Sidste uge gik faktisk godt her i skovbrynet til Veganerland. Lige indtil Onsdag aften, hjemme hos nogle venner, som intetanende om mine nyfundne planteeskapader, havde bestilt pizza. Og jeg nåede at tænke hundrede tanker om at være en latterlig nyhellig type, der pludselig var blevet for fin til lidt low key hyggemad. Endte med at tænkte fåggit og det er jo ikke en religion og lige pludselig havde jeg spist fem stykker pizza med kylling.
Det var okay, det er jo ikke en religion, men kan godt mærke, at det var liiidt for tidligt for min kompulsive krybdyrhjerne, at begynde at flexe. Og yes. Dagen efter var den gal igen, da jeg havde skældt ud på min mand, og derfor ikke nænnede ikke at spise et stykke af hans kiss-and-make-up-mørbrad, da han helt forvirret sagde “jamen der er jo gået en måned nu?!” The struggle.
Jeg har lært:
– jeg vil gerne faktisk gerne fortsætte med at være en veganer (så længe jeg må være lidt utro med æg) et stykke tid endnu.
– der er faktisk en grænse for, hvor mange avokadomadder, man kan spise. Den nåede jeg i dag.
– æg er freaking fantastisk (okay, det vidste jeg godt i forvejen).
– det, vi sparer i madbudgettet for tiden, må jeg godt bruge lidt af, på at spise af kantinens salater og brød med olie.
– jeg har fået virkelig mange nye læsere, efter jeg begyndte at skrive om veganske kvaler. Hej!
– kold kimchi smager herregodt med varme ris, agurkestykker og soya.
Det har jeg ikke lært:
– om man godt må kalde sig veganer, når man spiser æg. Det må man vel egentlig ikke.
– at få mine børne til at spise noget som helst plantebaseret, med mindre det er korn eller agurk. I. Give. Up.
– fidusen ved de der soyaprodukter, der ligner kød.
– alt det der med, hvordan man får nok mineraler og protein. Er det meget naivt at tro, at kroppen nok selv skal sige til?
Ps. Ved godt det er lidt bloggeragtigt, men er virkelig tom for skriveemner, så sig endelig til hvis I har forslag eller ønsker.
12 Comments
Jeg kunne godt tænke mig at læse lidt om dine haveplaner for næste år og mere om mor-rollen, hvordan er det at være mor hjemme hos jer med to drenge i den alder, de har, savner du at have en baby/glæder du dig til større børn? Måske mere om bæredygtighed og børn, hvordan griber du/I det an? Måske nogle greatest hits fra dine veganske uger?
Ih, nogle gode forslag. Tak Trine!
Skriv mere om bøger og om Københavnerliv med børn og om dit arbejdsliv. Læser alt hvad du skriver, men lige de tre emner gør mig ekstra glad! Knus til dig og tak for veganer inspo! PS. Nye yndlings-veganer-ret her er broccoli i hjemmelavet miso-dressing.
Ih, tusinde tak <3 Skidegode forslag! Og veganertip. Tak!
Jeg bliver altid ret arrig når “folk” i samtaler om veganere siger “får de nu vitaminer/mineraler/proteiner/næringsstoffer nok?”. Spørgsmålet er i sig selv reelt nok, det ér vigtigt at få en hulens masse grøntsager, nødder mm indenbords, men stillet af “almindelige danskere” klinger det sgu hult når så mange lever af (lyst) brød, mælkeprodukter, KØD, en hulens masse sukker osv. Ja og måske lidt grøntsager, men ikke nærheden af det, det egentlig skal til.
Så: hvis du er obs på at spise dog mæt og glad og komme godt rundt i planteriget og få planteproteiner og godt med fedt, så tror jeg, du er og bliver meget sundere end de fleste andre dødelige. I øvrigt siger jeg det som lægkvinde, så har kun min egen research og fornuft at hænge det op på.
En god ide er måske at tjekke på noget vegansk internet, om der er et enkelt kosttilskud eller to der er en ide at tage? Men ellers tror jeg sgu, du klarer det megagodt.
PS. God dressing over dampede/stegte grøntsager:
Tahin røres med vand, salt og masser af citron!
Åh Gud, det er sguda rigtigt! Tak for lige at sige dét højt. Jeg føler mig faktisk også mere sund og energisk, end jeg har gjort længe. Også tak for tahintip – det går jeg ud og tester med det samme!
Lige et pip fra videnskaben: Veganere SKAL tage et B12-kosttilskud. B12 får man kun gennem animalske produkter, og mangel på det kan føre til alvorlige helbredsproblemer. Gravide veganere skal, skal, skal især huske det – ellers kan deres fostre udvikle mangelskader. Man kan få B12-vitaminpiller, så det er ret let at supplere sin kost.
Derudover et det naturligvis rigtigt, at en kost med mange grøntsager og grove kornprodukter er sundere end gennemsnitskosten. Og at de fleste danskere får (langt) mere animalsk protein end kroppen behøver.
Tak! Jeg mente nok at der var et eller andet!
Jeg er ret glad for dine hverdagsindlæg. Altså dem, der handler om de der små ting i tilværelsen, der enten får livet til at gå op i en højere enhed eller som får korthuset til at ramle sammen. Jeg struggler, som så mange andre, med at få en hverdag med børn til at hænge sammen med job, venner, familie, vin og øl, hobbyer, my body is a tempel projekter og alverdens andre moderne input. Jeg får, som så mange andre, lyst til at råbe pik, flytte på landet, leve af grøntsager fra min egen have, arbejde max 20 timer om ugen og ellers bare have det godt. Men er det ikke bare et selvbedrag eller en flugt for den sags skyld? Anyways, jeg kan godt lide, når du skriver om sådan emner. Altså, balancegangen og jongleringen med appelsinerne. Både dem, der falder ned i turbanen og dem der brager ned i jorden lige ved siden af dig. Og ellers, tak for at “stay true”. Jeg elsker at læse med her <3
Tak Anne! Jeg relaterer 400% til ALT hvad du skriver <3
Jeg er helt med Anne – jeg holder af (historier om) hverdagen.
Jeg synes det samme som alle. Jeg vil gerne høre om familieliv og hos jer og liv hos dig – det som giver mening at dele, forståes, om balancegang – når det virker, når det fejler. Jeg har været virkelig glad for dine betragtninger om livet med børn. Sommerhusberetninger er dejlige og det samme er det at høre om familieliv i lejlighed, for der er jeg selv – relativt afklaret og relativt lykkelig over at her bliver vi. Åh, og hvordan man lever med at ens børn (heldigvis) bliver større og ikke er babyer længere. Altså, alt det som andre kloge har foreslået. Jeg har bare på det seneste følt mig helt ude af sync med mange af dem, jeg ellers har læst med hos og sådan er det ingenlunde her hus dig, så så længe du skriver, læser jeg glædeligt med.