Monthly Archives

januar 2018

Sådan vikler jeg mit barn om på ryggen på under 2 minutter

Det er ikke fordi der mangler vikle-vejledninger på Youtube. Men nu var jeg lige i Thailand og fik lyst til at give mit besyv med. Med grædende børn, dinosaurusser, Mozart og hele pivtøjet. Og så tror jeg faktisk det er første gang jeg sådan for alvor lufter mine børn med ansigter og det hele på internettet. Så yes… Yes I did.

Jeg er virkelig blevet oprigtigt glad for at vikle efter jeg har fået Otto. Især Niklas er stadigvæk glad for vores bæresele til rejse-situationer, men en fastvikle kan sgu noget særligt – Mine børn falder i hvert fald til ro på en anden måde i det stof der, og så har det bare været nemt at kunne smide Otto på ryggen, både når han skal sove, under transport eller når han har et anfald af seperationsangst (som han virkelig har haft mange af her i Thailand).

Da jeg fik Kurt købte jeg en strækvikle og var rigtig glad for den til de første par måneder. Men med en fastvikle har jeg kunne vikle i længere tid – Jeg har endda haft Kurt på 2,5 på ryggen et par gange hernede, når han ikke kunne gå mere. Og så er jeg kæmpe fan af at få mine børn om på ryggen, fordi det er som om de både har adgang til udsyn og ro deromme.

Til gengæld har det taget mig ca. 100 år at lære at fastvikle – Tror jeg prøvede mindst 20 gange hvor det ikke fungerede, så hæng i. Der er mange gode videoer på Youtube (wrapyouinlove er en af dem jeg bliver mindst irriteret på:)).

Jeg ved ikke om det her overhovedet fungerer på skrift, men herunder er et par tricks til hvert enkelt trin, der har gjort det nemmere for mig at knække koden til hvordan man får sit barn om på ryggen i en fastvikle (har forøvrigt skrevet lidt mere om hvilke vikler jeg har her). Det er bare stressende at vikle de første gange: Baby, stof over det hele, folk (eller skeptiske kærester) der glor… Argh! Men det er altså skidefedt når det endelig fungerer.

Double Hammock er den binding, jeg bruger mest (da jeg startede med at binde på ryggen, gjorde jeg det i en rucksack carry som er en del nemmere at binde, men som ikke støtter lige så godt). Nå. Let’s hop to it.

Min vikle er en str. 6. Det er vist en nogenlunde standardbase-størrelse (jeg er 178 cm og en str. 38). Viklen er fra Levate Wraps, børnene er mine egne og baghaven er Ko Jum’s:)

Double Hammock – den hurtige og sikkert ikke særlig korrekte, men med garanteret wauw-faktor når dit barn fx får et meltdown på en thailandsk færgeoverfart og du lige mestrer den her -version (eller bare: Sådan får du dit barn til at chille og dine arme tilbage) 

1. trin: Barnet op på ryggen

  • Mål viklen, så din venstre vikleende er lidt længere end højre vikleende. For mig og Otto passer det med at den skal være ca 40 cm længere. Brug viklens midtermærke til at måle efter.
  • Læg viklen over dit barns skuldre, mens det sidder på jorden/sengen/stolen/knæet/(…).
  • Kryds dine armene: Venstre arm over højre arm. Venstre håndflade vender ned mod jorden, højre håndflade peger op mod himlen.
  • Form dine hænder som om du holder om en dåseøl. Tag fat om dit barns skuldre med din venstre tommelfinger i barnets venstre armhule og højre tommelfinger foran på barnets højre skulder.
  • Løft barnet i en halvcirkel op på øverste del af ryggen og bid med tænderne fast i viklestoffets øverste kant, mens du holder på underste del af barnets ryg

2. trin: Barnet vikles

  • Lav et sæde til barnet ved at folde undersiden af viklestoffet op mellem barnets mave og dig, så der ligesom kommer en “lomme”. Prøv at sigt efter, at viklens underste søm skal sidde helt oppe ved barnets navle (det lykkedes dog aldrig for mig). Hold godt fast med dine kindtænder imens.
  • Træk vejret. Det skal nok gå.
  • Rynk viklen op på højre skulder og hold vikleenden udstrakt ved at samle knæene om den.
  • Nu skal venstre vikleende ned fra din venstre skulder, føres henover dit bryst og ind under højre vikleende, så den kan komme videre om på din ryg.
  • Før nu din venstre hånd bagud under din venstre skulder og fang den øverste sømlinje på den højre vikleende fra ovenstående trin. Hold godt fast i sømlinjen og lav nu en halv cirkelbevægelse med armen, og få således krænget vikleenden op omkring din venstre skulder (og omkring ryggen af dit barn) ved at strække din venstre arme ud og slække lidt på stoffet imens. Samtidig holder din højre hånd fat under barnets rumpe.
  • Hold godt fast i begge vikleender og lav nu en bevægelse hvor du skiftesvis strammer og hiver i vikleenderne i en cirka 90 graders vinkel ud fra dine skuldre. Lidt som om du skal tørre dig på ryggen med et håndklæde.

