Monthly Archives

maj 2017

Sådan blir du bikiniklar / Ida elsker (næsten) sig selv

Ti år som model, har givet mig sort bælte i selvhad. Der er ikke den kropsdel jeg ikke har hadet gennem tiden: Hofter og lår på en delt førsteplads, skarp efterfulgt af overarme, knæ, fødder, hage, pande og bryster. Hver kropsdel har været en tur gennem den kærlighedsmaskine som mit selvoptagede ego er. Når jeg ser gamle modelbilleder af mig i et par str. 34 hotpants, kan jeg kun huske, hvor tyk jeg følte mig da billedet blev taget. Det er sgu flot.

Derfor gjorde DR3 serien Petra elsker sig selv indtryk på mig. Jeg synes helt ærligt at Petra er overdrevet smuk – også i bikini. Tænk at være så pæn og cognacfarvet og faktisk have bryster. Og øjenbryn.

Men Petra synes jo ikke selv, hun er smuk. Og så er det ligemeget hvad alle andre tænker. Det man synes om sig selv, har intet at gøre med hvordan man ser ud. Det er pissetræls.

Så da solen i weekenden tittede frem gennem de svenske trækroner, tog jeg min bikini på og – godt belært af Petra –”glemte” jeg at se mig selv i spejlet inden jeg gik udenfor. Det var faktisk dejligt. Og jeg håber at jeg kan gå en sommer i møde, hvor jeg hader mig selv lidt mindre, end jeg gjorde sidste år.

Skål på det, fra min bikinikrop til din.

Køb en bikini. Hav en krop klar til drinks og løjer. Du er nu bikiniklar!

Ammecrap

Det kører slet ikke, det der amning. 

I 3 uger har jeg haft åbne sår i stedet for brystvorter. Og de sidder lige i skudhøjde for alle glubske, skævtsuttende, dysonstøvsugeragtige og spaghettislubrende babydjævlemunde. Hver gang de har lukket sig lidt, skal jeg *sjovt* nok amme igen. Så koldsveden pibler. 

Så lige nu sidder jeg og malker ud i et glas, som jeg så kan give i flaske. Det lyder nemt på skrift, men i praksis er det totalt op ad bakke. At sidde der med et sultent spædbarn og en på 20 mrd der græder og plager om mælk. Og klistrede mælkeskjolder, fucking mælk, mælk, mælk over alt! Det giver pludselig mening, hvorfor amning er et så, på alle måder, ømt emne for rigtig mange mødre. Det er fandme hæsligt når det ikke kører. I stedet for at hygge mig med at amme, er det blevet noget jeg frygter og udskyder i en uendelighed. Øv. 

Hvis Ganni laver en limited edition frugt t-shirt med to åbne snitsår i stedet for ferskener, står jeg forrest i køen. 

Amning 

Apropos ingenting #4

– Skal jeg på date med min mand i aften. Sikke et show. Men nu er der malket ud og lasagnen er på køl (wauw, for en romantisk sætning). Og jeg glæder mig. Jo, jeg gør. 

– Fik jeg ellers lige set min fødsel på film. Det var ikke helt så lysegrønt som jeg husker. 

– Har jeg vasket hår for anden gang siden Otto blev født. Var i den forbindelse nødt til at løsne min knold og er stadigvæk i chok over den ..ting der sidder på mit hoved. 

– Kender nogen en billig frisør til langt hår? 

– Er ekspedienterne i Magasin faktisk virkelig søde. Det var mig der var en sur røv. Undskyld. 

– Er det, at se sig selv føde, ca. lige så grænseoverskridende, som hvis man så sig selv onanere, i et rum fyldt med familiemedlemmer. Og så kommer der en baby ud. Og det første man siger (råber) efter “hej lille skat”, er “MOR! MOAR!!” Så deeet. 

– Kan man til gengæld roligt tage på Louisiana og se Tal R, selvom det koster boksen. Det var virkelig en pæn, pæn udstilling. 

– Manchester❤️

Ferietip fra et ø-lejr barn

I start-halvfemserne var min mor ret meget på røven. Nyskilt, studerende og lige flyttet ind i en lille lejlighed i Helsingør med min søster og mig.

En dag faldt hun over en folder fra Ø-lejr Bevægelsen. Og et par uger senere stod vi på en vindomsust mark på Omø. På en ø-lejr med temaet  “Sang, dans og musik – Med et stænk af romantik”. Jeg var 5 år. Og vi sov i store, mørkegrønne militærtelte, badede, drak varme sodavand, dansede folkedans, spiste is på havnen og legede på markerne.

Sommer ind og sommer ud.

