Browsing Category

Mig

Mig, Slidgigt, sved på panden, Uncategorized

A small step for mankind

Mennesker er seje. Udvikling er vildt. Og min debut som vakkelvoren luciabrud med ny hofte var, hvis jeg selv må sige det, lige i skabet. 

Operationen, som blev udskudt til i dag, gik fint og jeg er blevet druknet i gaver, vanillekranse og godhed. 

Jeg er stadigvæk fan af alle på Århus Universitetshospital.
Kærlig hilsen Ida 2.0
A small step for mankind, a GIANT leap for mig. 
Mig, Slidgigt, sved på panden, Uncategorized

Det der skete var at jeg…

(Beklager at en dum punktformliste åbenbart er det eneste, jeg kan overskue efter 3 måneders orlov fra min bette blog)
  • Boede på en gammel, utæt skude ved navn Serena i et par måneder i løbet af sensommeren. Det var en ret sjov oplevelse at bo alene på en havn.
  • Efter 8 år i yndlingsjylland flyttede til København i et kæmpe læs af en rusten, sortmalet postvogn tætpakket med hele mit 28-årige liv.
  • Undervejs kastede min 15 års samling af dameblade overbord. Adios fashionistos. 
  • Blev interviewet i Jyllandsposten om mit købestop og hvor svært det ind i mellem er – og i forlængelse heraf fik min første sviner på 180 grader.
  • Svarede på svineren.
  • Lavede en platform for ’Bæredygtige Forstyrrelser’. Her forholder forskellige fagligheder lige fra filosoffer til fotografer, sig hver måned sig til et bæredygtigt stikord udvalgt på baggrund af vores arbejde i Laboratoriet for Bæredygtighed på Designskolen Kolding.
  • Fik den platform etableret på Facebook. (den kan man jo så lige like).
  • Blev slæbt i fogedretten af mit modelbureau, fordi jeg synes det er uretfærdigt at binde sine medarbejdere i 12 måneder, uden at stille nogen form for arbejdsgaranti til rådighed.
  • Vandt.
  • Havde optur over hvor meget vores bestyrelse i Danske Modeller rykker.  
  • Besluttede mig for at jeg da sagtens kan brugte 5 timer hver dag på at pendle mellem København og Kolding. Det koster godt nok 4500,-/mrd, men så kan man jo så glæde sig over DSB’s superflotte italienske investering. 
  • Læste ’Kunsten at være kvinde’ af Caitlin Moran. Et must for alle hunkøn!
  • Begyndte på Politikens Debattør- og Kritikerskole, hvor vi hører oplæg af bl.a. Yahya Hassan, Martin Krasnik og Pia Kjærsgaard. Man skal også skrive debatindlæg og det er svært. Forstår godt dele af kritikken, men jeg er sådan helt grundlæggende for gratis viden – Det er vel altid ens eget ansvar at forholde sig kritisk til den. 
  • Havde så ondt i hoften at man tror det er løgn. Det er i sandhed røv og nøgler at have slidgigt. Især når den er blevet så slem at jeg lige har bestilt en ny hofte i julegave.
  • Var sammen med fantastiske venner som gider følger en tilhospitalsundersøgelser og som synes at hinkedans er super.
  • Begyndte at svede uforholdsmæssigt meget om natten og aflyse aftaler i sidste sekund.
  • Opdagede at det er min egen skyld at jeg har så skidetravlt hele tiden.
  • Fandt ud af hvor nederen folk er når de har travlt.  
  • Indså at jeg ikke ville være den slags menneske.
  • Sagde op på mit arbejde.
Ps. Jeg er edder mugge mig spændt på, hvor den her liste ender.
Hurra, Mig, Uncategorized, Vegetar

Nye veje! (næsten.)

Jeg er ikke særlig dygtig til raw food – hvorfor denne sunde mad blogpost nok overrasker en smule.