3. trin: Vikleenderne bindes

  • Mens du holder fast i de nu stramme vikleender, vrider du dem ind mod dig selv i et par vrid, så de bliver let snoet indad mod dit bryst.
  • Før den venstre vikleende ned under din venstre arm, og videre om på ryggen. Vikleenden skal ud over dit barns venstre ben og ind mellem dit barns højre ben og dig.
  • Før den højre vikleende ned under din højre arm, og videre om på ryggen. Vikleenden skal ud over dit barns højre ben og ind mellem dit barns venstre ben og dig.
  • Bind vikleenderne i en knude eller to foran på maven. Hvis de er meget lange, så før dem evt. rundt om kroppen og bind på ryggen eller hvor der passer.
  • Hop lidt og ryst ligesom det hele på plads. Spørg en i nærheden om det hele ser rigtigt og behageligt ud for dit barn. Viklen må ikke dække barnets ansigt, knæene skal være afslappede, og med viklestof fra knæhase til knæhase og så skal barnets rygsøjle være rund som bogstavet c.
  • VOILA!

TIP: Det med at få strammet de øverste og nederste sømlinjer på viklen, gør hele tricket i fht at få viklen til at være stram og spændstig. Så hvis du føler at viklen sidder lidt løst, så prøv altid at start med at forfølge den søm der driller og få den gjort mere tight. For det er det vigtigste; At få en spændstighed og let stramhed i viklens kanter, men stadigvæk med god plads til barnet inde i midten af viklestoffet – Prøv at forestil dig en hængekøje, der er også har en stor rummelig lomme i midten af bredden, men samtidig en stramhed ude ved begge kantsømme.

Hej Ko Jum!

Jeg sidder under et halvtag med to firben, fem myg, en sød og afslappet mand, en kold øl, fire sænkede skuldre og en halv pose chips. Vi ser Hip-Hop Evolution på Netflix. Klokken er snart 22 og begge børn sover. Og så regner og lyner det som jeg aldrig har oplevet før. En totaloplevelse af elementet vand, som min bådebygger af en far ville sige.

I dag blev Kurt endelig meldt rask nok til at forlade Ko Lanta, som er den største ø i området (og den eneste med en nogenlunde anstændig lægeklinik). Han har fået så sygt mange myggestik hernede (jeg tror ikke 100 er en overdrivelse) og er derfor røget på en imponerende selvlysende og klistret antibiotika-kur.

Efter et par ufrivillige nætter på et myggefrit, men også komplet sjæleløst resort, var vi mere end klar til at sejle videre i dag – Ud til en lille bitte ø, vi har hørt mange seje folk hviske om i krogene. Ko Jum.

Her er hverken krystalklart vand, kridthvide sandstrande eller beachbarer. Men her er smuk natur, en piv-øde strand, gæstfrihed og måske endda – tør jeg sige det – en slags autentisk sjæl. Vi er allerede ret hooked.

Bortset fra det er der ikke meget at skrive hjem om. Jeg har fået et kæmpe crush på papayasalat, en mild solforbrænding (sgu også på tide) og så kører jeg stadigvæk silent husmor-look mens min trommehinde stille og roligt gror sammen, så jeg forhåbentlig må snorkle igen når vi rammer Phi Phi om et par dage. Jeg kan ikke høre en skid, men det har jo også sine fordele. Hermed er et lidt smertefuld og omstændigt momhack givet videre. Nå ja, og så har jeg fået læst en hel bog! “Erindring om kærlighed” af Kirsten Thorup som jeg godt vil anbefale alle, der har en mor, at læse. Den ramte i hvert fald lige i mit mor/datter hjerte.

PS. Hvis man forøvrigt ikke føler at man har nok klistrede ris, desperate selfie-filtre og solnedgange i sit Instagramfeed, så fret no more. Jeg deler gladeligt ud derovre under @idaburchardi.

Thailand – alt det man ikke ser på Instagram (eller: forkælet brok fra en frustreret ferietype)

“Jeg begynder lidt at overveje om det var en rigtig beslutning at rejse i 5 uger” Citat min kæreste i går aftes. Sagt under aftensmaden der som sædvanlig blev kastet rundt af Otto mens Kurt råbte og skreg og smadrede restaurantens legebiler. Jeg blev først ked af det, men efter et par minutter måtte jeg indrømme, at jeg forstår ham. Who are we kidding?

