(Hvis man ikke har børn i blealderen, eller er gravid, kan man vist roligt springe det her indlæg over:)).
Min baby er nu knap 6 uger, og det er blevet tid til en status over de stofbleer, vi har brugt siden han blev født.
Hvorfor stofbleer?
I løbet af min 2. graviditet, blev jeg stille og roligt lun på tanken om at prøve stofbleer.
Egentlig mærkeligt, for jeg har helt ærligt altid tænkt, at lige dén klub, kunne jeg ikke overskue: Min indre skeptiker så en hær af fastviklebærende, selvhøjtidelige økomama’s for mig.
Men samtidig nagede en dårlig samvittighed over alt det plastic der følger i kølvandet på sådan en baby. Engangsbleer producerer 1,5 ton affald pr barn. Affald som er 500 år om at nedbrydes i naturen og blablabla… Gode grunde fandt jeg nok af.
Derfor brugte jeg utrolig mange højgravide, søvnløse nætter på at surfe rundt på Ko & Ko’s Stofbleskole, Neohippie, Smartparent, Youtube og så diverse facebookgrupper, hvor jeg fik svar på mine spørgsmål.
Efter fødslen, brugte jeg bind i to uger, og blev mindet om hvor mega ubehageligt jeg synes det er, med plastic mellem benene. Efter at have brugt en divacup i mange år (er det oversharing? sorry! hej!), havde jeg lykkeligt glemt den sælsomme følelse af plasticbind.
Jeg ved ikke hvordan en våd stofble føles, men tænker umiddelbart at ALT er dejligere end et drivhus, som huden ikke kan ånde igennem. Og så i 3 freaking år. Desuden er det vist også bevist, at stofbleer er et par grader køligere (og derfor muligvis bedre for drengebørns kommende sædkvalitet), mere åndbare og allervigtigst er stofbleer jo fri for limstoffer, blegemiddel og superabsorberende stoffer.
Alt det er fair nok. Men hvordan fanden starter man med stofbleer til en nyfødt?
Jeg lavede 3 regler
1. Det skal koste under 1000 kr at komme i gang.
2. Det må ikke genere min baby
3. Det er mega okay at supplere med engangsbleer (f.eks. om natten og på tur)
Bindebleer
(Det skal lige siges at min baby vejede 4 kg ved fødslen, er en dreng, ligger i toppen af vægtkurven og tisser meget)
Efter lang tids overvejelse, valgte jeg at starte med Disana bindebleer. Hovedårsagen var, at de er fleksible og kan justeres 100% i størrelsen i starten, når babyen jo vokser konstant. Derudover er de nogenlunde billige (koster vist kun ca. 40 kr/stk), bløde mod den nyfødtes hud og sidder tæt omkring benene – og så er de i økologisk bombuld. Jeg købte dem brugt i den her Facebook salgsgruppe (det er lidt et gedemarked derinde og man skal være HURTIG for at få de gode ting. Men min erfaring er, at det er her det sker, i modsætning til DBA og Reshopper).
Hvordan gjorde vi (og med “vi” mener jeg mig selv og babyen)
Den første uge efter fødslen brugte vi mest gammeldags stofbleer (=Kurts gylpeklude) med sådan en smart blesikkerhedsnål (som – and I kid you not – hedder “Nappi Nippa”). Desuden brugte vi (jf. pkt. 3) engangsbleer.
Ellers har vi faktisk brugt bindebleer lige siden. Selve bindebleen suger ikke noget særligt i sig selv. Bindebleens hovedfunktion er at holde sammen på det hele og slutte tæt omkring babyen. Så jeg giver dem et boost (stofblesprog for at lægge sugende indlæg ind i bleen) af enten bambus (de er lidt hårde, men suger godt), eller (mine yndlings) prefolds i hamp fra babykicks. De er bløde og suger som en motherfucker. Og så skal der et blødt staydry indlæg allerinderst (manglede vi virkelig i starten – det er vigtigt!) som føles blødt og tørt mod babyens hud. F.x. dem her Fra Little Lamb i str. 2, da 1’eren blev for små på 2 uger.Udenpå bleen sætter man en lanolinbehandlet uldblebuks. Det er her magien sker! Den sørger nemlig for at holde fugten inde, og holder desuden den til tider ret våde ble, lun indtil man får skiftet. Siger det lige igen: Lanolinbehandlet uld er genialt! Når lanolin kommer i kontakt med urin, sker der noget sæbeagtigt, som gør at bukserne er selvrensende og kun skal vaskes, hvis der kommer afføring på (og det sørger bindebleen for, at der ikke gør). Det er altså skidesmart. Og så er sådan nogle uldblebukser virkelig nuser at kigge på i forhold til en flad engangsble.