Jeg har bagt en rawfoodkage og lavet noget kål! Kagen var psykopatgod, meget nem at lave og fyldt med dejlige sunde ting. Så nu kommer der altså lige en opskrift (jeg lavede kun en halv portion og der var nok til 4 mennesker i 48 timers nonstop sukkerchok)

Ingredienser 

Bunden 
300 mandler eller pecannødder
1 teskefuld salt
200 dadler (det havde jeg ikke – rosiner fungerede fint)
Evt. en lille smule vand for at få konsistensen god

Fyldet
Blendet kød fra 4 modne avokadoer (ohhh yes lordy!)
150 g kokosolie
Indmad fra 2 hele vanillestænger
200 gram rå kakaopulver
Lidt salt
300 gram sukker (agavesirup, honning, rørsukker eller hvad man nu har)

Instruktioner 

Bunden
Blend det hele i en blender eller foodprocesser indtil ingredienserne har konsistens som en slags dej. Tryk massen i en smurt form (silikoneforme er godt, men alt kan bruges) og dæk med film. Put formen og fyldet i fryseren, så det kan stivne lidt inden fyldet skal i. Imens laver du fyldet.

Fyldet
Blend alle ingredienser sammen indtil massen er jævnt og dejlig. Smag eventuelt til med lidt ekstra sukker (eller også er det bare mig der har mærkelige smagsløg).

Hæld fyldet over i formen og stil tilbage i fryseren i 30-60 minutter. Så er kagen fast nok til at man kan skære i den.

Jeg pyntede min kage med frysetørret hindbær, usaltede pistachenødder og pufsukker. De rødde dimser on the side er bare lige lidt random vandmelon som er blevet infused med basilikumssirup i en vakuumpakker (ejmen det er næsten klamt).

Oooog (nu bliver det vildt) så har jeg opdaget noget totalt fantastisk og meget nyt for mig: Kimchi!  Man bliver totalt afhængig – Det smager for vildt med creme fraiche eller goma dressing på. Man kan læse min yndlings foodblogger skrive om det her (mine billeder er nemlig kun til blær).

(mens jeg har skrevet det her indlæg har jeg spist en halv pose lakridskonfekt. Ville jeg lige sige).
Mig, Tanker, Uncategorized

IB

Jeg har altid været glad for mit navns initialer. I dag fandt jeg ud af at det må være fordi, det jo gør mig til en slags navneven med Ib Spang Olsen. Tænk at have været Ib! I dag har jeg set Det er med hjertet man ser, som er hans søn’s gode portrætfilm om ham.

Hvad faen er det med mig og gamle for tiden? Ville ønske, jeg kunne sige at det bare er fordi det har været jul, men det er det altså ikke. De sidste par år har jeg skrevet utallige mails med min farmor og været meget optaget af at besøge alle mine bedsteforældre så ofte som muligt og tage billeder og optage alle deres historier med min telefon. Jeg er nok bare bange for at deres historier og viden forsvinder. Jeg troede det ikke, men meget af det de fortæller, bruger jeg hver dag. For eksempel:

Hvis man vil være lykkelig, f.eks. i sit parforhold, så skal man lade være med at forvente at andre gør noget af sig selv. Så bliver man så glad, hver gang der er en der gider tømme opvaskemaskinen.

Noget andet jeg også bruger tit er at når man har gået så langt, at NU kan man ikke gå mere, så har man kun gået halvdelen af det man i virkeligheden kan.

Og, nåeh jo! Hvis man drikker meget vand, får man åkander i maven. Det er rigtigt. Det er meget, MEGET bedre at drikke saftevand eller juice, fordi det også er vigtigt at få nok sukker. Ellers får man gulsot.

Seje Ib

Hurra, Mig, Slidgigt, Tanker, Uncategorized

2012 : En Status – 2013 : Et par løfter

I år blev jeg:

– Færdig med at gå i skole
– Opereret for slidgigt 
– Uddannet meningsdanner (whatever that is) fra Cevea
– Sådanen der tager billeder af mig selv på instagram
– Beboer i ny dejlig lejlighed med udsigt over hustage og poppeltræer i baghaven
– Enig med mig selv om at jeg goddammit bare elsker at bo i Jylland, selvom familie og (gravide) veninder ind i mellem føles umådeligt langt væk
– Fan a serierne Breaking Bad og Game of Thrones 
– Klogere på dagpengesystemet og de folk som er i det
– Medejer af en dejlig, skimmelsvampramt båd 
– To kilo tungere ((r)øv)
Tilgengæld er jeg ikke blevet: 
– Særlig meget bedre til at rydde op
– Færdig med den seje, flotte hjemmeside jeg har snakket om i to år
– Færdig med den seje, flotte sweater jeg har snakket om i to år
– En der laver hofteøvelser hver aften
– En der ikke drikker af mælkekartonen
– En med bløde, feminine fodsåler
– En der bruger tandtråd
– En der ikke spiser sovs af gryden når hun vasker op
Nytårsforsætter skal man passe på med, så jeg forsøger at holde mine på et minimum. 
Dog har jeg tre, jeg tror vil gøre mit 2013 endnu bedre:
– Sige mere nej
– Være mere tilstede
– Gøre mig mere umage
Godt nytår!
Mig, Uncategorized

Dengang der var færger til.