De sidste par dage har været mere fyldt med sygdom end jeg egentlig gider skrive om (i morges brugte jeg fx 3 timer på medical clinic med Kurt i drop og mistanke om dengue feber). Vi skulle have rejst videre i morgen, men har måttet udskyde Ko Jum indtil alle har fået det bedre, selvom vi mere end noget, trænger til luftforandring.

Dagene føles som én lang ulvetime, og selv om jeg er medskyldig i den stribe af asiatiske solnedgange som præger mit Instagram-feed for tiden (undskyld), så er vores Thailandstur altså primært fyldt med trodsalder, ris (over-alt. ALT!), myggestik, regn (har kun haft 2 dage uden regn), herreløse katte som nogen elsker at løbe efter og ae (hvem sagde rabies?), klistrede isfingre, sand (argh!), sved, myg, solcreme, børnestress over en frygtløs 10 mrd’s baby der aldrig sidder stille… osv. osv.

Vidste faktisk slet ikke at børn kunne være så klamme. Fx de 15 år gamle kæmpe karper der svømmer rundt i restauranten? Det mosevand de svømmer i. Det drikker min søn af hver eneste gang jeg kigger væk. Seriøst. Jeg kunne komme med en stribe af andre klamme ting, men bare tro mig.

Vi er så trætte af at skælde ud, slukke ildebrande, lokke med is og være forældre-agtige at vi er begyndt at skvatte i søvn når vi putter børnene, og derved mister de der lune, børnefri trope-aftener, som ellers har været noget af det bedste ved at være afsted. Det er så udmattende at skælde ud. Misforstå mig ikke, jeg kan rigtig godt lide mine børn – Og det meste af det her er bare en forkælet turist der rambler. …Men er det meget forkert hvis jeg ind i mellem også glæder mig en lille smule til at komme hjem til vores dejlige, trygge ..vuggestue?

I dag hallucinerede jeg en havskildpadde. I dag blev jeg 33.

I dag har jeg fødselsdag. Faktisk har jeg lige præcist 6 minutter tilbage af den, thailandsk tid. Mit ønske var en tur på havet og det gik i opfyldelse. Jeg så fire hummere, hallucinerede en havskildpadde, sprang en trommehinde og fik donut og pulverkaffe på en 70’er skude som taget ud af The Life Aquatic.

Jeg kunne græde over den trommehinde – ikke fordi det gjorde (sygt! wtf mand) ondt, men fordi at det jo betyder nul vand og nul snorkling. Og jeg ehhhlsker ligesom det vand og de fisk. Og jeg har lige booket 6 overpriced nætter på Phi Phi, med det primære formål at snorkle til vi segner. Pis.

Heldigvis er det bare et lille hul og hvis jeg passer på der ikke går betændelse i, skulle det kun være en uge om at hele. Great. Savnede sgu også lidt at spise neonpink thai antibiotika-piller…

Da vi kom hjem igen, fejrede vi med en sød dansk familie og et svensk/canadisk par vi har mødt hernede. Det var så dejligt: Kolde fadøl, god mad og voksensnak mens børnene sad og junkede iPad på hver deres thai-pude.

33 blir helt okay.

Moderne stofbleer – en skeptikers guide

Da jeg fik børn åbnede der sig to dimensioner: en i forhold til kærlighed/smerte og en i forhold til affald; et stort sort hul af plastic, poser, bleer, emballage og mad. Selvom jeg overraskende velvilligt har ofret en stor luns af min miljøsamvittighed på moderskabets hellige alter, vil jeg gerne blive bedre til at lave små indsatser hvor jeg kan.

Lad mig bare sige det med det samme: At vælge moderne stofbleer i stedet for plasticbleer, hører ikke til i kategorien “lille indsats”. Ikke alene kræver det et stort forarbejde, det kræver også en zen-agtig tilgang til at vaske dem, hænge dem til tørre og pakke dem.

Derfor har jeg valgt moderne stofbleer

Men spørger du mig om det er det værd? Ja! Det synes jeg faktisk at det er. Og derfor vil jeg godt ofre et blogindlæg på at slå på tromme for moderne stofbleer. Jeg har nemlig følt mig meget alene med beslutningen blandt venner og familie. I mit hormonelle hoved har jeg nok i virkeligheden fejltolket folks nysgerrighed som en dom over at jeg ville udsætte mit barn for noget så “ulækkert” og “uhygiejnisk” som stofbleer. Spørgsmål om han nu ikke ville få rød numse og svamp og om ikke jeg ville få stress over alt det ekstra vasketøj. Og hvordan skulle vi dog få vasket de brugte bleer og hvad med vaskemaskinen og, og, og…

Mest af alt handlede det nok om mine egne fordomme og evige angst for at være anderledes end alle mine venner. Helt ærligt. Jeg er ikke så stolt af at indrømme det, men jeg kan godt have en tendens -især som mor- til at ville have den samme Ida Isager pusletaske, Paraplyklapvogn, camcam sengetøj… som alle andre.