For at spare penge, og fordi det var lidt hyggeligt, lavede jeg mine selv. Med garn og lanolin emulsion fra Naturlig Beklædning og strik efter den her opskrift (men lav dem højere. De blev lynhurtigt for korte). Hvis man ikke orker the whole shebang, kan man jo bare købe dem færdige – eller sætte sin overivrige mor i gang;)
Skifte-vaske-cirkus
Når bleen skal skiftes er det nemmeste faktisk at rense med nogle små runde frotterondeller. Jeg klippede dem bare ud af et gammelt håndklæde. På den måde ryger det hele nemlig bare samlet ned i (…sidste ting at forholde sig til) Vaskeposen! Den er smart fordi den er lugtfri og nem at have med i en taske. Når man så skal vaske, åbner man bare vaskeposen med alle de brugte bleer og smider det hele ind i vaskemaskinen og tænder på 60 grader. Så blir bleerne slynget ud af vaskeposen og vasket rene. Og de blir (indtil videre i hvert fald) faktisk helt rene. Man skal kun bruge 1/2 dosering af sit vaskemiddel, for ellers ophober der sig sæberester i tekstilerne. Skyllemiddel er også et kæmpe no-go. Fordi jeg bor i København, synes jeg at bleerne nemt bliver ret kalkede og lidt stive i det. Har ikke fundet en løsning endnu, men prøver mig frem med Ulrichs vaskemiddel og nogle kalktabletter.
Til opbevaring af de brugte bleer har jeg desuden købt en stor Filur spand med låg i Ikea som jeg synes supplerer bleposen godt.
Helt ærligt – sådan har den første måned været
Man skal ikke vælge bindebleer fordi det er nemt. Det er ikke engang selve bindearbejdet der er mest besværligt. Når man lige får taget på det, synes jeg faktisk at det er både hyggeligt og sjovt. Men de er besværlige at vaske (snorene kludrer sammen – pissetræls) og de er besværlige at hænge op. Og jeg tror det er meget individuelt om man kan vænne sig til det. Hvis ikke vi havde en vaskemaskine i lejligheden, så ville jeg ikke holde til det.
MEN. Hvis man har overskuddet til at få sig en hobby (for det er det) oven i sin baby, så får man immervæk også en masse gode ting med i baduljen.For mig – en type som ret let blir opslugt af min telefon, nyheder, blogs, podcasts og Tv-serier – har det været vildt dejligt med en med en oldschool, håndarbejdshobby a la madlavning. Desuden har jeg lært en hel masse om vask, fysik, enzymer, materialer, pletfjerning og andre lavpraktiske husmorregler.
Så. Moralen er vist bare: 1. Man ikke skal tro på alt hvad man læser på blogs. 2. Når det er sagt så synes jeg at stofbleer er sjove og helt klart værd at give et skud:)
Hvis I vil mig noget, kan i finde mig nede i svedhytten med en guitar.
19 Comments
Et nemt, billig og miljøvenligt trick til (forebyggelse af) kalket tøj er lagereddike som skyllemiddel. Bare den billigste slags og så op i vaskeskuffen i skyllemiddelbeholderen. Den svage (eddike-) syre fjerner kalken, hvorved syren neutraliseres og skylles ud med vaskevandet. Eventuelle sæberester, der er basiske, bliver dermed også bedre skyllet ud. Doseringen er tilgengæld “trial and error”. Hvis du bruger for meget luger tøjet lidt af eddike bagefter (men er i øvrigt uskadeligt) og hvis du bruger for lidt har du ringere effekt.
kh Mia – mor til barn i engangsble og snart PhD i kemi
Åh, Men risikerer man ikke – som Linda skriver – at varmelegemet går i stykker? Tillykke med snarlig PhD titel!
Tak 🙂
Jeg har aldrig hørt om at det skulle være et problem. Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig, at det skulle give problemer. Der er jeg også sukkerstoffer i det daglige snavs på tøjer fra fx madpletter. Men ingen grund til at risikere husholdningens livsnerve. Lagereddike kan også fås i klar udgave, der ikke er farvet med (meget lidt) karamel.
kh Mia
Put eddikke i skyllevandet – det fjerner kalk. Og ja lugter måske lidt surt efterfølgende, men bedre end stivhed 😉
Hvis lugten af eddike er træls, spekulerer jeg på, om ikke man kan bruge det, man normalt bruger til at afkalke kaffemaskiner med? Jeg læste på en økoside, at man fraråder at afkalke med alm. eddike, fordi det er sukkerstoffer, der farver eddiken brun, og de kan brænde fast til varmelegemet, hvilket over tid ikke er ret godt. Måske det samme gælder i vaskemaskinen?
