Monthly Archives

november 2017

Jeg ligger og ammer Otto i søvn (…) og tænker på at det her meget muligt var den sidste barselsdag i mit liv (Yes. Der er virkelig fuld drama for tiden – jeg er et par tunge guldøreringe og 5 mio dollars fra at være Hope fra Horton Sagaen)

Man kan jo ikke nå det hele på 8 mrd. Så her kommer

“Fx nåede jeg ikke at”-listen

– komme til tandlægen

– få reddet alle mine billeder ud af min druknede macbook

– slippe af med min ligtorn. Hold. Nu. Kæft. Den er en kælling sådan en.

– få taget et familieportræt af os alle 4.

– tabe alle mine knap 30 graviditetskilo

– forstå hvordan tid kan gå så langsomt og så hurtigt på samme tid

– få malet vores trappedør og vores paneler

– se dårlige serier hele dagen

– forstå min babys såkaldte “rytme”

– lære at gå i seng til ordentlig tid

NU skal jeg sove! Jeg har lige tabt telefonen ned i hovedet på mig selv tre gange.. Der ligger rigtigt tøj klar ude på stolen, jeg har pakket brystpumpe og læbepomade og uret er sat. Jeg bliver nok ikke mere klar. Og jeg glæder mig helt vildt.

Bye bye barsel. Tak. Snøft. Hurra.

30. november 2017 1 comment
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Det der med at man ikke skal give sine børn for mange valgmuligheder? Ja ..nej. Det bruger vi ikke hjemme hos os.

Spørgsmålet var om man ville have kakao eller juice til sin havregrød (fordi Mandag). Og så dryssede de rygradsløse curlingtyper selvfølgelig Oboy i appelsinjuicen, så Mandag lige kunne pisse i lære. Det virkede.

27. november 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Af alle de ting Danmark har adopteret fra USA kan vi så ikke blive enige om, at Black Friday er den mest hjernedøde? Kunne vi så i det mindste ikke også nuppe Thanksgiving med? Dén har jeg altid tænkt må være hyggelig – og så kunne jeg personligt virkelig godt blive bedre til at sige tak.

Så. Her kommer en liste over ting jeg godt vil sige tak for det sidste år. Det er svært at skrive. For det første er der klart mere lol i bitre indlæg om alle de ting jeg fucker op. For det andet fordi det bliver så åbenlyst, hvor grotesk priviligeret jeg er. Men selvom jeg kan blive helt flov over mine privilegier, skal jeg stadigvæk huske at sætte pris på dem – Også her i plenum. Så derfor.

<indsæt hellig, selvfed rømmen>

Tak fordi jeg

bor i et land med et ligebehandlingsnævn

har fået to af de sødeste, raske, glade børn der findes

på trods af 13 år som model ikke har været udsat for en eneste anledning til #metoo i min karriere

mødte en flot, grineren mand som endda giftede sig med mig på en kold decemberdag i New York sidste år

bor i den dejligste andelslejlighed med både vaskemaskine og opvasker

har kunne få barselsdagpenge hele 2 gange

ikke længere har en spiseforstyrrelse

for første gang i mit liv prøvede at købe en ny sofa i år. OG en freaking el-ladcykel. Så. hella. fedt.

har nogle virkelig sjove og loyale venner, der også gider mig selvom jeg i lange perioder er sur og kampdistræt

kan se at der ca. er 20.000(!) som læser med herinde hver måned. Seriøst – Enten er jeg en idiot til analytics, eller også: TAK

stadigvæk har begge mine forældre og hele tre bedsteforældre

aldrig skal være teenager igen

har en sund og rask krop, som er vildt god til at føde børn

skal starte på arbejde på Fredag. Som Onkel Reje vil sige: Blir det ikke meget hårdt? “Jo! Men også meget sjovt”

næsten kan passe mine bukser igen

immervæk skal til TRE julefrokoster i år

Tak!

26. november 2017 0 comment
7 Facebook Twitter Google + Pinterest

I morges var som de fleste morgener for tiden. Vi vågner sent – først klokken 8.00 – Niklas laver morgenmad mens jeg putter med to børn og tager mig sammen til at stå op. De er jo skidesøde sådan fire små varme tykke ben, som putter sig ind til mig under dynen. 1-2-3 – OP!