Men samtidig kunne jeg ikke slippe følelsen af at smide bleer ud. Hvor – undskyld mig – sindssygt jeg synes det var at slæbe dyre bleer hjem, bruge dem i 2 timer for så at smide dem ud igen. Jeg følte at det var en engangs-vane jeg var blevet påduttet af nogle markedskræfter, som jeg egentlig havde ret meget lyst til at gøre op med.

Forskellen på en “moderne stofble” og en “gammeldags stofble”

Lad mig starte med at slå fast at en “moderne stofble” intet har at gøre med gammeldags stofbleer (de store bomuldsstykker/gylpeklude).

En moderne stofble består af en “skal” (også kaldet pull-cover eller bare cover), med den funktion at holde fugten inde i bleen og holde dens overflade tør. Det er vigtigt at man vælger en skal med en pasform som passer til sit barn. Slanke babyer har jeg hørt skulle passe godt til fx Bambio Mio. Og til små tykke børn (som dem jeg producerer) har jeg haft gode erfaringer med Little Lamb’s lommebleer og Anavys ai2 med velcro (men de er lige små nok).

Sidespor om at bruge gammeldags stofbleer og bindebleer

De gammeldags stofbleer brugte vi til Otto de første par uger, da han var helt lille, ny og boney. Vi foldede efter anvisning fra min kloge mor (og youtube) og lukkede den med en moderne blesikkerhedsnål.

Fra han var 0,5 mrd – ca. 3-4 mrd brugte vi bindebleer. Det har jeg skrevet et helt indlæg om her. Det fungerede sindssygt godt for os.

Det gode ved bindebleer: De holder tørt, er 100% formbare efter din meget hurtigt voksende baby, helt fri for kemi og superabsorbanter (de er lavet af økologisk bomuld) og man kan justere sug alt efter hvor meget babyen tisser. Og så er der ingen skarpe kanter mod den lille nyfødte, nutti hud.

Det besværlige ved bindebleer: Et show at holde styr på snorene i vaskemaskinen og så er de skidebesværlige at pakke. Også lidt besværligt at give den på i starten, men det tog ikke mange dage at få taget.

Nå. Det var et sidespor.

Tilbage til moderne stofbleer. Udover “skallen” består en moderne stofble af indlæg. Man bruger ofte flere ad gangen (det hedder at man “booster” sin stofble) og deres funktion er at suge (tis) til sig. Populære indlæg kan være i materialer som hamp (lidt stive, men suger godt) eller bambus (lidt blødere, men med mindre sugeevne).

Otto i en ai2 Anavy stofble

Kombinationen af skal og indlæg munder ud i et væld af valgmuligheder. Her er et par af de mest populære:

  • “Lommebleer”, hvor indlægget lægger seperat i en lomme der er syet fast i skallen. Dem bruger vi fordi de er blandt de billigste på markedet (ca. 80kr/stk) , de har en nogenlunde kort tørretid (ca. 12-18 timer – vi har ikke tørretumbler (desuden ryger miljøhensynet hvis man bruger tørretumbler, da man skal regne med at vaske ca. hver 2-3 dag) og så er de nemme at lægge på vores barn.
  • “all in one” (aio) hvor indlæggene er syet fast i skallen. Dem fravalgte vi pga prisen (en ny koster ca. 200-260kr/stk) og den længere tørretid (fordi de ikke kan skilles ad)
  • all in 2 (ai2) hvor man knapper indlæggene fast i skallen (dem har vi et par stykker af, og vi er glade for dem, men til prisen (170kr/stk fra nye) vil jeg sige at man får mere value for money ovre i lommebleerne.
  • “Formsyede bleer”, som er en frotté- eller bambusble, som kræver en blebuks enten af uld eller pul udenpå (det prøvede vi allerførst. Og det fungerede bare slet ikke – så jeg har nogle new-born du godt må få, hvis du selv gider hente dem;))
  • Læs mere om variationerne på webshops som F.eks. Ko og Ko og mini-E. Det er individuelt hvilke bleer der passer og derfor vil mange webshops forsøge at prakke dig en lånepakke på med forskellige mærker og typer. Personligt fik jeg både stress og koldsved af tanken og valgte at snakke med folk om deres erfaringer i forskellige Facebook-grupper i stedet (det er også lidt stress, men i det mindste er det gratis. Der er et virkelig stærkt community indenfor stofbleer og folk er virkelig flinke til at hjælpe og svare på spørgsmål).

Hvilke typer moderne stofbleer vi valgte (og hvorfor)

Vi valgte at købe 15 Little Lamb lommebleer secondhand af en barselsveninde. Mest fordi de var billige, alsidige og jeg havde læst mange gode erfaringer om dem. Hvis man vil købe dem fra nye, så hold øje på Little Lambs facebookside med hvornår de holder udsalg – det er dumt at give fuld pris. Stofble-webshops er (ret ironisk) også vilde med Black Friday, så der kan man også få stocket op, hvis man ved hvad man vil have.

