Browsing Category

Mig

Børnefri Ulvetime

Tidligt i morges tog jeg til Nordjylland på arbejdstur. Og nu ligger jeg på et hotelværelse og holder fyraften. Som i: klokken er 18.11. Lige midt i ulvetimen. Og jeg har ligget i verdens bedste, blødeste seng i 30(!!) minutter og jo længere tid jeg ligger her, jo mere synker jeg ned i den. Seriøst. Som en anden Evan Mcgregor på syretrip, ligger jeg her og od’er hårdt på Børnefri. Det er fandme dejligt. Helt høj på alene.

Apropos narkomani, kommer lige en hurtig opdatering på min Insta-afvænning: jeg savner det sgu (næsten) ikke. Ægte. Jeg tror forskellen er at jeg fik skrevet farvel derinde. Sådan sat et officielt punktum på strømmen af -helt ærligt- rimelig ligegyldigt indhold fra mig. Selvom jeg selv synes jeg er/var *ret* sjov på IG, så tænker jeg verden godt kan undvære:

[billede af de 10 gigantiske fluesvampe som har slået lejr i min sommerhuse have] Caption: Så er ungerne sat i gang med årets første svampejagt😋 #mums

Ik? Tror lige det går. At IG nok lige akkurat klarer sig uden mig og min onkelhumor. Og det er langsomt ved at gå op for mig at det faktisk – vildt men sandt – nok mere var dét som holdt mig derinde: Frygten for hvad det mon ville ske, hvis jeg ikke konstant lossede meh-indhold ud i hovedet på folk. Om de så ville glemme mig. Og om jeg så ville opleve det alligevel.

Disclaimer til idiotida: Det ku godt lade sig gøre. Det går så fint. Verden klarer sig. Og det gør jeg også.

(Sindssyge) tanker jeg har imens jeg er/så jeg kan komme på Instagram:

– Det er ret vigtigt at vide hvad  [indsæt B list celebrity] lavede i går. Tanke tænkt mens min mand læste godnathistorie og hyggesnakkede med mine børn efter en lang dag og jeg lige havde afvist at være med. Fordi. Ja… Instagram.

– Nu jeg har 2000(!) følgere, er jeg faktisk forpligtet til at poste noget.

– 2000 er jo faktisk in-gen-verdens mennesker i IG perspektiv. Shit, en taber jeg er.

– Ej, hvor skal jeg (og min telefon) lige tisse.

– Mit limbiske system og jeg, når jeg (omringet af opvask og med to søde unger om fødderne) tapper mig igennem The Fat Jewish stories:

Det går jo ikke. Ejmen! Det går jo fandme bare ikke. Selvom jeg vægter mine IG venskaber højt og helt uden sarkastisk mellemlægningspapir synes at det giver mig noget værdifuldt, så kan jeg jo ikke styre det. Og imens jeg ignorerer mine børn, sidder neuropsykologer i Silicon Valley og influencers og tjener boksen på mit (a)sociale bingeparty.

Nogle kan sagtens nøjes med et enkelt glas vin til hverdag. Men jeg er sgu straight up instaalkoholiker. Og hvor sygt det end lyder, så ved jeg ikke hvordan jeg skal komme ud af det. Nu har jeg i første omgang slettet min instagram app (igen).

Wish me luck.

Kærlighed ved første klip

Det er svært at finde ægte kærlighed. Der er ligesom tre faktorer, der skal spille sammen, for at den rigtig kan få ben at gå på: Tid, Sted og Person. Hvis bare en af de ting ikke spiller, går kærlighedskabalen sjældent op.

Jeg har altid haft held i mit kærlighedsliv, men aldrig haft held i mit frisørliv. Enten har timingen været dårlig, ellers har de boet langt væk eller også har den simpelthen bare ikke været der.

I går spurgte jeg i desperation internettet til råds, og fik et væld af frisøranbefalinger. Jeg fulgte en af dem og satte mig så i frisørstolen, efter 3 måneder med spændingshovedpine af tungt hår og et uheldigt gensyn med min hårpragt på sommerferie, på et billede: Hvorfor har ingen sagt noget?! Jeg har jo gået rundt med en rød håndbold på hovedet i et halvt år!

Han var sød, min nye frisør. Ikke for meget, ikke for lidt. Bare lige helt tilpas. Typen der både gad smalltalke og også gad tie stille og koncentrere sig om at klippe.

Salonen var lille, ren, hjemlig og hyggelig, uden at være intimiderende, som mange saloner i indre by kan være. Der var lavt til loftet og højt til loftet og jeg fik en fyraftens IPA efter kaffen, og blev totalt snaldret (fordi omgangssyge, ik). Ah! Og så blev jeg klippet så pænt. Det blev – hvis jeg selv skal sige det – den perfekte blanding af 70’er Farrah Fawcett og 04’er Karen fra Californication.