Niklas kører Kurt i vuggestue, mens jeg triller Otto ned til min opturs mødregruppe som står på Holbergsgade som de gør hver Torsdag. Så triller vi over til babysalmesang, og mødes med min søster og datter som holder fridag. Er altid ved at tude når der blir spillet Vem Kan Segla på et flygel fuldstændig beklædt med småbitte sprællende babyben. Hold nu kæft det er sødt. Så holder vi mødregruppe og spiser christianshavnerkage, inden jeg løber hjem. Her råber jeg af Niklas at han skal sætte vand over, imens jeg samler 10 kilo vasketøj op med fødderne og stress-smider en pose kanelgifler i en skål. Fordi nu får vi besøg af en ægte præst. Og så skal vi fandme hygge og være afslappede. #sylteogbage

Billedresultat for lizzie den eneste ene

Efter en snak med præsten som skal døbe Otto, ræser jeg på min kærestes cykel kl. 15.00 op til vuggestuen og en Kurt som danser rundt i cirkler med strutskørt mens de hører skuffesang. Han får så meget i den vuggestue, som jeg ikke ville kunne give ham derhjemme. Det er SÅ hyggeligt kun at have et enkelt barn siddende der foran på cyklen på hjemturen. Vi kunne jo snakke og pege på statuer og alt muligt! Måske forstår jeg godt, hvorfor Kurt foretrækker sin fars selskab for tiden – Det er 200 gange nemmere nok at imponere en 2-årig med lol og nærvær, når man har ham for sig selv.

Hele eftermiddagen har vi besøg af min moster og min 5-årige grandniece, der har pegasus og en paw patrol med som sidekicks. De har da lige taget ingredienser med til varm æblekage og is < indsæt en million hjertesmileyer > og bagefter, spiser vi risengrød.

Klokken 19 begynder vi vores nye, ret velfungerende psyk-børnene-ned-i-gear-rutine som først og fremmest består i at sætte Søs Fengers fine vuggeviser på, dæmpe belysningen og messe SHHHH imens Kurts puls lige så langsomt falder til noget jeg vil sammenligne med en rask tølt.

Jeg masserer Otto lidt og leger “hotdog” med Kurt, som er sådan en hjemmelavet leg, hvor jeg får ham til at ligge helt stille (fordi han er pølsen, ik?) og så putter jeg ham ellers ind i et tæppe (altså, brødet) og siger alle hans kropsdele, mens jeg putter dem. Og så klasker vi ellers remoulade og ristede løg og syltede agurker på ham og han elsker den leg. Så slapper han lidt af og ved at han snart skal sove. Vi har haft så meget putte-krise det sidste halve år, så det er helt fantastisk at det er ved at vende.

Da begge børn sover lister jeg mig ud på altanen med en pale ale og står og er træt og glad, mens Niklas ser en overdrevet voldelig serie. Ellers tak.

Og godnat.

23. november 2017 4 comments
4 Facebook Twitter Google + Pinterest

Edit: Har lige skrevet et langt indlæg og opdagede så netop nu, at det kandidat-filter jeg efterlyser, faktisk findes inde på altinget.dk. Flot, Einstein. Nå. MEN det kunne godt være meget bedre (og nemmere at finde – eller er det bare mig der er helt idiot?) så jeg tillader mig alligevel at trykke “publicer”. Det kunne jo være at jeg ikke var den eneste der drømte om at man erstattede, bare et par af, alle de balloner og valgplakater med et lidt mere overskueligt og visuelt overblik online.

Nå, men vi var jo inde og stemme i går – Demokratiets festdag and all that jazz!

Først og fremmest er det kanon at så mange mennesker stiller op til kommune- og regionrådsvalget. Men jeg synes godt nok det er svært at få et overblik over kandidaterne. Seriøst. Den der valgseddel er jo ikke en seddel, men et landkort!

Jeg vil –som mange andre– rigtig gerne stemme personligt, så jeg tog på forhånd alle de tests jeg kunne komme i nærheden af. Det kan godt være at DR’s og TV2’s tests kan konstatere at jeg er 74% enig med 70-årige Leif fra Kærlighedspartiet, men hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at stemme på ham, fordi jeg ikke føler at han repræsenterer mig?

Hvad hvis der fandtes et sted hvor man kan se ALLE kandidaters navn og ansigt (på et landkort) og så vælger man sit postnummer. Det skal være VISUELT! Og SÅ kan man ellers selv sætte filtre på, der matcher ens kriterier, ligesom når man køber tøj på nettet. For eksempel kunne jeg sætte flueben ud for alle 1. kvinder, 2. under halvtreds, 3. der har bæredygtighed som mærkesag, osv…

…og så var det jo så her jeg opdagede at inde på Altinget.dk, når man vælger “Se din stemmeseddel” og scroller ned, kan man faktisk vælge kriterier i en rullemenu. Super.

Dét ville jeg godt lige have set inden i går.

Kh Hende der stod og googlede kandidater i stemmekøen

22. november 2017 2 comments
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

– Var jeg inde og snuse til podcastfestivallen i Skuespilhuset i går og det var så godt og sejt afviklet. Jeg så kun Voksen ABC (som sammen med Elektronista, Den Korte Radioavis, Voksenvenner, Hjernekassen og Mads og Monopolet, har været mine sociale fyrtårn i ørerne under denne barsel). Efter et blik på programmet må jeg konstatere, at det slet ikke var nok. Mere podcastfestival til mig næste år – uden en baby på armen.