Derudover købte jeg 5-6 Anavy Easy ai2 bleer fra nye (til 169kr/stk). De er produceret i EU og af bæredygtige materialer og kommer i de fineste mønstre. Indlæggene er desværre efter et par vaske blevet lidt stive og så sidder de ikke vildt godt på mit barn. Så lige for tiden smider jeg en disana uldblebuks ud over for at det holder helt tæt. Anavy forhandles her (ikke et reklamelink).

Her bor vores stofbleer! Fra øverste venstre hjørne er hjemmelavede frotterundeller klippet ud af et par gamle håndklæder. De fungerer vildt godt! For ekstra luksus, så læg dem dobbelt og sy sammen med zigzag på en symaskine. Øverst i midten er en Disana lanoliseret uldblebuks. Resten er en blanding af Little Lamb lommebleer og Anavys ai2 bleer.

Vi har i alt ca. 20-25 stofbleer. Det vil mange nok mene er for lidt, men vi bruger også engangsbleer når vi er på tur, om natten og når jeg smelter sammen og får lyst til at skyde mig selv af træthed, så for os er det helt perfekt.

På billedet mangler en meget vigtig sidste ingrediens, nemlig de engangslinere af rispapir som ligger inderst mod barnets hud og som man, så let som at skifte en engangsble, ruller sammen og smider i toilettet når barnet har lavet stort. Resten af stofbleen og frotte-rondellen ryger ned i en lukket blespand med en wetbag. Der ligger den et par dage og så smider man bare hele wetbag’en med bleer i sin vaskemaskine og vasker normalt. Seriøst. Hvis du er nået helt hertil så (for det første: Wauw!) er det vitterligt ikke mere en lortetjans at stå og skifte en stofble end det er at skifte en engangsble. Det lover jeg! Det er når man vasker og samler dem at jeg lige skal stå og tænke lidt over livet og at alt ikke altid behøver gå så hurtigt som muligt.

(Tilføjelse:) Tænker her på den opblomstring f.eks. slow food bevægelsen har fået; Hvordan fødevarer er gået fra noget der bare skulle laves og helst i en fart, til at være noget vi virkelig nørder og nyder at dyrke sammen. Gastromænd og -kvinder køber sous vides og langtidskoger kød for at holde på vitaminerne, vi vacuumpakker, koldhæver, gror surdeje (jeg har selv en og lets be honest, den er sgu lidt en kælling en gang i mellem) og kaffe! Det er slet ikke unormalt lige at begynde en kop kaffe med at male bønnerne(!), fordi det bare smager (indsæt helt glad og overgearet gasto m/k smiley) SÅ meget bedre end formalede bønner. Giver sammenligningen mening? Jeg har selv en pissedyr pastamaskine, og jeg har også stået og lavet rullepølse i slag. Så tre fingre peger på mig selv her. Det var også bare en sidebemærkning.

Ikke mindst skal jeg – når jeg pakker lommebleer – sende en mental highfive til mig selv over alle de engangsbleer som jeg ikke slæber op og ned fra 4. sal.

En lidt up-beat, og forhåbentlig ikke alt for hellig afslutning

Præmissen for det her indlæg var faktisk at det ikke måtte være moraliserende, så her kommer en forhåbentlig bare lille smule up-beat finale: Jeg elsker engangsbleer og synes det er genialt og smart og godt fundet på. Og jeg er på ingen måde ude på at dømme nogen som helst – hell, jeg bruger både engangsbleer her i Thailand og om natten og til Kurt! Men jeg synes bare at man skal vælge sine bleer med omhu og på et oplyst grundlag.

Det her blogindlæg er forøvrigt det allerførste i rækken af i alt 12 indlæg om mit forsøg på at prøve at leve mere minimalistisk i 2018. Hvis man vil læse mere om grunden til det, så kan man læse mine spæde tanker om minimalisme her.

Og SE lige en sød lille tilsandet stofblerøv på vej hjem til sin mor i Thailand..

Når man ikke er så god til at lytte til sin krop

Jeg lægger på et blåt plastiklagen og glor op i neonrørene på en lokal lægeklinik. Med drop i armen. Jeg kan høre Niklas bakse med to overtrætte børn ude i venteværelset og antibiotikaen der drypper. Da vi var her for to år siden lå jeg her også, dengang med en galoperende brystbetændelse som jeg var alt for længe om at tage seriøst. Så i morges da jeg havde ondt i blæren vidste jeg, at jeg skulle have det tjekket hurtigt. For 6 år siden blev jeg nemlig hasteindlagt med nyre-bækken-betændelse i 14 dage, og blev kørt på hospitalet i en ambulance udrykning, fordi jeg ikke fik det tjekket i tide. Det var lige ved at gå mega galt.