Christian, fra salon Ludvigsen. Vi ses!

Anbefaling: 5 sommerbøger jeg rent faktisk får læst.

I kender sikkert godt stakken. Bogstakken, altså. De der bøger man slæber med sig rundt sommeren igennem i håb om at få slebet ens slidte SoMe-sommerhjerne lidt af, og beriget den med smukke sætninger og hjemmelavede billeder. Min sommerbogstak i år er indtil videre så god, at jeg har lyst til at dele den. Continue Reading

A small step for mankind

Mennesker er seje. Udvikling er vildt. Og min debut som vakkelvoren luciabrud med ny hofte var, hvis jeg selv må sige det, lige i skabet. 

Operationen, som blev udskudt til i dag, gik fint og jeg er blevet druknet i gaver, vanillekranse og godhed. 

Jeg er stadigvæk fan af alle på Århus Universitetshospital.
Kærlig hilsen Ida 2.0
A small step for mankind, a GIANT leap for mig. 

Det der skete var at jeg…

(Beklager at en dum punktformliste åbenbart er det eneste, jeg kan overskue efter 3 måneders orlov fra min bette blog)
  • Boede på en gammel, utæt skude ved navn Serena i et par måneder i løbet af sensommeren. Det var en ret sjov oplevelse at bo alene på en havn.
  • Efter 8 år i yndlingsjylland flyttede til København i et kæmpe læs af en rusten, sortmalet postvogn tætpakket med hele mit 28-årige liv.
  • Undervejs kastede min 15 års samling af dameblade overbord. Adios fashionistos. 
  • Blev interviewet i Jyllandsposten om mit købestop og hvor svært det ind i mellem er – og i forlængelse heraf fik min første sviner på 180 grader.
  • Svarede på svineren.
  • Lavede en platform for ’Bæredygtige Forstyrrelser’. Her forholder forskellige fagligheder lige fra filosoffer til fotografer, sig hver måned sig til et bæredygtigt stikord udvalgt på baggrund af vores arbejde i Laboratoriet for Bæredygtighed på Designskolen Kolding.
  • Fik den platform etableret på Facebook. (den kan man jo så lige like).
  • Blev slæbt i fogedretten af mit modelbureau, fordi jeg synes det er uretfærdigt at binde sine medarbejdere i 12 måneder, uden at stille nogen form for arbejdsgaranti til rådighed.
  • Vandt.
  • Havde optur over hvor meget vores bestyrelse i Danske Modeller rykker.  
  • Besluttede mig for at jeg da sagtens kan brugte 5 timer hver dag på at pendle mellem København og Kolding. Det koster godt nok 4500,-/mrd, men så kan man jo så glæde sig over DSB’s superflotte italienske investering. 
  • Læste ’Kunsten at være kvinde’ af Caitlin Moran. Et must for alle hunkøn!
  • Begyndte på Politikens Debattør- og Kritikerskole, hvor vi hører oplæg af bl.a. Yahya Hassan, Martin Krasnik og Pia Kjærsgaard. Man skal også skrive debatindlæg og det er svært. Forstår godt dele af kritikken, men jeg er sådan helt grundlæggende for gratis viden – Det er vel altid ens eget ansvar at forholde sig kritisk til den. 
  • Havde så ondt i hoften at man tror det er løgn. Det er i sandhed røv og nøgler at have slidgigt. Især når den er blevet så slem at jeg lige har bestilt en ny hofte i julegave.
  • Var sammen med fantastiske venner som gider følger en tilhospitalsundersøgelser og som synes at hinkedans er super.
  • Begyndte at svede uforholdsmæssigt meget om natten og aflyse aftaler i sidste sekund.
  • Opdagede at det er min egen skyld at jeg har så skidetravlt hele tiden.
  • Fandt ud af hvor nederen folk er når de har travlt.  
  • Indså at jeg ikke ville være den slags menneske.
  • Sagde op på mit arbejde.
Ps. Jeg er edder mugge mig spændt på, hvor den her liste ender.

Nye veje! (næsten.)

Jeg er ikke særlig dygtig til raw food – hvorfor denne sunde mad blogpost nok overrasker en smule.