– Ringede min søde modelbooker forleden og spurgte, om ikke vi bare skulle flytte mig over i kategorien “Curve”. Øh, hella yeah! Jeg troede aldrig du ville spørge.

– Mig fra nu af:

– Lige så meget som jeg elsker de voksne i Kender Du Typen. Lige så lidt forstår jeg castet til Hammerslag. Seriøst, de er kedelige, de ejendomsmæglere. Og hold nu kæft med “en skarp pris”. (Undskyld. Jeg skal snart have et arbejde. Jeg kan godt høre det).

– Har eftertænksomme, sjove, velskrivende, Karoline fra Hvid Kaffe skrevet nogle virkelig pæne ord om mig. Tak.

– Har jeg kun halvanden uge tilbage af min barsel. Shiiiit!

– Slæbte jeg verdens ondeste tømmermænd (og Otto – hej-hej!) med til Bogforum sidste weekend. Vi fik hørt Line Knutzon, Maren Uthaug og Peter-Clement Woetmann fra forlaget Kronstork. Det hele var vildt godt. Forøvrigt er det min søde, litterære venindes skyld, at jeg overhovedet ved at Kronstork findes. De har flere digtsamlinger om forældreskab på samvittigheden – Bla. smukke Søvn af Rolf Sparre Johansson, om at blive far – Et godt gave-alternativ hvis man kender nogen der skal være far, og er gået lidt kold i de der hø-hø-du-har-knaldet-og-skal-være-far-bøger, der sammenligner babyen med en sixpack)

– Er jeg allerede bange for at blive fyret.

– Har jeg først lige opdaget Toms guldbarre med skildpaddesmag nu… Hvorfor har ingen sagt noget?

– Glæder jeg mig til, for første gang, at have mine børn med i stemmeboksen i morgen. Jeg skal forøvrigt stemme samme sted som vores statsminister! Gad vide om han i al hemmelighed, sætter sit kryds ud for Kærlighedspartiet?

– har mit hood det ekstra hyggeligt for tiden. Jeg elsker det.

– Kan man forøvrigt følge Idabida på Facebook, hvis man kunne tænke sig et lille pip i sit feed, når jeg øser ud af min voksenlivsforvirring herinde.

20. november 2017 6 comments
2 Facebook Twitter Google + Pinterest

Jeg kan ikke sove for tiden. Hver gang mørket falder på, tager min hjerne lige 10 Jägerbombs og går a-mok i skallen på mig. Ikke på sådan en gad-vide-hvad-jeg-skal-have-til-morgenmad-måde, men mere på gad-vide-hvad-der-kommer-til-at-stå-på-min-gravsten-måden. I nat stod der f.eks.:

Ida Burchardi

1985-2075

Det Var Bare En Fase

Da klokken blev 2 blev jeg nødt til at gå ind på sofaen og læse mig selv i søvn i ‘Erindring om Kærligheden’. Kan ikke forklare hvad der foregår i kraniet på mig – Men ofte har jeg følelsen af at være passager på et meget hormonelt ammehjernekrydstogt.

Man GIVER liv, ik? To liv på to år! Det er nok det mest livsbekræftende i verden, at skabe det selv. Og jeg har faktisk aldrig været gladere. Så hvad sker der lige for dødstankerne? Måske er det fordi jeg heller aldrig har været trættere. Eller været så meget i nuet som hvert eneste øjeblik de sidste 2 år. Måske er det for at udligne det livsstykke af et Eckhart Tolle show jeg kører om dagen, at perspektivet udvider sig så åndssvagt meget om natten. Jeg tænker seriøst i 500 år’s time slots. Tænker på hvor lille bitte et nip af universets tidslinje jeg har fået lov til at leve og være i. Tænker på hvor heldig jeg er at være her og hvad det er for et aftryk jeg gerne vil efterlade. Hvad jeg håber at blive husket for…. Aaaalt det shit kører rundt og rundt og rundt i ukonstruktive cirkler. Som om min hjerne er gået en lille smule i stykker. Er det det i virkeligheden bare det som hedder ammehjerne?

før jeg blev gravid

mens jeg var gravid

efter jeg fik børn

Hovedet er ligesom det eneste sted som er forblevet mit. Det er som om – Og det her siger jeg med kæmpe kærlighed – at mens der bliver hevet og slidt i min krop, så er der bare ikke den helt store efterspørgsel på det der foregår mellem ørene.

Og så går det åbenbart bare hardcore i selvsving deroppe. I røg og brand.

Det er nok meget godt, min barsel snart slutter.

17. november 2017 10 comments
1 Facebook Twitter Google + Pinterest

Mit eget barn var simpelthen ikke særlig sjovt i denne uge, men det var min venindes. Så det er altså Vera fra Århus der er denne uges vise lollert.

Det er meget sandsynligt at det bare er mig, der i min manglende sociale omgang med andre voksne, synes det her er sjovt. I så fald, undskyld.

Men stadigvæk. Helt seriøst. Børn for president.

15. november 2017 2 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2