Bare en tanke.
Det har jeg nemlig også hørt. Det går sgu ikke at livsnerven i mit projekt brænder sammen.
NEJ – brug ikke minuskalk og lignende i tøjvask. Der er phosphorsyre i og det bør man af princip ikke bruge ikke bruge til noget der senere skal på huden (og skal I alle sammen huske at skylle el-kedel og kaffemaskinen grundigt efter brug!).
Jf Lindas kommentar er det netop vigtigt at det er klar lagereddike og ikke den brune, som indeholder sukker.
Rart at læse om dine erfaringer, Ida. Vi er igang med prøvepakken fra Ko og ko, og indtil videre må jeg sige at jeg ikke er solgt på konceptet. Mest fordi jeg synes det ser både klumpet og ubehageligt ud for vores pige. Men vi prøver så også kun hybrider (Ai2). Måske vi skulle prøve den old-school stil med uldne blebukser.
Min største forbehold er også at det nemt blir stort og lidt klumpet for dem… Du må meget gerne låne en bindeble og indlæg et par dage – men har nok ikke nogle uldblebukser der passer i størrelsen.
Endnu billigere og nul lugt. Ni dele vand til en del eddikesyre. Det har jeg brugt og bruger stadig til alt vasketøj. Nu er der godt nok ikke flere bleer i vasketøjet, kun en enkelt når jeg har pudset vinduel eller lignende. Jeg var nemlig på stofble-holdet inden alt det der smarte kom frem, så det var bare dem du kalder gylpeklude og så hjemmestrikkede lanolinbukser. Jeps – det virkede til alle mine 6 søde unger. Den første oven i købet uden vaskemaskine eller varmt vand i lejligheden – gamle dage eller hvad? (1989) Og lige som dig supplerede jeg også med engangsbleer til ture. God vind.
Ligger du det i blød i eddikevandet først, eller hvordan? Og i fht 6 børn og stofbleer uden vaskemaskine: Wauw. Bare wauw.
🙂 Ida
Nej, jjeg blander det bare og bruger det som skyllemiddel. Det er mega-enkelt, og vores vaskemaskiner er blevet slidt op, ikke brændt sammen eller sprængt i luften 😉 Et godt trick er at erstatte lidt af vaskepulveret med minuskalk – der findes én beregnet til tøjvask, og den er uden farlige stoffer. Ellers kalker varmelegemet nemlig til. Dette er den hyppigste “dødsårsag” for vaskemaskiner. Det er ikke nok med eddiken – der altså gør tøjet blødt – for at fjerne den kalk i vandet, der ødelægger varmelegemet. Jeg har set varmelegemet på vores vaskemaskine før og efter anti-kalk. Første gang blev det skiftet, totalt tilkalket, reparatøren anbefalede brug af antikalningsmiddel. anden gang var maskinen død – efter lang tid, og der var ikke meget tilkalkning der.
Forslag til vask af bleerne med de irriterende bindebånd: vaskeposer. Bruger det selv hjemme til alle mulige ting i vasken: små sokker, forklæder med lange snore, strømpebukser. Er med på at det vil give en ekstra procedure med at stikke hver brugt ble i en vaskepose, og tage den op igen, men måske kan idéen alligevel bruges. Whatever works, ikke?
Kæft en god ide! Det tror jeg sgu jeg vil prøve – Det kan umuligt tage længere tid, end kluddermor med 25 meter vådt bomuldssnor. Tusinde tak 😀
[…] lide smykker fra Ladyfingers. Og tøj fra Stine Goya. Og helst også alt fra Flock. Og skal have stofbleer til sin baby. Og Sana’s jakke i SKAM. Og en espressomaskine i […]
[…] Bruge stofbleer (hvis man orker, det ER et projekt). Jeg har skrevet lidt om de økologiske bindebleer, vi brugte til Otto de første 3-4 måneder, og de moderne stofbleer som vi brugte fuldtid frem til […]
Okay. Nu kommer der en baby om et par måneder. Og jeg skal til at forberede mig på det her stofble hejs. Gør det sgu. Måske du har tid til et par spørgsmål. 1. hvor er de der vaskeposer fra? Og de fleece indlæg du linker til, er det ikke skidt for miljøet med fleece, da det er plastik?
Hvad gør du med tøj udover uldbuksen? Kan du godt få en body udover?
Ja – men kun dem der er lidt lange i livet (som fx Johas pasform) og gerne lidt elasticitet – fx uld/silke. De var ikke så gode, de helt korte, stive bomuldsbodyer.