Inden afgang til mine bedsteforældres gård på Strynø, var jeg på julebesøg hos min farfar og hans kone.

Idag – på Strynø altså – så vi lysbilleder taget af min farfar og farmor, og her er mine to yndlings. De er taget i 1958. Det var dengang der var færger til, og det var dengang farfar var ung. Udover at min farfar var hip som bar’ pokker, var han amatørastronom og optiker og så kunne han bygge alt lige fra både til huse og observatorier. Da jeg forleden var ude ved ham kiggede vi i hans gamle astronomibøger som var streget helt til med logbogsnotater og matematiske annotationer i maginen. Det var så hyggeligt, og vi vrøvlede lidt om kap. Han fik konstateret parkinsons for et par år siden, og er nu lige så stille mentalt på vej til Mars. Men der falder stadigvæk guldkorn engang i mellem, og det er så hyggeligt at være sammen med ham: “Hvad leder du efter farfar?” “Jeg står lige og leder efter mig selv”.
Det kender man jo faktisk godt.

Glædelig jul derude.

Hurra, Mig, sved på panden, Uncategorized

Fyldte chokolader og karrysild.

Jeg er hjemme på julevisitter. Når man er andengenerationsskilsmissebarn, og derfor velsignet med to bonusbedsteforældre, to bonussøskende, en bonusmor og to nye forældrekærester, er det lig med mange besøg. Mange besøg er lig med mange pakkenelliker og mange pakkenelliker er lig med noget logistisk bilderbalder, som gør at jeg drysser mine ejendele rundt omkring i min omgangskreds. Således blev min højgravide veninde i går beriget med en skidelækker næsten ubrugt tandbørste. Jeg er ca. 130% sikker på at min mor i morgen bliver den lykkelige ejer af Projekt Honninghjerte som pt ligger stablet i halvvåde håndklæder i hendes køleskab.

Jeg elsker juleferie.

Mig, Slidgigt, Strik, Uncategorized

Jeg sværger..

Nogle gange bliver jeg oprigtigt i tvivl om nogen har skrevet forkert på min fødselsattest. For eksempel følte jeg mig søndagship i går, lige indtil jeg så ned af mig selv og fik øje på strikketøj, stokke OG bænk. Hvor mange plejehjemselementer kan der være i et synsfelt? Oh my. Men det var alligevel usigeligt dejligt og jeg elsker at strikkeseason has begun! På Søndag fejrer jeg med Strikkeklub og fødselsdag for min mor i København.

Mig, Slidgigt, sved på panden, Tanker, Uncategorized

Hug en hofte, stræk en tå.

… Det bliver lige endnu et (lille, I promise) skud fra hoften herfra.

I går var jeg nemlig til genoptræning på hospitalet, og fik i samme omgang fjernet sting og snakket med den læge som opererede mig.
Et par dage efter operationen fik jeg et referat af operationsforløbet, som jeg med hjælp fra kyndig medicinveninde, og min ufatteligt seje farmor og hendes mand, fik oversat til almindelig dansk. Rigtig dejligt (og kun lidt scary) at forstå hvad der præcis er foregået (det der benstræk man lægges i for at hive benet af led… Det er jeg for eksempel glad for jeg ikke rigtig forstod før operationen).

Nå. Tilbage til mødet med min læge, som jo ikke er bleg for at servere mit underliv i A3 format (billedet her er beskåret). Det som de (med et pædagogisk udtryk) har fræset af, er de udgroninger (exostoser) som sad hele vejen rundt på lårbenet og gnavede op i hofteskålen. Slidgigten kan man jo ikke gøre så meget ved, men man kan altså se det på det lille mellemrum mellem kuglen der fæstner lårbenet og hofteskålen. I raske hofteled er der væsentligt mere brusk (=større mellemrum på røngtenbilledet) end her.

Vildt hvad?

Ps. Jeg var lidt i tvivl om det var for sindssygt at uploade det her billede, men bilder mig selv ind at det er lidt det samme som alle de scanningsbilleder af bekendtes (kæresters/søstres/kollegaers/…) livmodere jeg har set i min tid. Og det er immervæk ikke så få.