ø-lejr
8 år senere var det noget med at smugle gamle Brio’s cigaretter og en elefantøl med ned bag sommerhusene. Lege S, P eller K i materialeteltet og være forelsket i Benjamin. Og pludselig sagde han K, og vi tantekyssede i 15 surrealistiske sekunder.

3 år senere, da jeg var blevet efterskoleintrovert, lærte jeg ham at spille guitar. Nothing Else Matters, Knocking on heavens door og Stairway To Heaven (jeg var faktisk ret god til at spille guitar dengang før internettet).

Til sommer skal jeg afsted for 24. gang. Og jeg blir så glad af at tænke på, at mine drenge skal have lige så mange fede somre på ø-lejr, som jeg har haft.

ø-lejr

Så. ..Trommehvirvel/fanfare/tarzanbrøl: Hvis man nu ikke ved hvad man skal lave til sommer, og godt vil prøve at leve en uge i det fri, uden wifi, strøm og vægge. Og måske ikke har vildt mange penge. Eller også har man mange børn. Eller også kan man bare godt lide natur og mennesker. Så kan man jo prøve at tage på ø-lejr.

Jeg glæder mig i hvert fald til at pakke guitar, telt og svømmefødder lige om lidt.

Kh Ida

PS. Og nej, man blir ikke sendt hjem hvis man godt kan lide at barbere ben. Eller gå i bad. Eller har en smartphone. Engang på Lyø, så jeg en mand som konsekvent bar et lokum ud midt på en blomstermark, og sad der hver gang han skulle lave bummelum. Og jeg tror nok at han fik en reprimande, om at det er ca. 40 år siden, vi stoppede med den slags.

ø-lejr

Apropos ingenting #3

– Er der åbenbart intet som det første mødregruppebesøg der kan trigge mit oprydningsgen. “HEJ! Se os. Vi bor ikke i en mødding. Jeg har ikke lige brugt en stofble til at tørre toilettet af med”

– Hjalp det vildt meget at smøre lanolin på mine bryster. Bare lige FYI. Så nu græder jeg ikke længere når jeg ammer. Det er fedt.

– Har Kurt lært at sige kom. Og han er ellevild med konceptet. “Kaaaaaam mor, kaaaaaaam!” Siger han mens han tager min hånd. Og hver gang går jeg lidt i stykker af al den kærlighed. Jeg spår Kurt og Kom en stor fremtid sammen.

– Har jeg fået min Sana forårsjakke på. Og den er kun lidt for lille. Det har jeg det rimelig Miranda baby weight med.

Bomuldstortur

Jeg vil så gerne skrive et kækt indlæg om at putte ‘Barsel’ på sit CV. Lave humoristiske vinkler på alle de evner man tilegner sig, når man er slave af en 0-årig. Men jeg kan ikke skrive noget sjovt. For jeg har mest bare lyst til at græde.

Over sårene på mine brystvorter som blir suttet i stykker, hver gang de næsten er holdt op med at gøre ondt.

Og over bunkerne af tøj vi aldrig har bedt om, men som alligevel ligger som vulkaner i udbrud i soveværelset. Jeg har prøvet at rydde op i det i 3 døgn: At sortere efter hvem der snart er 3 mrd og om 6 mrd’s sparkedragterne skal på loftet. Og den røde dynejakke – Kan nogen passe den til vinter?

Og hver gang jeg har dannet et overblik, er der en der græder. Eller skider. Eller er mega sød. Og det er så nævenyttigt hyggeligt. Og ubelejligt. Og jeg blir sinddsyg af at være glad på kommando. Når jeg lige var i gang med at pakke pigetøj i plastickasser.

Så pludrer jeg i 10 minutter. Skifter. Blæser med hårtørrer. Synger motorisk udviklende sange og husker at krydse midtlinjen. Putter i en biodynamisk slyngevugge. Synger det bedste Politikens Forlag har lært mig.

Og når jeg endelige vender tilbage til projektet, har jeg glemt hvad der skulle i hvilke kasser.

Det hele har forvandlet sig til et bomuldsbombekrater.

Og så starter det forfra.

Sana does NOT approve

Der når man er kommet til at købe den Schott army jakke som Sana har på i SKAM. (Hvad? Men fordi hun ser så freaking sej ud med den, jo!) Og så går det op får en, at man er 32. Og at man har to(!) børn. Og en kæmpe rynke i panden, ligesom Giraffen Gumle. Og at man oprigtigt går mere op i handlingen i den nye sæson af Onkel Reje end man gør i SKAM.

Og at man ikke engang skal så meget som overveje at get it on med Yousef.

sana

Stofbleer – Helt ærligt

(Hvis man ikke har børn i blealderen, eller er gravid, kan man vist roligt springe det her indlæg over:)).