Jeg har bagt en rawfoodkage og lavet noget kål! Kagen var psykopatgod, meget nem at lave og fyldt med dejlige sunde ting. Så nu kommer der altså lige en opskrift (jeg lavede kun en halv portion og der var nok til 4 mennesker i 48 timers nonstop sukkerchok)

Ingredienser 

Bunden 
300 mandler eller pecannødder
1 teskefuld salt
200 dadler (det havde jeg ikke – rosiner fungerede fint)
Evt. en lille smule vand for at få konsistensen god

Fyldet
Blendet kød fra 4 modne avokadoer (ohhh yes lordy!)
150 g kokosolie
Indmad fra 2 hele vanillestænger
200 gram rå kakaopulver
Lidt salt
300 gram sukker (agavesirup, honning, rørsukker eller hvad man nu har)

Instruktioner 

Bunden
Blend det hele i en blender eller foodprocesser indtil ingredienserne har konsistens som en slags dej. Tryk massen i en smurt form (silikoneforme er godt, men alt kan bruges) og dæk med film. Put formen og fyldet i fryseren, så det kan stivne lidt inden fyldet skal i. Imens laver du fyldet.

Fyldet
Blend alle ingredienser sammen indtil massen er jævnt og dejlig. Smag eventuelt til med lidt ekstra sukker (eller også er det bare mig der har mærkelige smagsløg).

Hæld fyldet over i formen og stil tilbage i fryseren i 30-60 minutter. Så er kagen fast nok til at man kan skære i den.

Jeg pyntede min kage med frysetørret hindbær, usaltede pistachenødder og pufsukker. De rødde dimser on the side er bare lige lidt random vandmelon som er blevet infused med basilikumssirup i en vakuumpakker (ejmen det er næsten klamt).

Oooog (nu bliver det vildt) så har jeg opdaget noget totalt fantastisk og meget nyt for mig: Kimchi!  Man bliver totalt afhængig – Det smager for vildt med creme fraiche eller goma dressing på. Man kan læse min yndlings foodblogger skrive om det her (mine billeder er nemlig kun til blær).

(mens jeg har skrevet det her indlæg har jeg spist en halv pose lakridskonfekt. Ville jeg lige sige).

…Collage!

Jeg har ingen ord for den her film. Please bare se den. 

IB

Jeg har altid været glad for mit navns initialer. I dag fandt jeg ud af at det må være fordi, det jo gør mig til en slags navneven med Ib Spang Olsen. Tænk at have været Ib! I dag har jeg set Det er med hjertet man ser, som er hans søn’s gode portrætfilm om ham.

Hvad faen er det med mig og gamle for tiden? Ville ønske, jeg kunne sige at det bare er fordi det har været jul, men det er det altså ikke. De sidste par år har jeg skrevet utallige mails med min farmor og været meget optaget af at besøge alle mine bedsteforældre så ofte som muligt og tage billeder og optage alle deres historier med min telefon. Jeg er nok bare bange for at deres historier og viden forsvinder. Jeg troede det ikke, men meget af det de fortæller, bruger jeg hver dag. For eksempel:

Hvis man vil være lykkelig, f.eks. i sit parforhold, så skal man lade være med at forvente at andre gør noget af sig selv. Så bliver man så glad, hver gang der er en der gider tømme opvaskemaskinen.

Noget andet jeg også bruger tit er at når man har gået så langt, at NU kan man ikke gå mere, så har man kun gået halvdelen af det man i virkeligheden kan.

Og, nåeh jo! Hvis man drikker meget vand, får man åkander i maven. Det er rigtigt. Det er meget, MEGET bedre at drikke saftevand eller juice, fordi det også er vigtigt at få nok sukker. Ellers får man gulsot.

Seje Ib

2012 : En Status – 2013 : Et par løfter

I år blev jeg:

– Færdig med at gå i skole
– Opereret for slidgigt 
– Uddannet meningsdanner (whatever that is) fra Cevea
– Sådanen der tager billeder af mig selv på instagram
– Beboer i ny dejlig lejlighed med udsigt over hustage og poppeltræer i baghaven
– Enig med mig selv om at jeg goddammit bare elsker at bo i Jylland, selvom familie og (gravide) veninder ind i mellem føles umådeligt langt væk
– Fan a serierne Breaking Bad og Game of Thrones 
– Klogere på dagpengesystemet og de folk som er i det
– Medejer af en dejlig, skimmelsvampramt båd 
– To kilo tungere ((r)øv)
Tilgengæld er jeg ikke blevet: 
– Særlig meget bedre til at rydde op
– Færdig med den seje, flotte hjemmeside jeg har snakket om i to år
– Færdig med den seje, flotte sweater jeg har snakket om i to år
– En der laver hofteøvelser hver aften
– En der ikke drikker af mælkekartonen
– En med bløde, feminine fodsåler
– En der bruger tandtråd
– En der ikke spiser sovs af gryden når hun vasker op
Nytårsforsætter skal man passe på med, så jeg forsøger at holde mine på et minimum. 
Dog har jeg tre, jeg tror vil gøre mit 2013 endnu bedre:
– Sige mere nej
– Være mere tilstede
– Gøre mig mere umage
Godt nytår!