Det gider jeg ikke igen – og slet ikke på en lille thailandsk ø. Så nu ligger jeg her. Med blærebetændelse. Og drop.

Lidt har jeg da lært.

Telegram fra Ao Paradiso

(Følgende blir i stikord. Fordi 2 børn og virkelig dårlig wifi. Det er den eneste måde jeg kan skrive på. Beklager).

Det er svært ikke at føle sig som den vildeste danskerturist her. Ånden fra Simon Spies og 60’ernes charteri lever virkelig i bedste velgående – Her er grisefest og Sangria på Costa Del Sol er bare skiftet ud med Pad Thai og sundowners på Long Beach;) Lidt andre omgivelser, men eller rimelig meget samme koncept: At gå rundt på et lukket resort og være doven i sin bikini. Jeg er ret vild med det. Undskyld.

Jeg tror måske, at jeg kom til at give mig selv et lavement med vores toiletbruser forleden. Ad. Og av.

Efter at have forhørt mig lidt rundt omkring, har jeg endelig fået booket overnatning til vores næste 2 øer (hvis I gerne vil vide det – ellers undskyld!) Vi skal til Koh Jum og Phi Phi.

Jeg er blevet ret gode venner med en drink der hedder swimmingpool. Og ja, den er turkis og smager af kokosmælk.

Der sidder over 20 myggestik på Kurts krop. #parentsoftheyear

Der er et par stykker i kommentarsporet til min seneste minimale pakkeliste som undrer sig over at jeg kun har i alt 3 par underbukser med. Det kan jeg egentlig godt forstå. Det er altså ikke fordi jeg ikke skifter undertøj hver dag. Det er bare fordi at jeg har badetøj på 80% af tiden, den type er jeg åbenbart (nejnej, selvfølgelig ikke på restaurant. ALDRIG på restaurant ..vel?) Og så har jeg noget fast tøjsæbe (ligesom håndsæbe) som jeg bare vasker og skyller mit tøj op med løbende og lader hænge ude natten over. Så er det klar dagen efter. Jeg mangler virkelig ikke tøj! Heller ikke til børnene. Tværtimod er det ret dejligt hurtigt at kunne overskue det vi har med, og ikke bruge tid på at rode en stor, sammenklemt og svedig tøjbylt igennem, hver gang man skal finde en solhat.

(Forøvrigt driller min blog-app mig, så jeg kan desværre ikke svare på kommentarer fra min tlf).

I går var vi på en 10 timers sejl- og snorkeltur. Med 2 små børn skulle vi lige overbevise os selv om at vi ikke var helt hjernedøde, men så blev det virkelig dejligt. En sød kineser tog uden jeg vidste det, et billede af mig og Otto. Og jeg ser slet ikke så tyk ud på det, som jeg føler mig. Så det skal selvfølgelig ud på internettet. Move over Mathilde Gøhler😛

Forleden mødte jeg for allerførste gang en læser i virkeligheden. Jeg blev så glad. I findes. Det er dejligt. Tak!

Når man rejser 5 uger i Thailand med 2 børn under 3 år og den ene voksne lider af forsyningsangst og den anden voksne har en minimeringsvision, kan en pakkeliste meget hurtigt se sådan her ud

Så er vi landet på Koh Lanta hvor vi skal tilbringe de første 16 dage af vores i alt 5 ugers øhopperi i det sydandamanske øhav. Det er vores 2. tur hertil på 2 år, så vi er på ingen måde pro’s, men bare vilde med at rejse i Thailand: Både da vi i 20’erne drak mojito af spande og gik til full Moon parties, såvel som nu 10 år senere, hvor den eneste fuldmåne man fejrer sidder på en to-årig som prøver at smide bleen.

Indtil videre har vi bestemt ikke fortrudt at tage endnu en tur hertil. Nu med en snert af rutine og – selvom man ikke skulle tro det – en smule mindre oppakning end sidst vi var afsted.

Derfor kommer der her en opdateret version af vores pakkeliste fra sidste tur, i mit patetiske forsøg på at rejse sort of minimalistisk med 2 børn under 3 år. Ha!

Det øverste billede er af den tøjbunke jeg har med til mig selv. Her er der så et billede af det vi har med til vores børn…

Til Kurt og Otto til flyveturen

1 hættetrøje

1 par lange løse bukser

1 langærmet trøje

1 langærmet uld/silke body fra Joha

1 par sokker

Et tørklæde til afskærmning og putning i kabinen

Smoothie poser x 4

Drikkekop med tud

To stykker legetøj

Sut x 5

Ørepropper

Pakkeliste – Pleje til børn

Zinksalve

Solcreme faktor 50

Børnepanodil

Næsesuger

Termometer

Pincet

Saltvandsdråber

D-vitamin

Lanolin

Tandpasta og tandbørster

Kløestillende til myggestik

Pakkeliste – Øvrigt til børn

Engangssvømmebleer x 3 pakker (insane!! Seriøst 2 pakker må simpelthen være nok!)