Min baby er nu knap 6 uger, og det er blevet tid til en status over de stofbleer, vi har brugt siden han blev født.

Hvorfor stofbleer?

I løbet af min 2. graviditet, blev jeg stille og roligt lun på tanken om at prøve stofbleer.

Egentlig mærkeligt, for jeg har helt ærligt altid tænkt, at lige dén klub, kunne jeg ikke overskue: Min indre skeptiker så en hær af fastviklebærende, selvhøjtidelige økomama’s for mig.

Men samtidig nagede en dårlig samvittighed over alt det plastic der følger i kølvandet på sådan en baby. Engangsbleer producerer 1,5 ton affald pr barn. Affald som er 500 år om at nedbrydes i naturen og blablabla… Gode grunde fandt jeg nok af.

Derfor brugte jeg utrolig mange højgravide, søvnløse nætter på at surfe rundt på Ko & Ko’s StofbleskoleNeohippie, SmartparentYoutube og så diverse facebookgrupper, hvor jeg fik svar på mine spørgsmål.

Efter fødslen, brugte jeg bind i to uger, og blev mindet om hvor mega ubehageligt jeg synes det er, med plastic mellem benene. Efter at have brugt en divacup i mange år (er det oversharing? sorry! hej!), havde jeg lykkeligt glemt den sælsomme følelse af plasticbind.

Jeg ved ikke hvordan en våd stofble føles, men tænker umiddelbart at ALT er dejligere end et drivhus, som huden ikke kan ånde igennem. Og så i 3 freaking år. Desuden er det vist også bevist, at stofbleer er et par grader køligere (og derfor muligvis bedre for drengebørns kommende sædkvalitet), mere åndbare og allervigtigst er stofbleer jo fri for limstoffer, blegemiddel og superabsorberende stoffer.

Alt det er fair nok. Men hvordan fanden starter man med stofbleer til en nyfødt?

Jeg lavede 3 regler

1. Det skal koste under 1000 kr at komme i gang.

2. Det må ikke genere min baby

3. Det er mega okay at supplere med engangsbleer (f.eks. om natten og på tur)

Bindebleer

(Det skal lige siges at min baby vejede 4 kg ved fødslen, er en dreng, ligger i toppen af vægtkurven og tisser meget)

Efter lang tids overvejelse, valgte jeg at starte med Disana bindebleer. Hovedårsagen var, at de er fleksible og kan justeres 100% i størrelsen i starten, når babyen jo vokser konstant. Derudover er de nogenlunde billige (koster vist kun ca. 40 kr/stk), bløde mod den nyfødtes hud og sidder tæt omkring benene – og så er de i økologisk bombuld. Jeg købte dem brugt i den her Facebook salgsgruppe (det er lidt et gedemarked derinde og man skal være HURTIG for at få de gode ting. Men min erfaring er, at det er her det sker, i modsætning til DBA og Reshopper).

Bindeble

Bindeble fra Ko og Ko

Hvordan gjorde vi (og med “vi” mener jeg mig selv og babyen)

Den første uge efter fødslen brugte vi mest gammeldags stofbleer (=Kurts gylpeklude) med sådan en smart blesikkerhedsnål (som – and I kid you not – hedder “Nappi Nippa”). Desuden brugte vi (jf. pkt. 3) engangsbleer.

Blesikkerhedsnål

Blesikkerhedsnål fra Ko og Ko

Ellers har vi faktisk brugt bindebleer lige siden. Selve bindebleen suger ikke noget særligt i sig selv. Bindebleens hovedfunktion er at holde sammen på det hele og slutte tæt omkring babyen. Så jeg giver dem et boost (stofblesprog for at lægge sugende indlæg ind i bleen) af enten bambus (de er lidt hårde, men suger godt), eller (mine yndlings) prefolds i hamp fra babykicks. De er bløde og suger som en motherfucker. Og så skal der et blødt staydry indlæg allerinderst (manglede vi virkelig i starten – det er vigtigt!) som føles blødt og tørt mod babyens hud. F.x. dem her Fra Little Lamb i str. 2, da 1’eren blev for små på 2 uger.

bindebleer

Udenpå bleen sætter man en lanolinbehandlet uldblebuks. Det er her magien sker! Den sørger nemlig for at holde fugten inde, og holder desuden den til tider ret våde ble, lun indtil man får skiftet. Siger det lige igen: Lanolinbehandlet uld er genialt! Når lanolin kommer i kontakt med urin, sker der noget sæbeagtigt, som gør at bukserne er selvrensende og kun skal vaskes, hvis der kommer afføring på (og det sørger bindebleen for, at der ikke gør). Det er altså skidesmart. Og så er sådan nogle uldblebukser virkelig nuser at kigge på i forhold til en flad engangsble.

