Hjemme igen

Jeg sidder her og er stadigvæk fuldstændig overvældet, bagstiv og småforkølet efter den sidste uges intense modecirkus. Det har været helt fantastisk at være ude til de forskellige shows (Wood Wood, Stylein, Topmodel, Wackerhaus, Henrik Vibskov og Worlds greatest Catwalk) og møde alle de seje modeller som det hele jo handler om.
Matilde, Lykke og mig har delt flyers ud, stalket og snakket folk et øre af hver gang vi havde muligheden for det. Og det har virkelig været fantastisk at møde vores målgruppe face to face. Heldigvis har vi kun oplevet positiv respons fra alle, selvom nogle modeller var ret forbeholdne og nervøse for hvad deres modelbureauer ville sige til det. Nogle af drengene var ret straight forward og sagde bare “Og hvad får jeg ud af det?”

Vi har fået en meget venlige henvendelser både fra Diva Models og Modelbureauet som hilser os velkommen. Det betyder utrolig meget at bureauerne ved, at denne her forening på ingen måde er ude på at gøre et stort oprør med modebranchen. Vi vil bare gerne høres. Og så vil vi bevare og forsvare vores medlemmers identitet, og kæmpe for vores medlemmers rettigheder ligesom alle andre brancheforeninger gør det. Hvorfor i al verden skulle modeller ikke også have en forening?

Jeg har også modtaget en mail fra Eva Kruse som er direktør i Danish Fashion Institute. Hun byder også foreningen velkommen og har endda inviteret os til et møde som jeg glæder mig helt ufatteligt til. Hun er gammel kaospilot og de gange jeg har mødt hende har hun været virkelig sød, så det kan kun blive godt. Tænk hvis vi kunne få et godt samarbejde med DAFI på benene. Det ville være så godt!

Desuden har LMS udsendt en pressemeddelse og vi ser stadigvæk meget frem til at samarbejde med dem.

Det har været sindssygt lærerigt at få lov at få en tur i mediemøllen (find links under presse). Jeg har lavet utallige fejl og svipsere, men forhåbentlig har jeg formået at få foreningens budsskab frem samtidig med, at jeg har stået ved min personlige historie, så folk kan se at der også er hjerteblod i DaMo.
Jeg ville absoulut ikke kunne have gjort noget af al det her hvis det ikke havde været for bestyrelsen som har været med gennem det hele. Det er så dejligt at have nogle med som har helt andre indsigter og grunde til at være med i det her foreningsarbejde. For de gør, at det hele ikke kommer til at handle om spiseforstyrrelser (selvom det er svært at snakke udenom, da denne historie åbenbart er evig mediemateriale). Som en fra bestyrelsen skrev under en af vores mange mailstorme: “Vores forening har så meget andet i sig end sundhed og vægt som jeg glæder mig til, at vi får mulighed for at vise.”

Nu vil jeg nyde at det er Søndag aften og glæde mig til at komme til Århus og i gang med at søge sponsorater og arrangere workshops i morgen. Sov godt derude.

Kram Ida