Bleer x 2 pakker (også hjernedødt – vi tjekkede seriøst en hel taske fyldt med bleer ind).

Smoothieposer x (nogen -ikke mig- gik lige amok. Mine damer og herrer:) 35

3 x moderne stofbleer + wetbag

Vådservietter x 3 pakker

Engangslagener x 10

Babyalarm fra Neonate + oplader

Vikle og bæresele (næste gang tager jeg kun vikle med #likeaboss)

Klapvogn fra Chicco lightway

Foldestol

Et par store tørklæder til solskærm, gylp, skygge, dyne, sjal, amme-afskærmning…

3 stofbleer

Hagesmæk

Vaskepulver til håndvask

Håndsprit

Instantgrød

Babyske

Drikkekop

En lille termodrikkedunk til Kurt

Badering og svømmevinger

Pakkeliste – Tøj til Kurt og det samme til Otto

1 langærmet trøje, gerne lidt for stor og tynd

1 body med korte ærmer

1 par shorts

2 solhatte

Solbriller

Badeshorts

Uv-dragt med lange ben og ærmer

Løst hørsæt med korte ærmer og skjorte

Tøj til mig (her må der godt klappes)

2 par underbukser

1 bh

2 undertrøjer

1 t-shirt

1 kjole

1 par shorts

1 par løse bukser

1 silkeskjorte

2 bikinier (først pakkede jeg kun en, men kom så i tanke om den sidste gang hvor jeg brugte 2 dage i antibiotikadrop med 40 i feber og bragende brystbetændelse og tænkte så: nok er minimalisme sejt, men tørre, varme bryster når man ammer er sejere – skiftebikini it is!)

1 cardigan til flyturen

Sandaler

Converse til at rejse i

Tøj til Niklas

1 x lange bukser løse

1 x hættetrøje

2 x silkeskjorter

2 x t-shirt

2 x underbukser

2 x shorts

1 x badeshorts

1 x strømper

Sandaler

Sneakers

Høretelefoner

Pakkeliste – Øvrigt

Klemmer og snor

Solbriller og solcreme

Tandbørste, læbepomade og mascara

Hårbørste og elastikker

Silketørklæde

Bøger (Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden, 2 fagbøger og Naja Marie Aids Bavian. Har regnet ud at jeg skal læse 50 sider pr dag for at nå igennem dem. Wish me luck).

Guidebøger (“Strandhytter og luksusresorts i Thailand” og “Rough Guide to Thailand’s beaches & Islands”)

Computer (med serier på. Til om aftenen på værelset når ungerne sover).

K-lås til at låse computeren fast til et sengeben.

Akvarel og papir (bare tro på det, Ida)

Kortspil

Pas + kopi af pas

Visum

Oplader

Penge

Sygesikring

Vaccinationskort

Kamera

***

That’s it! Da vi kun er på 4. dagen af vores rejse, kan jeg ikke love at listen er perfekt – så forslag, tips, hacks og tricks modtages med kyshånd i kommentarsporet. Også til gode børnesteder og aktiviteter i og omkring det sydlige andamnerhav. Tak!

Godmorgen Phuket

Der er nogle steder i verden som bare kalder igen og igen. Og når man så er der, er det som at gå rundt inde i sin barndoms yndlingsbog. Sådan havde jeg det for 15 år siden på en lillebitte ø uden for Afrikas østkyst og sådan har jeg jeg her, hvor vi landede i går aftes. På et hotel, i den gamle bydel i Phuket.

Derhjemme havde vi sindssygt travlt med at gøre vores lejlighed klar til de gæster som skal bo i den mens vi er væk. Oprydningen fik forvandlet sig til det vilde minimalistiske decluttering projekt med køleskabsrengøring, bagtrappeorganisering og blaaah… I 48 timer var jeg ikke udenfor en dør og mentalt klamrede jeg mig til alles beroligende mantra: “Når først du sidder i flyet, kan du slappe af og forstå at I skal afsted” Ja, øh, nej. Når jeg sidder i flyet kl. 22.00 med to vågne børn, så kan jeg overleve. Dét kan jeg.

(Når det er sagt, så overlevede vi flyturen virkelig fint. Børnene var en champ til det med at sove flere gange i løbet af de 16 timer og jeg fik også lukket øjnene, da Kurt var faldet i søvn på gulvet foran os).

Så jeg er først rigtigt ved at forstå at vi er her nu. Nu hvor min familie sover og jeg går rundt på bare tæer i et kringelkroget (og sygt instavenligt!) skatteø-eventyr.

