Mit kommentarfelt virker ikke og mens jeg tager mig sammen til at lave den opdatering, jeg håber vil løse problemet, holder jeg på et større indlæg jeg har skrevet på den sidste uges tid, og som jeg gerne vil høre jeres mening om.
I mellemtiden kommer lige et lille tjek ind herfra uge-39-hulen (also know as ghost alt og alle fasen). Selvom der potentielt kan gå en måneds tid inden jeg skal føde endnu, så ved jeg, at hvis jeg var en kat, så var jeg kravlet ind i tøjskabet. I min app står der at mine cirkler bliver mindre her op til fødslen og det ræssonerer på et dybt plan. Jeg bevæger mig primært mellem Yrsas vuggestue, Lidls juiceafdeling, den lokale badebro og min seng. I går fik jeg dog med en kraftanstrengelse taget metroen ind til Kongens Nytorv og mødtes med min mor i Sommerfuglen ved Vandkunsten, hvor vi valgte garn til et babytæppe, en helt lille tradition efterhånden. Det blev smaragd (eller måske mere porche) grønt… ved ikke hvad man kalder den farve? Bagefter spiste vi verdens rødeste medium-stegte pariserbøf med æggeblomme + det løse på Kronborg i Knabrostræde, inden vi gik guddommelige fem meter fra restauranten hen til min mors handicapparkeringsplads og hun kørte mig hele vejen til Dragør. I dag var jeg hos Jordemoderen, som heldigvis konstaterede at alt åndede fred inde hos min plus one. Hun er mega klar til at blive født og jeg er klar til at føde hende.
Planen er at føde hjemme (det har jeg gjort de sidste to gange) og jeg håber det kommer til at gå godt. Sidste gang nåede jordemoderen ikke frem, og jeg kan godt mærke at den oplevelse stadigvæk sidder lidt i mig; At føde sådan et lille blåt menneske og se hende skifte farve til rød, før jordemoderen kom stormende op ad trapperne en halv time senere. Heldigvis gik alt fint (man føler sig ret bad bitch efter sådan en omgang), men jeg håber alligevel på en mere rolig fødsel denne gang.
Hører:
Liv Strömquist og Caroline Ringskog Ferrada Noli’s grineren dis af Inside Out 2 (deres podcast En varg söker sin pod er virkelig sjov – og som bonus lærer man svensk!)
Læser:
Ovids Metamorfoser (Bodil Due’s version – simpelthen så god!), en gammel lærebog om botanik og Acts of Service af Lillian Fishman.
Ser:
Alt for meget TV. Men vil dog gerne fremhæve dokumentarene Apolonia, Apolonia (13 års optagelser af den polsk/franske billedkunstner Apolonia) Ekko af kærlighed (ældre, der mindes deres døde livsledsagere – Miv), Det Stærke Køn (Suzanne Giese’s feministiske dokumentar om kvindeliv i 1950-70’erne) og Demenskoret (demente der synger og følelsesporno på speed). Alt ligger på DR.