bindebleer

For at spare penge, og fordi det var lidt hyggeligt, lavede jeg mine selv. Med garn og lanolin emulsion fra Naturlig Beklædning og strik efter den her opskrift (men lav dem højere. De blev lynhurtigt for korte). Hvis man ikke orker the whole shebang, kan man jo bare købe dem færdige – eller sætte sin overivrige mor i gang;)

Skifte-vaske-cirkus

Når bleen skal skiftes er det nemmeste faktisk at rense med nogle små runde frotterondeller. Jeg klippede dem bare ud af et gammelt håndklæde. På den måde ryger det hele nemlig bare samlet ned i (…sidste ting at forholde sig til) Vaskeposen! Den er smart fordi den er lugtfri og nem at have med i en taske. Når man så skal vaske, åbner man bare vaskeposen med alle de brugte bleer og smider det hele ind i vaskemaskinen og tænder på 60 grader. Så blir bleerne slynget ud af vaskeposen og vasket rene. Og de blir (indtil videre i hvert fald) faktisk helt rene. Man skal kun bruge 1/2 dosering af sit vaskemiddel, for ellers ophober der sig sæberester i tekstilerne. Skyllemiddel er også et kæmpe no-go. Fordi jeg bor i København, synes jeg at bleerne nemt bliver ret kalkede og lidt stive i det. Har ikke fundet en løsning endnu, men prøver mig frem med Ulrichs vaskemiddel og nogle kalktabletter.

WetbagTil opbevaring af de brugte bleer har jeg desuden købt en stor Filur spand med låg i Ikea som jeg synes supplerer bleposen godt.

Helt ærligt – sådan har den første måned været

Man skal ikke vælge bindebleer fordi det er nemt. Det er ikke engang selve bindearbejdet der er mest besværligt. Når man lige får taget på det, synes jeg faktisk at det er både hyggeligt og sjovt. Men de er besværlige at vaske (snorene kludrer sammen – pissetræls) og de er besværlige at hænge op. Og jeg tror det er meget individuelt om man kan vænne sig til det. Hvis ikke vi havde en vaskemaskine i lejligheden, så ville jeg ikke holde til det.

stofbleer

Vores uredigerede stofblehylde ovenpå puslebordet

MEN. Hvis man har overskuddet til at få sig en hobby (for det er det) oven i sin baby, så får man immervæk også en masse gode ting med i baduljen.

For mig – en type som ret let blir opslugt af min telefon, nyheder, blogs, podcasts og Tv-serier – har det været vildt dejligt med en med en oldschool, håndarbejdshobby a la madlavning. Desuden har jeg lært en hel masse om vask, fysik, enzymer, materialer, pletfjerning og andre lavpraktiske husmorregler.

Så. Moralen er vist bare: 1. Man ikke skal tro på alt hvad man læser på blogs. 2. Når det er sagt så synes jeg at stofbleer er sjove og helt klart værd at give et skud:)

Hvis I vil mig noget, kan i finde mig nede i svedhytten med en guitar.

Houston, we have a name!

Hint. Mit barn deler nu fornavn med……En Brandenburg, der gav den gas i 90’erne som sømand med Papegøjen Bounty i min barndoms yndlingsjulekalender, Skibet i Skilteskoven. …En Wichterle, der gav den gas som kemiker i Tjekkiet og bl.a. har opfundet kontaktlinserne. …En ‘Den Store’, der gav den gas som tysk-romersk kejser og baksede med noget katolsk missionering og et par ungarnske bøller.

…Og ikke mindst de her to flotte mænd med efternavnet Leberecht Burchardi. Her står de i Magdeburg i Tyskland, inden familien flyttede til København, hvor faderen slog sig ned som bogholder. Sønnen blev tobakshandler. Og cirka 10 år senere, fik han min farfar.

Det blev, med andre ord, en vaskeægte Otto.

Hurra!

FY! (for faen det var dejligt)

… At ryge en (halv!) cigaret på sin altan. Klokken 22.45 til lyden af fyrværkeri på Christianshavn og en knirkende baby i den slyngevugge, jeg ellers have forsvoret at tage i brug. Og imens drak man verdens tyndeste gin&tonic og stod der i sine bare tæer, næsten uden at fryse.

Det må man godt, når man lige har været til lagersalg i Ringsted med en nyfødt. Og så en tur i Tivoli. Og så fik man bakset en 3 personers sofa op på 4. sal. I ulvetimen. Med trætte børn, lunken cola og fiskefrikadeller ud over det hele.

Og nu sidder vi her og kæmper med søvnen, i verdens uden tvivl mest perfekte sofa.