I dag skal vi sejle over Phi Phi til Koh Lanta, hvor vi skal tilbringe de første 16 dage af vores øhop-eventyr. Nu er vi her. Det er fantastisk.

En more is more types spæde tanker om minimalisme

Jeg er rødsprængt af træthed og voksenliv, men jeg VIL også nå at dele et par tanker om det her minimalisme.

De fleste rejser fylder en masse inden man tager afsted, man læser guidebøger, pakker, rejser. Og så -når man er afsted- fader det ligesom ud efter lidt tid. Lige nu er jeg et sted hvor minimalisme fylder rigtig, rigtig meget. Alle mine (to..) små pauser i løbet af dagen går med at tænke over det. Så her kommer mine spæde, minimale hjernemøl:

Som alle andre, er jeg en sammensat person – Jeg elsker at være på ø-lejr, jeg elsker dyre tasker, jeg elsker et godt stykke kød, jeg elsker grøntsager, jeg elsker at stene serier, løbeture og vinterbadning, at spise Mc. Donalds, være i zen, binge 200 afsnit GIRLS, læse bøger, gå amok på et dansegulv, tilbringe en weekend i absolut stilhed på en lille øde sydfynsk ø… You get it the picture – Alt til sin tid. Bortset fra nej, faktisk ikke alt. Ikke alt. Ikke det jeg føler jeg ikke kan være bekendt.

Nogle ting giver mig instinktivt ondt i maven: Poser fra ASOS, Boozt’s evighedsudsalg, ordet affiliatelink… Den slags. Engang tog jeg mig selv i at tage et selfie i et nyt stykke tøj, kun for at vise at jeg da også er typen der selvfølgelig og helt casual bare lige står her i min rustrøde, oversized velour-kjole. Som i virkeligheden lignede noget fra en Peter Øvig Knudsen 70’er beskrivelse, men i det lille firkantede, instagramformat så lækkert ud. Det er så kikset: Ida 12 år, der prøver at passe ind i klassen og blive set af de populære piger. Jeg får samme følelse, når jeg farer vild i et eller andet modeblogger-feed. Og det hele handler om forbrug. Og samtidig med at jeg får lyst til at eje hele pisset, får jeg også en lille smule lyst til at sætte ild til mig selv.

Jeg tror at jeg langsomt men sikkert er ved at erkende, at det hænger sammen: At det i virkeligheden er en angst for tomhed, at være alene, at dø. For at fylde tomrummet op køber jeg. Spiser ligegyldige kulhydrater, ser 4 afsnit et-eller-andet, scroller, fylder det bare op, så jeg ikke kan mærke at jeg er alene. Jeg klistrer mig sammen med ting.

Både mit købestop og Wardrobe Challenge udsprang af dårlig samvittighed på planetens vegne. Fordi det er så ubæredygtigt, det overforbrug vi har gang i. Og jeg tror godt vi ved det. Men denne gang har jeg et mere egoistisk udgangspunkt. For jeg kan mærke, at jeg simpelthen ikke bliver lykkelig af det. Jo, måske kortsigtet. Men så snart endorfin-rushet er væk, så vil jeg bare have, lave, købe, spise, konsumere noget nyt. Som kan give mig et nyt rush. Og jeg er så træt af at være slave af det sus..

Men mest af alt er jeg træt af at flytte rundt på alle vores ting. Vores BUNKER og BUNKER og BUNKER af rod, tøj, bøger, håndklæder, køkkenredskaber… Det kan simpelthen ikke passe at vi skal have så mange ting. Kan det?

Jeg føler i hvert fald at det stresser mig helt vildt. Og det tager fokus og tid fra alt det dejlige og vigtige.

Nå. Nok om mig (lol). Her er 2 tips, hvis man har lyst til at stikke en lille fod i minimalist-poolen sammen med mig:

Podcasten: Functional Minimalist 

Fin, fin podcast af Sara, i små bite-size 5-minutters længder. Hun bor i Californien og er til tider irriterende amerikansk, men også dejlig, let og med fine, skarpe pointer pakket ind i sukkersød optimisme. Det gjorde det rigtig godt for den her vinterdeprimerende januar-mama.

Dokumentar på Netflix: Minimalism

Jeg mangler stadigvæk at se sidste halvdel, men er ret godt tilfreds. De to hovedkarakterer man følger – og som også har en podcast der hedder “The Minimalists” irriterer mig dog ret meget. Jeg hørte et par af deres podcasts, men det var simpelthen for selvsmagende og mudret ind i deres eget projekt.

NU skal jeg virkelig sove. Beklager rambling – håber ikke at jeg fremstår alt for selvhøjtidelig på den der trælse, nyreligiøse og missionerende måde. Det er ikke min mening.