrene kan vise sit nye lille familiemedlem frem.

Jeg har altid betragtet mig selv som kristen – Det er svært at forklare hvorfor, men jeg tror bare på Gud. Ikke en-gammel-mand-i-himlen-Gud. Men på den kraft i verden som skaber supernovaer, liv, galakser, børn, blomster og vandfald. Altså kraft, kredsløb og kærlighed (Åh, altså. Kan godt selv høre det… Indsæt selv “det græs som antiloperne spiser”-scene)

Nå. Men den kraft der – altså Gud – er jeg faktisk ret vild med, og instinktivt får jeg lyst til at sige tak for at den er der. Så jeg kan godt lide at gå i kirke og mærke roen og sætte pris på at være tilstede. Måske er det endda noget jeg har brug for, fordi livet nogle gange bliver lidt stort for mig.

Kurt blev døbt om foråret i Holmens Kirke som er tilknyttet vores sogn, og vi kørte med et skibstema, fordi min far er bådbygger og jeg elsker havet. Under nadveren sang koret den smukkeste “Den Blå Anemone” jeg nogensinde har hørt, Kurt havde et strikket matrossæt på og efter dåben, sejlede vi rundt i en havnerundfartsbåd, vi havde lejet, mens vi drak bobler og flagede med signalflag min veninde havde syet, så Kurts navn blev flashet i hele Københavns havn #likeaboss.

Otto’s dåb bliver lidt mere stille og rolig, fordi hamsterhjulet virkelig tester os for tiden. Vi er så maste. Så vi kommer til at køre noget stille og roligt juletema. Dresscoden forestiller jeg mig bliver lidt a la

og efter kirken skal vi hjem og klippe-klistre, høre Last Christmas, spise æbleskiver og drikke gløgg. Om aftenen har jeg bestilt at vi skal se Love Actually. Fordi love is actually all around. 

Og mest af alt er det jo faktisk bare dét vi fejrer.

6. november 2017

Ugens citat #1

Kurt snakker så meget for tiden. Og vi dør af grin over det herhjemme. Helt objektivt, er han jo noget af det sødeste og sjoveste, og derfor har jeg besluttet at dele et citat her på bloggen en gang om ugen.

Det første citat vidner om det …kreative sprogbrug, som både Niklas og jeg praktiserer alt for meget. “Av for FANDEN“, har han lært af Niklas, mens jeg står for alt i genren “fuck” og “shit”, som flyver ud af min mund i tide og utide. Det går simpelthen ikke! Jeg er så flov over det – Kurt bander så meget, at vi krummer tunger herhjemme (og i vuggestuen. Og hos svigerforældrene. Og hos lægen. Og, og, og…). Det er jo os der bander ud af hans mund. Så fra nu af bliver det altså “halvtreds kr i bødekassen for det fuck” som Torkild ville sige i Blinkende Lygter.

Tror vi indrager vores flotte Georg Jensen elefant og laver den om til en bødekasse. Måske skal den hedde sgu-sgu-Torkild.

Kærlig hilsen bandelederen

PS. Appen jeg har brugt er nuppet og indkøbt efter Sneglcilles søndagsanbefaling i går – Den hedder Word Swag og er skideskæg. Fuck. Argh! Jeg mener. Rigtig sjov.

6. november 2017

Apropos Ingenting #13

– Kører vi i sommerhus om et par timer. Er blevet helt forelsket i området omkring Asserbo. Måske er jeg ved at blive en rigtig voksen.

– Rodede jeg i år lidt rundt i årsopgørelse og forskudsopgørelse og har derfor – lidt forsinket, men utrolig kærkomment – lige fået penge tilbage i SKAT. Skyndte mig naturligvis over i H&M og købte hele deres nye Erdem kollektion. #ikkesåvoksen

– Er Kurt begyndt at bande helt vildt. Gad vide hvor han har det fra.

– Hørte jeg forleden i Mads og Monopolet et dilemma om hvorvidt man skal køre med cykelhjelm eller ej. Ingen i monopolet kørte med cykelhjelm, men alle var enige om at de nok burde. For ti år siden boede jeg i en by, hvor bilisterne kørte så sindssygt at jeg blev nødt til at begynde at køre med hjelm. Og efter et par måneder hvor jeg konstant glemte den, blev den hurtigt en fast del af outfittet. Jeg har på fornemmelsen at alle synes at lige præcis de ligner en ekstraordinær stor klovn med hjelm på. Så måske skal alle vi hjelmtyper huske at tage nogle flere cykelhjelmsselfies. Fordi så slemt er det altså heller ikke at ligne klovn. En klog klovn 😉 #normalizecykelhjelm

– Har jeg lige opdaget at man skal afkalke sin vaskemaskine med citronsyre 1 gang om måneden. WTF. Nå. Men tippet er hermed givet videre.

– Skal jeg til Thailand i begyndelsen af det nye år. Fem uger Baby – Bare lige mig og mine 3 yndlingsdrenge i hele verden. Jeg glæder mig helt åndssvagt! Vi flyver direkte til Phuket, starter på Koh Lanta og skal så ø-hoppe i det sydlige Andamanerhav. Ret meget lige som sidst vi var afsted. Tips til gode øer og børnevenlige resorts/bungalows modtages med kyshånd! Især hvis der er krystalblåt vand og koralrev 🙂

– Har jeg købt en gammel æbleskivepande. Og elsker den.

– Skal jeg have taget min Bogforums-mødom (okay, ad) i næste weekend. Jeg glæder mig, og håber ikke det skinner alt for tydeligt igennem, at antallet af bøger jeg har færdiggjort efter jeg er blevet mor kan tælles på een hånd.

– Kravler Otto konstant rundt efter mig i lejligheden. Hvis jeg går ud i køkkenet, går der max 1 minut og så titter han frem over dørkarmen. Det er SÅ sødt.

– Er mit forhold til Creamy Blue blåskimmelost fra Castello blevet unaturligt. Jeg kan uden problemer spise en hel pakke. Uden brød. Og uden skam.

– Blev jeg meget rørt over alle kommentarerne til indlægget om at have en mor der er syg. Jeg var alene hjemme med to børn og har derfor ikke fået svaret dem alle. Gør det her: Tak!

– Kan Kurt hele Onkel Rejes godnatsang og jeg DØR af kærlighed over det. “Luk nu… DINE ØJNE (2 oktaver op og helt off-pitch) IIIIIIIIIIIIII” “tænk på….. NOGET (3 oktaver op og afsindsigt falsk) RAAAAAAART”.

– Var jeg ude og drikke vin i går og havde Mac’s Rebel på læberne for første gang i et år. Det er stadigvæk min ultimative yndlings læbestiftfarve. Det blir bare altid en god aften, når den er på – Og så kamuflerer den blå læber/tænder like a boss.

3. november 2017