Morning Pages 5: Ode til overfladen

Var i Helsingør i weekenden og før vi vidste af var det jo december! Og dér stod vi så, på et julemarked med spædbarn i den gule vikle, små, tyndhudede pattegrise i mudderpølen og børn i spraglede flyverdragter på diverse hesterygge. Helt ærligt: Det var a bliss (skud ud, Gurre Julemarked) og et dejligt afbræk fra ensomhedens barselshule. Vi købte det skæveste juletræ i skoven, fordi det var dét med flest grene, grankrans, mistelten og grene med papirtynde blågrønne blade, som rasler og dufter vildt godt.

Apropos julesul (og mit vilde forbrug, åbenbart) købte jeg i sidste uge som sagt “En gris der har været oppe at slås kan man ikke stege”. Jeg har ikke læst den siden jeg lånte den på biblioteket i Århus som tyveårig og faldt pladask på røven over den og følte at Suzanne Brøgger var en voksen i mit liv, jeg virkelig havde manglet, et powerhouse af en øm og vild gudmor fra en fjern galakse. Haha. Jeg var lige blevet model og ville være designer og følte at verden åbnede sig for mig. Og jeg copy/pastede citatet “hvis dit ansigt ikke lyser bliver du aldrig nogen stjerne” fra bogen ind på min MySpace side og havde det også i min Facebook bio i 10 år. Er det et overfladisk citat? ”Hvorfor skal ens ansigt lyse?” og “slap lige af med at ville være en stjerne!” – det har jeg siden haft travlt med at slå mig selv i hovedet med.

For det første så skal man huske at tage ordet stjerne meget bogstaveligt. Bare for at undgå forvirring: Det er en stjerne på himlen, der tales om. En sol, der lyser, som sit eget lille kraftværk. Og så siger hun jo bare, at for at være sit eget kraftværk, skal ens ansigt lyse. Ansigt = overflade. Det, som Søren Ulrik Thomsen kalder for “blikket” (“øjnene dør, men blikket dør ikke”)…

“Der må være overensstemmelse mellem det, man har indeni og det, man er udenpå” sagde Björk også engang i et interview fra 90’erne, jeg desværre ikke lige kan finde på Youtube.

“Overfladisk” er så misforstået et ord. På ordnet har ordet “overfladisk” 4 forskellige betydninger, og jeg oplever, at ordet tit bliver tolket i dets mest negative forstand. En overflade er jo bare det “som findes på overfladen af noget; som ikke når særlig dybt ned” (ordnet.dk). Vi udskammer “overfladisk” og tolker det som det der er “uden dybere følelsesmæssigt indhold”, samtidig med at vi hylder ordet “autentisk” som noget “som er forekommet i virkeligheden eller forekommer i sin originale, naturlige eller ubearbejdede form”.

Jeg øver mig i at lade min “overflade” være “autentisk”. Overfladen (hud, hylster, tøj, bling, lir, ansigter hvad enten de er fyldt med kohl og krudt eller helt nøgne og rene) forbinder os til vores flok. Men ÅH hvor det kræver mod at lade overfladen afspejledet der er nedenunder i en selv og ikke bare afspejle alle de andre grisebasser i mudderpølen… Jeg tager fx tilløb til en øjenskygge i cranberry, som er så scary for mig lige nu. Men på skal den! I’m feeling i mit very julede bordeaux hjørne for tiden… Nå – Pis – my time is up! Baby vågner og to do listen er alt for lang (ordne tøj, ordne køkken, ordne digitalpost, ordne madplan, købe ind, besøge svigerforældre). Nu ikke mere! Udover afslutningsvis:

Anbefalinger apropos:

– Denne episode af podcasten Fashion Neurosis hvor Zadie Smith og Bella Freud taler om tøj

– “En gris der har været oppe at slås kan man ikke stege”, 1979, af the one and only Suzanne Brøgger – Hvis du kun læser én side, så læs s. 46-47 og lyt til Jeanette Albecks rørende musikalske fortolkning af afsnittet i sangen (som Brøgger selv synger): Haven på Spotify.